Search Rejseliv.dk Søg
 

Turbo-cykling i Patagonien

Flere billeder


I vores efterår står foråret på spring i Sydamerikas største skisportsområde i Argentina, og skipisterne forvandles til et blomstrende mekka for folk, der er glade for fart på to hjul.


Rejseinfo

Transport: San Carlos de Bariloche ligger 1.650 km vest for Buenos Aires. En flyvetur på små tre timer med Aerolines Argentina eller LAN for omkring 1.000 kr. per vej. Bariloche har et udbygget net af yderst charmerende og svært osende lokalbusser. Alternativet er billig billeje til omkring 250 kr./ dag inkl. 200 km. Returbilletter til Buenos Aires fra København koster fra 8.000-10.000 kr. med eksempelvis SAS over Madrid eller Delta Airlines over Atlanta.

aerolineas.com.ar, lan.com, sas.dk samt delta.com

Ophold: Der er adskillige muligheder i selve San Carlos de Bariloche. En søgning på vor egen rejseliv.dk/find/hotel gav 32 hoteller i forskellige kategorier og prisklasser.

Området: Catedral Alta Patagonia er et skisportsområde ca. 15 km fra Bariloche. Skisæson strækker sig fra juli til oktober, downhill biking fra november til marts.

catedralaltapatagonia.com

Mountainbike: Club Divertite arrangerer både cykelleje, cykelskole og guidede ture. Hvis du er så entusiastisk, at du vil have din egen cykel med, kan Club Divertite endda arrangere cykel-shipping for dig. Arrangerer desuden børnehold i downhill biking ned til fem-års alderen.

clubdivertite.com.ar


Af Mathias Irminger Sonne (tekst og foto)
Fredag den 10. september 2010



Side 1 | 2 | Næste »

Nybyggerne har ikke valgt i blinde, da de omkring år 1900 grundlagde byen San Carlos de Bariloche netop der, hvor pampassens uendelige stepper pludselig tårner sig op i Andesbjergene.

Næste: Nedstigning med over 70 km/t.

Her er ikke bare adgang til endeløse arealer for kødfuldt kvæg og naturressourcer fra de omkringliggende bjerge. I knap tusind meters højde er der en ubegribeligt smuk udsigt over Lago Nahuel Huapi og dens mange tilstødende søer, hvis krystalklare vand spejler sig i himlen.

Det er der efterhånden mange, der har fundet ud af. De sidste par årtier har Bariloche cementeret sig som Patagoniens centrum for naturglade turister, og fra at være en beskeden landsby er Bariloche – især med udflyttere fra Buenos Aires – vokset til en by med knap 200.000 indbyggere.

Med områdets fantastiske muligheder for outdoor-sport har en lang række ski-, vandre-, cykel- og klatresportsbutikker indtaget byens mest prominente adresser. Men med en infrastruktur, der er lettere kaotisk, med et serviceniveau, der ligger mellem afslappet og skødesløst, og med en befolkning, der generelt ikke har travlt, har Bariloche bibeholdt sin sydamerikanske charme.
Det, selv om byen er blandet op med et temmelig aparte alpe-præg fra områdets store tysksprogede kolonier, som blandt andet har sat deres præg på byens rådhus i schweizisk stil.

Områdets skiftende vuer over bjerge og søer lægger umiddelbart mest op til meditative aktiviteter som fluefiskeri, vandreture eller kanosejlads. Alligevel lader vi os lokke af skiltet mod Catedral Alta Patagonia, Sydamerikas største skisportsområde.

Allerede for foden af bjerget viser skilifterne sig ikke bare at være en smutvej til smukke vandreture i højfjeldet. De udgør samtidig pulsåren for den enorme legeplads, hvor selv nybegyndere i faget har alle muligheder for at kaste sig ud i mountain biking, freestyle biking og downhill biking.

Eneste forudsætning er en rimelig kondition og en pæn portion vovemod. Resten klarer cykeludlejningen Club Divertite, som både leverer cykler og fuld body armor inklusive handsker og hjelm til opgaven.
Før man med cyklen fastspændt på kabinens yderside tager liften op i tre kilometers højde, får man en hurtig introduktion til områdets skiltning samt de mest almindelige faldgruber, dumheder og skader.

»Det er virkelig ikke et let bjerg, så vi anbefaler altid, at man tager en guide med på de første ture,« siger Javoo Fabris fra Club Divertite.
»Når du først er i gang, tager det omkring fire-fem dage at lære det basale – hvis cykling vel at mærke ikke er dig helt fremmed,« siger han med et drenget smil og løfter sin double suspense (dobbelt affjedrede, red.) mountainbike op på stativet på kabineliften.
»Den vejer omkring 40 kilo,« når han at tilføje, før vi sidder i kabinen på vej op ad bjerget.
På »traktor-cyklerne« var vi næppe kommet langt den vej.

Næste: Nedstigning med over 70 km/t.

 

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark