Side 1 | 2 | 3 | Næste »

Venedig kræver, at man ankommer med stil. Og man begynder med stil, når man begynder på Harrys Bar.

Næste: Verdens største kunstværker

Harry’s Bar er en institution i Venedig, den ligger når man forlader Markuspladsen ad udgangen i den modsatte ende af kirken, går to gader frem og ned til venstre mod kanalen.

I den retning gik vi med målrettede skridt ikke længe efter efter vi var ankommet og havde installeret os på hotelværelset. Det må have været få minutter efter kl. 18, for den mægtige klokke i campanilen – det store klokketårn på Markuspladsen – slog sine rungende slag, der hentede sin styrke ud af århundreders historie, lige da vi gik hen over pladsen. Derefter begyndte alle Venedigs kirkeklokker at ringe som en vidunderlig koncert og flokke af duer lettede. Venedig har over 200 kirker, den ene mere overdådig end den anden; der har også gennem tiderne været rigtig mange synder at bede om tilgivelse for. Vi passerede en oplyst Café Florian. Engang var cafeen litterært kaffehus og kurtisanernes café og på første sal lå angiveligt byens bedste bordel. Det var dengang.

Vi skubbede døren op til den prunkløse elegance på Harry’s Bar og bestilte en Bellini – drinken af frisk ferskensaft og champagne er opfundet her – og en Negroni. Sidstnævnte er en italiensk klassiker bestående af lige dele gin, sød vermouth og Campari. Så skålede vi og ønskede hinanden tillykke med, at vi var i Venedig.
Der findes ikke nogen anden by, der er som Venedig. Hverken på Jorden eller i historien. Og alligevel er det som om, at ordet enestående slet ikke rækker.

Venedig er usædvanlig og smuk. Nogle siger den smukkeste, og andre tilføjer, at den er verdens mest romantiske by for voksne. Begge dele kan meget vel være sandt. Hvorfor skulle vi ellers finde os i det; som de andre turister være nødt til at finde os i de andre turister og alt det der der følger med af tarveligt turisteri og det skamløst høje prisniveau. Selv om Venedig må være Europas dyreste by er det stadig ikke nok til at overskygge alt det, der også er at hente i Venedig af skønhed og skjulte skatte.
Det er en god idé at finde et hotel tæt på Markuspladsen, for det er her, man bliver smidt af, når man ankommer med vaparettoen – vandbussen – direkte fra lufthavnen. Kufferten må man selv trille derfra og hen til hotellet, hvor det end ligger. Hen over broer, kanaler og pladser møder man konstant folk med kufferter på hjul på vej til og fra.

På nettet var det lykkedes at finde et hotel lige bag Markuspladsen. Tilmed et hotel, der var til at betale. Værelset havde sin egen charme, gulvet var skævt og toilet og bad var så lille, at det var nærliggende at forveksle det med klædeskabet, men det hele var dekoreret i forloren veneziansk stil og fra det ene vindue kunne vi se hen over en bro, gennem en port og lige ud på Markuspladsen.
Lige ud på Venedigs centrum: pladsen selv, campanilen, Markus-kirken og Venedigs hersker, dogens, palads.
På vores første hele dag i Venedig lagde vi ud med at sejle med vandbussen, vaparettoen, op ad Canal Grande fra Markuspladsen til Venedigs banegård. Venedig har direkte togforbindelse. De sidste tre kilometer ankommer de rejsende ad en lav muret bro ud over lagunen.

Canal Grande, Venedigs brede hovedkanal, slynger sig som et gigantisk S gennem byen, og ud til den ligger de smukkeste og mest berømte palæer. De ældste er 700 år gamle og de yngste bygget for få år siden. Et af de smukkeste i venetiansk gotik er Palazzo Giustinian fra det 15. århundrede. Her komponerede Richard Wagner under et ophold i 1858 anden akt af  »Tristan og Isolde«. Og sådan har hvert palæ sin egen farverige historie og sit eget drama med blodfejder og berømtheder fra Casanova over Napoleon til Woody Allen. Kunstnere, statsmænd og forførere har til enhver tid følt sig tiltrukket af Venedig og rejselitteraturen giver rig mulighed for at dykke ned i hver af dem.

Vi hoppede af ved banegården og skiftede til en vandbus, der sejlede tilbage igen. Det er den bedste – også den billigste – måde at få et godt førstehåndsindtryk af byen på og kan anbefales alle byens besøgende. Når man har taget turen i dagslys, bør man også en aften tage den i mørke. Man ser ikke så mange detaljer, men eventyrligt er det.

På vejen tilbage hoppede vi af ved Rialtobroen på San Polo-siden. Rialtobroen er sammen med Markuspladsen Venedigs to væsentligste fikspunkter. På Markuspladsen lå magten og her på Rialtobroen lå i den tidlige Middelalder verdens finanscentrum. Boderne på broen, der i dag er fylt med souvenirs og kunsthåndværk, var dengang boder for vekselerer og bankiere. I en periode var Venedig verdens rigeste by og formuen blev brugt på arkitektur, kunst og skatte.

Næste: Verdens største kunstværker

Side 1 | 2 | 3 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar