- stineingmann skrev en kommentar til artiklen "Tag med på 110 km Fjällräven Classic" 22/05/2013 - 13:36
- stineingmann tilføjede et nyt tip til Australien 22/05/2013 - 13:33
- Kamilla Sørensen tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 20:44
- hoegh10 tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 19:11
- Trygve skrev en kommentar til artiklen "Sidste chance for at stemme og vinde!" 21/05/2013 - 19:08
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenGuide: 5x maraton i Berlin
Det netop overståede maraton i Berlin er populært – men man kan også tilbagelægge 42,2 km i den funky storby på en mere behagelig måde. Zigzag mellem kager, kold krig og kolde fadøl. Klar, parat, gå…
Konditorier og Kagerne
Parketgulvet sladrer knagende, hver gang man sniger sig op til disken for at tage det imponerende kageudbud i øjesyn: »Er der mon plads til en lille bid mere?«
Det legendariske konditori G.Buchwald fejrer sin 160 års fødselsdag i oktober og lancerer i den anledning Torte a la Marc de Champagne med Cassis, men ellers kan besøgende glæde sig over et klassisk repertoire. Man kan få en hel dag til at gå med kagespisning i Berlin, især her, hvor ægte berlinere og ich-bin-ein-berliners ynder at slå sig ned bag de lange gardiner, der er en del af det charmerede interiør.
G. Buchwald har overlevet to verdenskrige og praler stadig af sine Baumkuchen, som gjorde stedet til kongelig hofleverandør i sidste århundrede. Der er 49 forskellige flødeskumskager at vælge imellem.
Et besøg i Berlin er ikke fuldendt uden en Berliner Pfannkuchen, som fås hos alle byens bagere og er en udfordring for kolesteroltallet. Hvis 100 g gærdej bagt i friture og dyppet i melis lyder for heftigt, kan oplevelsen slås sammen med motion.
Berlins næstmest populære løb »Der Phannkuchenlauf« finder sted 31. januar og foregår med udklædning og phannkuchen-spisning efterfølgende. Man kan melde sig til de 9,9 km på berliner-silvesterlauf.de
Distance: 2,4 km (Fra Brandenburger Tor til G.Buchwaldt/r)
konditorei-buchwald.deogsilvesterlauf.de
Hvor: Konditorei & Cafe G.Buchwald, Bartningallee 29
Krigen
Selv om du måske har fået dækket dit behov for farverne orange, beige og brunt i 1970erne, og selv om ordet Stasi-arkiver giver dig myrekryb, så læg alligevel vejen forbi DDR-museum i Berlins museumskvarter i det gamle Østberlin. DDR-museet ligger ved bredden af Spree. Mærk tiden gå i stå i to-tre timer – og hvis du har børn med giv dem en oplevelse af, hvad demokrati ikke er.
DDR-Museet viser sider ved det tidligere Øst, man ikke er så bekendt med, f.eks. en stor nudist-tradition. Når fabriksfløjten lød var det åbenbart den største frihed at smide tøjet og tage på campingferie au naturel. Derfra kan man trave de ca. 8 km ud til Stasi-fængslet (tag U- eller S-bahn hjem). En af guiderne i Hohenschönhausen er legendarisk, han elsker Danmark og taler dansk, fordi han har set alle Olsen Banden-filmene. Egon, Benny og Kjeld var blandt de få udenlandske skuespillere, man måtte lære at kende i datidens Østtyskland.
»Can You find me Charlie Point?« vil en kinesisk turist gerne vide. Checkpoint Charlie og museet om muren og den gamle grænseovergang i Friedrichstrasse får stadig de små hår i nakken til at rejse sig. Barakken og plakaten af den glatbarberede udtryksløse DDR-soldat minder os om, at her blev mennesker skudt for at træde forkert indtil 22. juni 1990.
Distance:15,9 km(i alt 18,3 km). Fra Bartingallee til DDR-Museum til Gedenkstätte Berlin, tag bussen tilbage til city.
ddr-museum.de, stiftung-hsh.de
Hvad: DDR Museum og Stasi-fængslet
Hvor: DDR Museum, Karl-Liebknecht-Strasse 1, og Gedenkstätte Berlin Hohenschönhausen, Genslerstr. 6
Litteraturen
Er det helligbrøde at besøge Galeries Lafayette i Berlin, når man nu er i KaDeWes hjemby? Ikke, hvis du elsker stormagasiners kælderetage på grund af madafdelingen – eller hvis du er bogorm. Galeries Lafayettes bogafdeling er en butik for sig i kælderetagen, som indretningsmæssigt minder om et gammeldags antikvariat, og hvor man føler sig sikker på, at kunne møde sit livs litterære kærlighed på hylderne.
Galeries Lafayette ligger i Mitte, hvor man også finder et andet mekka for kulturnørder og magasinelskere med det provokerende navn: Do You Read Me?
Langs butikkens vægge findes tidsskrifter fra gulv til loft. Muligvis ikke på et sprog, du forstår, men så er der billeder, kunst eller illustrationer, der taler deres letforståelige sprog som »The Little Black Jacket« af Karl Lagerfeld og Elle-redaktricen Catrine Roitfeld. Do You Read Me er for afficionados – hip, akademisk, kulturel og aparte inden for typografi, mode, design og filosofi.
Hvis du køber »nok« til at charme ekspedienten eller giver indtryk af at være stamkunde, får du kanvasnettet »Do You Read Me?« med for skillingen, hvilket i en by af kunstnere har langt større signalværdi end Louis Vuitton-emballage fra Ku’Damm. Vil du læse op på Berlin, er Berlin Story på Unter den Linden med alt fra bykort til historiebøger også et besøg værd.
Distance: 1,9 km (i alt 21,2 km)
galerieslafayette.de, doyoureadme.de
Hvad: GaleriesLafayettebookstoreog Do You Read Me
Hvor: Begge i Mitte. Friedrichstrasse 76-78, g, og Do You Read Me, Auguststraße 28, 10117 Berlin,
Subkulturen
Man kan sagtens holde sin egen lille oktoberfest i Berlin (selv om det er en sydtysk tradition). Og efter en lang travedag kan en kold øl og en bid mad på PraterGarten, en af de ældste Biergartens i byen, være fortryllende.
Stedet åbnede oprindeligt i 1864 og overlevede bombardementerne uden skrammer, og derfor blev det historiske gå-i-byen-sted renoveret med statsstøtte og genåbnet efter murens fald. Gårdhaven med de 600 siddepladser under de gigantiske kastanjetræer holder desværre lukket i vinterhalvåret, men restauranten indendørs er åben.
Nyd stedets kantarelmenu (der er seks retter med kantareller på forskellig måde) eller en wienerschnitzel med kapers på bistromanér og skyl efter med schwarzbier, weissbier eller pilsner.
I den anden ende af byen, 6 km herfra, regerer »Årets mest innovative kok« Michael Hoffmann på Restaurant Margaux Berlin. Menuen er så poetisk sammensat, at hver ret præsenteres på hjemmesiden som et digt, som du kan læse højt for rejsefællerne før afgang. Glem for resten alt om foie gras eller tun, det føres ikke af »etiske årsager«. Seks retter koster 110 euro.
Distance: 7,8 km (i alt29 km) (Fra city/Brandenburger Tor til PraterGartenog til Restaurant Margaux)
pratergarten.de, margaux-berlin.de
Hvad: PraterGarten og Margaux Berlin
Hvor: Kastanienallee 7-9, Prenzlauer Berg, og Unter den Linden 78
Berlin Maraton
Hvad: BMW Berlin Marathon
Hvor: Sejrsstøtten i Tiergarten og ca. 13 km med mulighed for at stå af undervejs …
Du får ikke gratis massage, sportsdrik eller heppekor, men første del af BMW Berlin Marathon er alle tiders måde at opleve den tyske hovedstad på. Du behøver ikke engang at løbe!
Du kan nøjes med at gå første del af 42,2 km, som ærlig talt (fra én der har løbet hele turen) også er den mest interessante del. Starten går fra Sejrsstøtten i Tierpark og derfra ad 17. Juni Strasse til Ernst Reuter Platz, hvorfra der drejes ned ad Franklinstrasse og Alt-Moabit. Se til højre, Bundeskansler-amt, og se til venstre, Rigsdagen.
Her kan man stå af og tage U-bahnen hjem efter 6,5 km, eller man kan fortsætte ad Reichardtstrasse og Friedrichstrasse ved Checkpoint Charlie og fortsætte ad Torstrasse (ca. 9 km). Hvis benene og vejret er til mere, så drej ved Mollstrasse mod Fernsehnturm. (spring køen over og bestil plads hjemmefra).
Efter et imponerende vue over Berlin går det mod Tiergarten via Karl-Liebknechtstrasse, husk at nyde Berliner Dom. Over slotsbroen og find Unter den Linden og sigt mod mål: Brandenburger Tor (13,2 km).
En god opvarmning til det 40. BMW Berlin Marathon i 2013 sidste weekend i september. Distance: 13,2 km (i alt 42,2 km)
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...













Kommentarer
Skrevet af eremyy, fre, 21/12/2012 - 13:45 - Indberet som upassende
We appreciate a work of the all people that share information with me and others. My self really impressed with this blog. Very Simple and clear explanation of issues is given and it is open for everyone