Search Rejseliv.dk Søg
 

Undgå konflikter på familieferien

Husk, for hvis skyld, I er taget på udflugt. Lad børnene sætte tempoet. Foto: AFP.


Her får du 10 gode råd til at undgå skinger hylen, overtrætte børn og vrisne forældre på ferien.

Af Susser Feit.
Fredag den 17. april 2009



Ferie! Dyrebare uger med fri for skole og institutioner skal fejres med fest og udflugter. Forventningsfulde og ved godt mod vil danske familier begive sig af sted til Legoland, Zoologisk Have, Danmarks Akvarium, Dyreparker og uendelig række af sommerfester, ridderturneringer og andre markeder og løjer over det ganske land.

Læs også: Charterferie i børnehøjde


Men alle har vi vel prøvet at stå med en sønderknust familieidyl, skinger hylen og overtrætte børn. Og oplevet os selv i den bitre og lidet tilfredsstillende rolle som knurvorne og udskældende forældre, ikke mindst.

Perledage
Så her er en stak gode tip, der kan bidrage til at gøre feriens udflugter til perledage. Baseret på erfaringer fra det virkelige liv, opsnappet mellem gynger, karruseller og havnefestens boder.
God fornøjelse!

"Kom nuuuuu, Karl Gustav, vi har jo ikke hele dagen!"
Utålmodig far med videokamera og mobiltelefon
Lad børnene sætte tempoet, det er ikke vigtigt at få hakket det hele af. Så hellere have en rar, afslappet tur, hvor ingen skynder på børnene, som vi gør det til hverdag. Det er voksenlogik, at vi skal holde tempoet oppe.

"Du sagde en lille ting. Det dér kalder jeg en stor og meget dyr ting."
Sur mor til børnenes far, der har lys i øjnene, over en dinosaurus, der kan samles i – næsten – fuld størrelse
Bliv enige om ambitionsniveauet for solderiet i kiosken og shoppen, inden I går løs på herlighederne. Aftal for eksempel en max. pris for det, børnene må vælge.

"Mig itte ’por trææhæhæhæt!!"
Hylende pige, 2 år, i klapvogn og indsmurt i soft ice
Stop, mens legen er god. Eller vær forberedt på at tage afgangen, som den kommer: i sammenbidt stand.

"Nu sætter jeg mig her. Og jeg går ikke ét skridt længere."
Mormor på ca. 68 år på en bænk

Husk, at alle ikke behøver at følges til alting hele tiden. Del flokken op i hold efter tempo og interesser.

"Nu går vi videre, Helena Louise, så kan du altid se pingvinerne blive fodret senere."
Optimistisk mor til lyshåret datter
Vær forsigtig med at love noget. Ingen ved, hvad dagen bringer. Og Helena Louise vil minde dig om det svigtede løfte med pingvinerne i månedsvis, hvis I må give op på grund af regnvejr eller en udkørt baby-bror

"Jeg bliver vanvittig af det plageri."
Irriteret moster, der har to nuttede nevøer med
Aftal på forhånd, om børnene for eksempel må få is efter frokost. Og at den max. må koste 20 kr., eller hvad I finder rimeligt. Så er forventningerne klare, og ingen bliver skuffede. Hold aftalen benhårdt. Af hensyn til kommende udflugter.

"Et kongerige for en kold fadøl"
Ældre bedstefar med stok
Undgå de traditionelle spisetider og -steder, hvis I ikke vil bruge tid på lange køer og puffe-masen. Prøv at spise mindst en time før eller efter alle de andre.

"Helt ærlig, Sofia, den er da ikke spor sjov?"
Forundret mor til lille pige, der vil have sin fjerde tur i helikopteren
Husk, for hvis skyld, I er af sted. Hvis børnene synes, det er sjovt, så tag endelig 17 ture i helikopteren og drop nogle af de andre planer. De vil aldrig glemme denne salige dag!

"Nu bliver du her med Augusta, så prøver jeg at finde Oscar og Bibbi."
Desperat far til sin tårevædede kone
Aftal hvem af Jer, der holder øje med hvilke børn. Hele tiden. Og hvornår der er vagtskifte. Især hvis I har et par stykker af den omkringfarende slags. Eller har børnenes legekammerater med på udflugt!

"Emil, hvis du løber væk igen, så tager vi hjem lige med det samme!"

Vred far til en vilter 5-årig med snørebåndene hængende efter sig

Pas på med truslerne. Hold hovedet koldt og sig kun den slags, hvis I virkelig er klar til at tage hjem om tyve minutter, når barnet rent faktisk stikker af igen. Med madpakker, bedstemor, og to andre børn, der vil hyle op i – forståelig – harme og skuffelse.

 

0 kommentarer | 


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Stor guide: På vin-tur i udkants-EU

Der hvor turisternes landkort endnu er hvidt, og hvor man vil nedbryde grænser og holdninger gennem en Euroregion. Læs mere

300 solskinsdage om året på Djerba

Efter et års turbulens er Tunesiens skjulte perle atter tilgængelig for turister, som lader sig lokke af 300 solskinsdage om året og har svært ved at frigøre sig fra den afslappede provinsielle charme. Læs mere

Overnat i Laplands trætoppe

I et nåletræ langt oppe i Laplands vilde natur ligger Skandinaviens vel nok mest omtalte hotel, som binder arkitekttegnede perler sammen uspolerede naturoplevelser. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark