Side 1 | 2 | Næste »

Vildmarksguide Aulis Syväjärvi lukker sine hænder om næsen, presser sine tommelfingre op under kæben, sin tunge mod ganen og udstøder en serie korte nasale lyde.

Næste: Violinspil i skoven fra en nøgen Näcken

Hans efterligning af en elgkos lyde er så naturtro, at han gang på gang, han gør det, har tiltrukket nysgerrige elge.
En gang resulterede hans kalden sågar i, at en velvoksen 600 kilos elgtyr svømmede over Klarälven, for at komme over til hvad der lød som en elskovssyg elgko på Myrheden på den anden side. Imens sad vildmarksguiden og hans barnebarn gemt bag en stor sten og iagttog elgtyren, der gik søgende rundt for at finde sin udkårne.

I skovbunden omkring Myrheden viser Aulis Syväjärvi en oval plet af elghår samt en ulvs behårede ekskrementer efter fortæring af en elg. Der er kun 230 ulve i Sverige – og 300.000-400.000 elge, så der burde være mad nok til ulvene.
Det midtsvenske län Värmland – der ligger som en stor dråbe mellem Oslo og Stockholm – ligner umiddelbart det øvrige Sverige med skove, elve, søer og røde træhuse. Og det er det også.

Men hvis man zoomer nærmere ind på landkortet, er Värmland et af Sveriges flotteste naturområder med 11.118 rene søer, hvoraf de fleste er forbundet med hinanden. Den største, Vänern, er også vesteuropas største sø. Dyrelivet omfatter foruden elge, harer, rådyr, tjur, bæver og los, og om natten hænder det, at man hører hylene fra det ene ulvepar, som bor her.
Värmland har noget af det bedste kanovand i Sverige. Klarälven bugter sig som en søslange gennem länet og egner sig fortrinligt til en eller flere dages sejlads. Enten i kano, på hjemmebygget tømmerflåde eller til en hyggelig middag om bord på en stor flydende tømmerflåde med skipper og tjener i hvid uniform.

En anden mulighed er at stå med rumpen i vejret og vaske guld ved en gammel jern- og kobbermine i Kopparberg sammen med det professionelle guldvaskerpar Ken og Ulla Karlsson.
En undersøgelse af det vilde Värmland kan dog udmærket indledes med en tur i langrendstunnellen Fortum Skitunnel i Torsby.
Det svarer nogenlunde til at stå på ski i den københavnske metro. Man er omgivet af grå beton og neonlys i loftet og kører på en velpræpareret bane, som bugter sig 1,3 km i en ujævn oval med stigninger og fald. Professionelle og erfarne skiløbere synes efter sigende, at det er et glimrende sted at træne uden for skisæsonen. Vi andre amatører har som minimum brug for et kursus i at bremse. Selv instruktøren faldt på halen, da hun skulle vise, hvordan det skulle gøres.

Aktivitetsfirmaet Vildmark i Värmland har specialiseret sig i bygning og sejlads med tømmerflåder. Det har opereret på Klarälven i mere end 30 år.
Instruktører viser på landjorden, hvordan man laver løkker på det blå nylonreb, strammer og fæstner tømmerstokkene til hinanden med solide knuder.
Næste trin er at trille en bunke solide tømmerstokke ud i Klarälven. Flåden skal bygges i vandet, for når den er samlet, vejer den flere ton og er umulig at bære. Selve samlingen af flåden foregår i waders og vand til lårene – heldigvis under kyndig vejledning og hjælp af guider.

Når først fartøjet er samlet, er opgaven enkel: Så gælder det bare om at slippe hverdagens travlhed, være til stede i naturen og slappe af. For strømmen fører flåden ned ad floden helt af sig selv i et sindigt tempo.
Vi varmer köttbullar og grøntsager på primus, spiser frokost og tager en blund om bord på flåden. Et stykke nede ad elven kan man lægge til land, løsne rebene og lade tømmerstokkene flyde ind i en »naturhavn«, hvor de samles op af en lastvogn med kran og køres hjem igen. Det er såkaldt øko-turisme, som forstyrrer naturen mindst muligt.

Man kan også vælge at flyde i flere dage med telt og kogegrej om bord. For moderne mennesker kræver det en vis tålmodighed, men det er uden tvivl mentalt sundt at være nødt til at følge elvens langsomme tempo.
Da tømmerstokkene er  »sluppet fri«, går vi i land og hanker op i rygsækkene og vandrer otte kilometer gennem en tæt og varieret skov til en lejrplads dækket af blødt mos af mange sorter.

Her venter en buffet af lokale specialiteter – røget bjørnekød, kold elgsteg samt elgpølse. I Värmland blev der sidste år givet tilladelse til at skyde én bjørn. Det er en ære at få lov at smage den.
Lejrpladsen har en stor bålplads, das og bålhus med shelterpladser, hvor nogle vælger af tilbringe natten. Resten kryber i tentipier (telte af indianerfacon).

Næste: Violinspil i skoven fra en nøgen Näcken

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar