Search Rejseliv.dk Søg
 

Her spiser du med stjernerne

Will Smith, der netop nu er biografaktuel i filmen Men in Black III, er sammen med bl.a. Simon Cowell og Rihanna en af de hyppige kendisgæster på Ago. Foto: Scanpix


Kan man komme helt tæt på Hollywoods største navne alene ved at gå på restaurant? Rejseliv gjorde forsøget med en middag på Robert de Niros populære restaurant Ago i Los Angeles.


Det spiste vi

Forret: Romano con Pollo – Cæsar salat med grillet kyllingebryst. Carpaccio Manzo  – klassisk Carpaccio med parmesan

Hovedret: Risotto alla Pescatora – Risotto med skaldyr. Costata di Manzo – Angus-bøf med spinat og rosemarinkartofler

Dessert: Tiramisu

Samlet regning for mad og vin: 2.489 kr.

Info: agorestaurant.com 



Andre kendis-restauranter i Los Angeles

Tagine

Marokkansk inspireret restaurant med filmstjernen Ryan Gosling i ejerkredsen. Gosling er især kendt for sin hovedrolle i Nicolas Winding Refns »Drive«.

taginebeverlyhills.com


Beachers madhouse

Restaurant med sit helt eget Las Vegas-show under retterne. Medejere er David Arquette, kendt fra »Scream«-filmene og eksmand til Courtney Cox samt Kelly Osbourne.


Beso

Super trendy og lækker restaurant og natklub, hvor alle stjernerne ofte kigger ind. Ejes af Eva Longoria, kendt som Gabrielle Solis i »Desperate Housewives«. 


Af Michael Qureshi
Tirsdag den 26. juni 2012



Vi får øjenkontakt, da han passerer bordet. Jeg smiler og nikker høfligt. Som når man møder en bekendt ude i byen. Først få sekunder senere går det op for mig, at jeg aldrig har mødt ham i virkeligheden. Kun set ham utallige gange på tv.

Læs også: Her kan du møde en kendis

Ryan Seacrest, et af de allerstørste navne i amerikansk showbusiness, sætter sig nogle borde væk, og jeg griner lidt indvendigt over, at jeg nok virkede lidt for betaget af hans stjernestatus.

Ryan Seacrest er mest kendt for sin rolle som vært på American Idol, og så har han en række tv- og radioprogrammer, hvor kun de største stjerner er gæster. Han har knap syv millioner followers på Twitter, hvilket kun de helt store stjernenavne har. 

Jeg er på fremmed grund som helt almindelig dansker blandt Hollywoods elite.

Her på Robert de Niros eksklusive italienske restaurant Ago på Melrose Avenue i Los Angeles er der denne fredag aften en god blanding af den amerikanske overklasse.

Mændenes Rolex og pigernes eksklusive Chanel-tasker vidner om, at der penge nok på bankbogen. 

En tjener forklarer, at det er en god blanding af Hollywoods bedste filmproducere, instruktører, pladeselskabsdirektører, stjerneagenter og så lige enkelte stjernenavne som Ryan Seacrest og sangerinden Rihanna som marcipanen ovenpå kagen.

Det er ikke sjældent, at Hollywood-stjerner som Will Smith, Simon Cowell, Al Pacino, Naomi Watts og Robert de Niro selv kigger forbi restauranten, der især trækker stjernekunderne på pastaretterne. 

Jeg føler mig lidt som en gæst i zoologisk have. Hvad laver giraffen nu? Man kan ikke undgå den der fascination af at komme helt tæt på en ellers lukket verden, selv om stjernerne også spiser det samme som alle andre. 

Missionen med middagen på Ago var også at opleve det at spise på en af kendissernes egne spisesteder.

I USA er det i den grad blevet en trend blandt Hollywood-stjernerne at have deres egen restaurant. Det tilfører altid restauranterne noget glamour, men bedømt på anmeldelserne så er det ikke alle steder, hvor maden og ejerens stjernestatus følges ad. 

Det er det på Robert de Niros Ago. Manden, der fik sit helt store gennembrud i »Godfather«-filmene, allierede sig tilbage i 1997 med den italienske stjernekok Agostino Sciandri og skabte Ago, der med et lækkert interiør og udsøgt mad har udviklet sig til et af de mest etablerede etablissementer i Los Angeles. En by, der er berømt for at udklække de hotteste restauranter og natklubber, som bliver opslugt af byens store gab, så snart nyhedsinteressen er forsvundet. 

Ago er anderledes og mere nede på jorden. Det smager selv de store navne, som ikke absolut behøver at flyve over skyerne i deres egen galakse. Prisniveauet er dog så tilpas skruet op, at man ikke får en turistinvasion, som i sidste ende ville skræmme det eksklusive klientel væk. 

En tre retters udsøgt kulinarisk oplevelse akkompagneret af champagne og italiensk rødvin er et overstået kapitel.

For en stund har fokus været mere på maden end omgivelserne. Men dem bliver man hurtigt mindet om, da man træder ud i aftenmørket og ser en horde af paparazzi-fotografer vente tålmodigt på Ryan Seacrest eller Rihanna. 

Og så har værtinden bestilt en sort Cadillac til at fragte os tilbage til hotellet for at fuldende en aften i stjernernes tegn. 

 

Læs også: Stjerner går amok i lufthavne

 

 

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere

Hvilke nationaliteter er mest sexede?

Sydamerika står stærkt, når det handler om sexede kvinder. Men hvor man ifølge de amerikanske kvinder finder mændene, kan nok overraske en dansk kvinde. Læs mere

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark