Search Rejseliv.dk Søg
 

Vi tror staten hjælper os i udlandet

Foto: Timothy A. Clary


Hver tredie dansker ved ikke, at ingen kommer dem til hjælp, hvis de uden rejseforsikring kommer alvorligt til skade i udlandet, viser ny undersøgelse


Rejseliv.dk anbefaler:

Guide til rejse-regel-junglen


Af Judith Betak
Torsdag den 21. januar 2010



Forleden mistede en dansk kvinde livet under en rejse i Mexico. Måske ved et uheld, måske ved en forbrydelse.

Læs også: Her er det dyrest at blive syg i ferien

Men uanset hvordan, står hendes familie nu i en slem knibe. For kvinden havde ingen rejseforsikring, og familien må nu selv udrede alle omkostninger og evt. hjemtransport.

Den aktuelle sag er desværre på ingen måde enestående. Rigtig mange danskere nærer en blind og urealistisk tillid til, at "nogen" nok skal hjælpe, hvis det for alvor går galt.

Det viser en undersøgelse, som Europæiske Rejseforsikring netop gennemført.

Her har man afdækket 3.500 danskeres viden om  rejseforsikringer og deres dækning samt udenrigsministeriets rolle i forbindelse med alvorlig tilskadekomst på rejser uden for Europa. Og kun to ud af tre er klar over, at uden rejseforsikring er der ingen hjælp at få.

Alle burde kende reglerne
Undersøgelsen viser, at 13 pct. tror, at udenrigsministeriet vil komme dem til hjælp, hvis de kommer alvorligt til skade og har glemt eller undladt at tegne rejseforsikring. 26 pct. svarede "ved ikke" til spørgsmålet, mens 61 pct. er klar over, at udenrigsministeriet IKKE hjælper.

"Det er overraskende mange, der ikke ved, hvordan det forholder sig. Undersøgelsen konkluderer, at 39 pct. af befolkningen må formodes at regne med udenrigsministeriets hjælp, hvis det går helt galt på rejsen. Dette tal burde være nul," siger underdirektør Jacob Bender.

Ambassaderne afviser blankt
I Europæiske har man adskillige eksempler på, at danskere er rejst ud uden rejseforsikring og er kommet til skade. Deres anmodninger om hjælp fra udenrigsministeriet eller den lokale ambassade bliver blankt afvist hver gang.

"Udenrigsministeriet har ikke penge til disse situationer, og den tilskadekomne eller omkomne er overladt til egen formue eller familie og venners økonomiske bistand. At tegne en forsikring er en lille investering i forhold til de omkostninger, en ulykke eller et dødsfald kan koste," råder han.

Se også: Guide til rejse-regel-junglen

 

 

3 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af doncarlos, fre, 22/01/2010 - 16:25 - Indberet som upassende

Jamen man læser da tit nok, at har en dansker begået en forbrydelse i udlandet, så har udenrigsministeriet, eller hvem det er, da travlt nok med at hjælpe ham.
Og har de fået en fængselsdom, har man travlt med at få dem hjem til afsoning i Danmark.
Gad vide hvilken forsikring DE har.
Det var da vigtigt at hjælpe en syg person, men selvfølgelig må man jo gardere sig selv mest muligt.


Skrevet af Mikkel Mayner Lind, fre, 22/01/2010 - 11:13 - Indberet som upassende

Vi skriver i artiklen, at undersøgelsen omhandler "alvorlig tilskadekomst på rejser uden for Europa." Om det er pointeret klart nok, kan altid diskuteres.

Som EU-borger er man sikret sygdomsbehandling på lige fod med borgerne i det land, man befinder sig i. Men det er rigtigt, at man som rejsende inden for EU ikke længere får betalt hjemtransport via den offentlige rejsesygeforsikring.

Mikkel/redaktionen.


Skrevet af BoergeOf61, tor, 21/01/2010 - 17:19 - Indberet som upassende

Jeg synes ikke, det er pointeret godt nok, at betragtningerne kun gælder på rejser uden for EU og associerede lande samt Skandinavien. Inden for EU er det dog ikke staten med EU, der indirekte hjælper via direktiver om unionsborgerskab, og de omfatter ikke hjemtransport.


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark