Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide: Vinterferie med masser af børneoplevelser

Hver formiddag kan man høre om isbjørnene og det nye anlæg Den Arktiske Ring og se bjørnene blive trænet og fodret. Foto: Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen


Uanset hvor i Danmark, man holder vinterferie, er der ikke langt til sjove oplevelser og aktiviteter. Her er 25 af de mange tilbud rundt om i landet.

Af Judith Betak
Onsdag den 6. februar 2013



Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

Bliv skagenskunstner

Hvad: Skagens Museum
Hvor: Brøndumsvej 4, Skagen
Hvornår: tirsdag-fredag kl. 10-12 (uge 7 og 8)
Info: skagensmuseum.dk

Billedjagt i museet, hvor man vælger et billede og derefter tegner sin egen version af maleriet, er en af aktiviteterne i vinterferien. Der er præmier til de bedste billeder. Den traditionelle malerskole to timer om formiddagen på hverdage gennemføres også. Hver dag har sit emne: Skagens gren, bymiljø, fisk og blomster. Her skal man tilmeldes.


Luffes sidste baby

Hvad: Nordsø Oceanarium
Hvor: Willemoesvej 2, Hirtshals
Hvornår: dagligt kl. 10-17 (uge 7 og 8)
Info: nordsoenoceanarium.dk

Den er faderløs, den lille hvide sælunge, der blev født sidst i januar. Men det betyder ikke noget, for det er udelukkende moderen, Laura, der tager sig af ungerne. Faderen Luffe, som blev aflivet for godt et år siden, da han pludselig blev voldsom aggressiv over for de øvrige sæler i bassinet, kan man møde udstoppet inden døre, hvor han er centrum i udstillingen »Fra afkræftet unge til agressiv konge«.


Sverberne kommer

Hvad: Vesthimmerlands Museum
Hvor: Søndergade 44, Aars
Hvornår: tirsdag-søndag kl. 13-17 (uge 7 og 8)
Info: www.vesthimmerlandsmuseum.dk

Hør en god historie. Museet har iPods til udlån og opfordrer til, at man sætter sig godt til rette ved modellen af Borrehusfæstningen, som den så ud i Jernalderen, og hører den spændende fortælling om dengang, sverberne (et germansk folkeslag, der dengang boede mellem Elben og Oder) kom.

 

Krig og fred

Hvad: Aalborg Forsvars- og Garnisionsmuseum
Hvor: Skydebanevej 22, Aalborg
Hvornår: dagligt kl. 10-16 (uge 7 og 8)
Info: forsvarsmuseet.dk

Der er tanks, kanoner, jagerfly, brandbiler og politimotorcykler, som man både må sidde i og røre ved, i den kæmpestore hangar. Og der er en række udstillinger om blandt andet besættelsestiden og om den kolde krig.


Genbrug og kludedukker

Hvad: Museum Østjylland
Hvor: Stemannsgade 2, Randers
Hvornår: tirsdag-søndag kl. 10-16 (uge 7)
Info: museumoj.randers.dk

Genbrug er ikke noget, der er opfundet i vore dage. Tidligere brugte man tingene igen og igen. Det handler det om på museet i vinterferien, hvor man blandt andet kan lave sin egen kludedukke eller bygge et helt fritidsunivers af genbrugsmaterialer.


Nyt lille bæltedyr

Hvad: Randers Regnskov
Hvor: Tørvebryggen 11, Randers
Hvornår: dagligt kl. 10-17 (uge 7 og 8)
Info: regnskoven.dk

Ud over de aktiviteter, som personalet i Regnskoven har planlagt, kan man præsentere nye dyreunger i skoven. I efteråret opdagede dyrepasserne en lille lyserød klump inde hos bæltedyrene, en unge, og for en måneds tid siden blev der født en abeunge hos springtamarinerne.

Næste side: Midt- og Vestjylland

Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark