Det er formentlig de færreste, der synes, at et brækket ben, en forstuvet tommeltot, et overrevet korsbånd eller en hjernerystelse er et festlig supplement til skiferien. Alligevel sker det for mange tusind danskere hver skisæson. Se her, hvordan man undgår at blive en af dem.

Guide: 5x ski for begyndere

Varm op
Skader opstår tit, når musklerne er stive og kolde. Brug 5-10 minutter på at varme kroppen op med f.eks. sprællemandshop, møllesving, hælspark, udstrækning af lægge, lår og haser. Se Skiskolen på rejseliv.dk 

Brug ordentligt udstyr
Ved at køre på ski, der er tilpasset til ens højde, vægt, alder, køn og erfaring, samt  støvler med god pasform, som man ikke sejler rundt i (eller pines af, fordi de er for små) kan man undgå mange uheld. 

Stavene skal være i den rigtige længde og stropperne skal bruges rigtigt. 

Gode goggles beskytter øjnene mod den stærke sol og de skal kunne tilpasses til vejrforholdene, hvis vejret skifter til f.eks. tåge, således at man stadig kan se. 

Generelt er rygskjold en god idé, da det beskytter ved styrt, men kan også få nogle, især begyndere, til at føle sig som superman, hvis bare man har det på. Et rygskjold gør ikke én til en bedre skiløber, så selv om man med et sådant har minimeret sin egen risiko for skader ved styrt, kan andre sagesløse skiløbere stadig blive voldsomt skadet ved en kollision. Det samme gælder ved brug af hjelm.

Brug hjelm 
Hovedskader udgør kun en lille del af det samlede antal skiskader, til gengæld er de langt mere alvorlige. Specielt børn og unge – og snowboarder – er udsat. Undersøgelser har vist, at brug af hjelm nedsætter risikoen for hovedskader med op til 60 procent. De er dog ikke bygget til at modstå direkte kollisioner med hastigheder over 20 km/t. 

Tjek bindingerne
Bindinger udløser mekanisk og når man finder skiene frem efter sidste års skiferie, kan de være blevet lidt rustne i udløsermekanismen. Specielt hvis ens ski har stået opbevaret uden at blive tørret eller smørret. Lejer man ski og har fået indstillet bindingerne i butikken, er det stadig ingen garanti for, at de er indstillet korrekt. 

I begge tilfælde er det en god idé at foretage den såkaldte selvtest, inden man bevæger sig ud på pisterne. 

Selvtest: Stil dig på et plant underlag. Vrid støvlespidsen opad og ud til siden, så hårdt du kan. Kan du lige netop komme ud af bindingerne, er de indstillet korrekt. 

Se Skiskolen på rejseliv.dk, hvor Sophie Fjellvang-Sølling demonstrerer, hvordan man tester bindingerne.

Hav en rigtig position 
Ved at være i balance med en rigtig udgangs-position på ski belaster man kroppens led mindre, og risikoen for f.eks. knæskader er mindre. I udgangspositionen er fod, knæ og hofteled letbøjede. Der er hoftebredde mellem skiene og tryk på hele foden gennem hele svinget. 

Stop, når du bliver træt
Mange skiskader sker sidst på dagen, hvor man er træt i kroppen. Pres den derfor ikke til det yderste, men stop hellere tidligere på dagen og smut ned i spa eller på afterski. 

Kør efter færdselsreglerne
Det Internationale Skiforbund har fastsat en række færdselsregler på pisterne. De har i de fleste lande juridisk gyldighed og bruges ved straffe- og erstatningssager, men er som udgangspunkt lavet for at undgå dødelige skader og ulykker på pisterne. 

• 1. Tag hensyn til andre skiløbere.
• 2. Kontrol af fart og adfærd. Man skal altid være i kontrol – og ikke køre hurtigere, end vejret og ens kunnen tillader.
• 3. Valg af spor. Den bagfrakommende skal vælge sit spor, så man ikke udgør en fare for skiløbere forude. 
• 4. Overhaling. Man kan overhale, som man vil, men med en afstand, der giver den overhalede plads til sving og bevægelser – også de ukontrollerede.
• 5.  Start. Tjek inden løbet, om der kommer nogen.
• 6. Stop. Lad være at stoppe på smalle og uoverskuelige steder på pisten. Falder man, skal man fjerne sig hurtigst muligt.
• 7. Op- og nedstigning. Skal man bevæge sig på pisten til fods, skal det foregå i kanten.
• 8. Skiltning. Man skal respektere påbud, advarsler og andre skiltninger.
• 9. Hjælp. Man er forpligtet til at hjælpe ved ulykker.
• 10. Legitimationspligt. Ved uheld skal man opgive sine personlige data, også hvis man ikke er involveret i ulykken. 

Hvis en skade alligevel sker, så husk RICE-princippet. 

R (rest– ro)

I (ice – is)

C (compression– kompression)

E (elevation – placer den del af kroppen, der er skadet, højt) 

Typiske skiskader

Brud på kraveben
Sker oftest, når man falder direkte ned på skulderen. Bind armen op i en slynge og søg læge. 

Håndskader
Er overrivning eller forstuvning af ledbåndene i fingre og håndled, især et af leddene ved tommelfingeren. »Tommelskaden« opstår, når tommelfingeren vrides bagover og udad, f.eks. fordi den fanges i hård sne eller i skistavens strop. Kom is på og kontakt en læge.

Knæskader
Sker oftest, når man falder, og den ene ende af skien fanges i sneen og vrider underbenet i én retning, mens resten af kroppen vrider den modsatte vej.  Hvor alvorlig skaden er, afhænger af, hvor kraftigt vridet er. Fra en let forstuvning til ødelæggelse af menisk. 

Kan man ikke styre knæet, skal man få hjælp til at komme derfra og til læge. 

Ankelskader 
Skader i anklen opstår, når man vrider om på foden, det kan ske i alle situationer, også for langrendsløbere. I langt de fleste tilfælde er det »bare« en forstuvning. 

Ser anklen underlig ud eller er hævet, skal man søge læge.  

Andre skader
Fibersprængninger kan især opstå, hvis man er træt. 

Hypotermi – nedkøling – kan også ske, når man har været i gang så længe, at man ikke har mere energi og legemstemperaturen begynder at falde. 

Forfrysninger kan opstå, når det er koldt og vindhastigheden høj, og man ikke har dækket de sarte områder af kroppen ordentligt til (primært ansigtet). 

Forbrændinger kan let opstå, da solen er ekstra skarp og reflekterer i sneen. Også på overskyede dage.

Guide: Hvilket udstyr skal jeg købe til skiferien?

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar