Search Rejseliv.dk Søg
 

Vietnam er for hele familien

Når det handler om at skifte den danske vinterkulde ud med solferie, skøn mad og lækre strande i Østen, så tænker de fleste automatisk på Thailand, der da også er en lækker destination. Men naboen Vietnam har lært meget af de turisme-erfarne thaier og fremstår nu som et spændende alternativ Foto: Kasper Krogh

Flere billeder


Vietnam kan snildt måle sig med Thailand, hvad angår badeferier for hele familien. En uge på luksus-hotel med legeklub til børnene og wellness til de voksne overbeviste os.


Rejseinfo

Flere selskaber flyver fra København til Hanoi, dog alle med mindst et stop undervejs. Air France flyver via Paris, Singapore Airlines via Singapore, og med en kombination af SAS og Thai Airways kan man komme til Hanoi med et stop i Bangkok.

Vi fløj med Air France, og vores flybilletter tur-retur kostede ca. 7.500 kr. pr. voksen. Fra Hanoi fløj vi med Vietnam Airlines til Danang lufthavn, som ligger en lille halv times kørsel fra Hoi An.

Tur-retur betalte vi omkring 700 kr. pr. voksen. Vi boede på det luksuriøse Hoi An Beach Resort & Spa, men der er mange andre muligheder. Søg på nettet.


Rejser til Vietnam

Flere danske rejsebureauer har Vietnam på programmet. Tjek hjemmesiderne hos blandt andre Albatros Travel, Apollo Rejser, MarcoPolo, Nyhavn Rejser, Stjernegaard Rejser og FDM Travel.

1080 kr. er startprisen på dobbeltværelser på det superlækre Hoi An Beach Hotel & Spa, hvor hele familien blev forkælet. Læs mere og find aktuelle tilbud på www.victoriahotels-asia.com


3 oplevelser

1. Nha Trang i syd er Vietnams største strandparadis. Byen er der ikke meget ved, men turisterne strømmer til for at nyde de kilometerlange hvide sandstrande og tage ud til de tropiske øer.

2. Mui Ne Beach: Her er den særlige attraktion nogle store ørkenlignende områder med klitter, som og tiltrækker flokke af unge med sandboards over skulderen. 

3. Phu Quoc har alt, hvad en tropisk ø skal have: hvide sandstrande, regnskov og små fiskerlandsbyer omkranset af turkist hav, som indbyder til dykkerture.

Af Kasper Krogh
Tirsdag den 2. februar 2010



Hvem drømmer ikke om at leve i luksus i ny og næ? I de mørke vintermåneder vinkede vi farvel til Danmark og levede vores luksusdrømme ud på det firestjernede Victoria Hoi An Resort i Vietnam.

Læs også:
Sviptur fra Phuket til Saigon

Da vi gik i gang med at planlægge en rejse rundt i Vietnam, var vi i tvivl, om landet overhovedet kunne levere hvide sandstrande og luksus i samme liga som det, vi tidligere har oplevet nabolandet Thailand? Men ved at surfe på nettet og tale med et par rejsebureauer fandt vi hurtigt ud af, at Vietnam har lært at gøre Thailand kunsten efter.

Og den rest af tvivl, blev gjort endeligt til skamme, da vi blev hentet i hotellets bil i lufthavnen i Danang, en halv times kørsel fra Hoi An i det centrale Vietnam.

Opgraderet til luksus

Knap havde vi sat os ind i bilen, før chaufføren med et stort smil stak os en håndfuld kolde vandflasker og svalende klude til at klare køreturen på. 

I hotellobbyen blev vi budt velkommen med manér – denne gang af tre tjenende ånder, som bar vores kufferter ind og friskpresset juice frem mens en femte bad os om at tage plads i en magelig sofa.

Inden vi havde set os om, havde vores etårige søn fået sig en flok nye legekammerater i alle aldre, en tøjelefant med venlig hilsen fra hotellet – og vi havde fået opgraderet værelset fra det »superior«, vi havde bestilt, til et »deluxe« ditto med havudsigt med henvisning til, at der var lavsæson og rigelig plads til os i de finere gemakker.

På vej fra lobbyen kom vi forbi et lækkert og stort poolområde, som det krævede nogen overtalelse at få vores søn med forbi.

Men da han opdagede det rislende vandløb fuldt af fisk, der løb hele vejen langs stien til vores bungalow, hvinede han begejstret og var helt med på idéen om at lade badevand være badevand.

Og da vi nåede frem til værelset, var det forældrenes tur til at sige »ih« og »åh«.
Alene havudsigten fra de store panoramavinduer i vores »deluxe-hotelværelse« var nok i sig selv: 40 km hvid, palmeklædt sandstrand med store flettede kurvelignende strandsenge og rigeligt plads til alle.

Heller ikke indenfor var der sparet på luksussen. Dejlige store senge, lækkert indrettet badeværelse i mørke træsorter og en garderobe med plads nok til en hel familie og mere til.
Vand-elefanter og wellness

De næste dage nød vi at begynde dagen på hotellets terrasse, hvor vi spiste os gennem saftige vandmeloner og syrlige passionsfrugter, omeletter og pandekager lige fra kokkens steghede pande og alskens andre smagfulde retter fra hotellets buffet.

Resten af dagen brugte vi på at dase på stranden eller ved poolen, hvor der både var legekammerater og sjove stenelefanter med springvand i snablerne.

Og blev børnene trætte af solen, var der altid hotellets »kids Club« med babysitter, dans, sang og rig mulighed for at tegne, male, spille bold og meget mere.
»Voksenklubben« lå lige ved siden af børnenes og bød på et væld af wellness-tilbud om alt fra
vietnamesisk henover thai- og svensk massage til manicure og alskens ansigtbehandlinger. Alt sammen til rimelige priser.

Venlig hovedrysten

Hotellets minibus fragtede flere gange dagligt gæster gratis ind til den nærliggende by Hoi An. De fleste gange valgte vi dog at gå – turen er kun fire kilometer lang og går ad en bred vej forbi vietnamesernes egne huse, små kiosker, fiskebrug og forbi en skole, hvor der som oftest strømmede skoleelever i hvide skoleuniformer til eller fra på deres cykler.

En virkelig fin gåtur – bered jer blot på, at nok vil give anledning til mange gode grin blandt vietnameserne, som rystede på hovedet, fordi vi foretrak at trave med klapvognen foran os i middagsheden frem for at lade os fragte ind til Hoi An i en sval bus.

Silkeskjorter på en nat
Uanset hvordan man kommer ind til byen, er Hoi An dog mere end et besøg værd. Den gamle bydel er med sine karakteristiske gadelamper, majestætiske gamle bygninger i fransk kolonistil og snævre gader med alt, hvad et turisthjerte kan begære af skræddere, der syer silkeskjorter natten over til billige penge, hyggelige små butikker med alt fra kulørte lamper til Buddhastatuer og en hel række gode restauranter at vælge imellem.

Allerbedst er Mango Rooms. Her får man retter, som efterlader ganen med en eksplosion af søde, syrlige, stærke og helt uimodståeligt gode smagsoplevelser. Ønsker man sig en bid af Vietnam, er Mango Rooms og Hoi An det rette sted. Og ønsker man sig en badeferie med hele familien iklædt luksus, hvide sandstrande og masser af legekammerater, ja, så er Victoria Hoi An Resort det rette sted

Ingen tvivl om, at Vietnam sagtens kan leve op til nabolandet Thailand, når det gælder luksusbadeferie for hele familien.

0 kommentarer | 

Verdens mest undervurderede rejsemål

Her er 10 rejsemål, der som oftest er undervurderet, men som det er givtigt at minde om, og endnu bedre at besøge.

New York for de mindste

Selv om det ikke er her, man finder puslepladser på caféerne, er der masser af børnevenlige steder i den hektiske amerikanske metropol. Her er ti af dem.

Her er fremtidens sexede højhastigheds-tog

Fremtidens tog vil blive sexet, hurtigt og luksuriøst, spår engelsk designer, der har leveret sit bud på nye tog


 

 


Væggelus hærger New York

Turister opfordres til at undersøge sengene i New York nøje - hver 15. turist bides af væggelus Læs mere


Vatikanet dødtræt af letpåklædte turister

Peterskirken har i årevis været lukket land for turister i shorts og bare arme - nu gælder det hele Vatikan-staten Læs mere


Augustudsalg i rejsebranchen

Godt dansk vejr i skolernes sommerferie betød færre impulskøbere og det giver ekstra billige rejser i august. Læs mere


 

Rejseliv.dk forsiden har mere at byde på...

 

Augustudsalg i rejsebranchen

Godt dansk vejr i skolernes sommerferie betød færre impulskøbere og det giver ekstra billige rejser i august. Læs mere...

Væggelus hærger New York

Turister opfordres til at undersøge sengene i New York nøje - hver 15. turist bides af væggelus Læs mere...



Find dit rejsemål på kortet eller søg her...

 

5 steder at overnatte nær Lufthavnen

Guide til hoteller der ligger i bekvem afstand fra og har togforbindelse lige til Københavns Lufthavn. Læs mere...

Vatikanet dødtræt af letpåklædte turister

Peterskirken har i årevis været lukket land for turister i shorts og bare arme - nu gælder det hele Vatikan-staten Læs mere...

5 steder med vild luksus i Lufthavnen

Guide til de dyre mærker, kaviar og kostelig luksus i Københavns Lufthavn. Læs mere...


Her er fremtidens sexede højhastigheds-tog

Fremtidens tog vil blive sexet, hurtigt og luksuriøst, spår engelsk designer, der har leveret sit bud på nye tog Læs mere...

Verdensberømte spanske huler åbnes igen for turister

20.000 år gamle hulemalerier kan igen opleves i grotterne i det nordlige Spanien nær Bilbao. Læs mere...

Advarsel mod sovepiller efter dødsfald på fly

36-årig rask kvinde døde på langdistanceflyvning efter at have taget en sovepille og sovet i syv timer Læs mere...