Search Rejseliv.dk Søg
 

Sådan sparer du på rejsen

Foto: Colourbox.com


Se her hvordan du sparer mere end 25 pct. på prisen på vinterferien.


Find billige rejser på Rejseliv.dk

Du kan søge blandt alle de store charterselskaber her!



Rejseinfo:

Danske hjemmesider

www.startour.dk

www.apollorejser.dk

www.mytravel.dk

www.spies.dk

www.bravotours.dk



Svenske søsterhjemmesider


www.fritidsresor.se

www.apollo.se

www.ving.se

www.ving.se

www.solresor.se



Moderselskab

Tui Nordic

Kuoni

Thomas Cook Northern Europe

Thomas Cook Northern Europe

Primera Travel Group Scandinavia



Rejseliv.dk anbefaler:

Verdens bedste strand 2009


Af Birgitte Bang Bregnedal
Torsdag den 3. december 2009



Der er masser at penge at spare ved at købe ferierejsen i Sverige. Og du behøver ikke engang den over broen. Det kan såmænd klares ved at surfe på den bærbare ved køkkenbordet.

Se også: Her holder stjernerne vinterferie

Mange af rejsebureauerne i Danmark har nemlig svenske søsterselskaber, der udbyder nøjagteig de samme rejser – bare i den for os danskere fordelagtige svenske valuta.

Så gå ind på de nordiske rejsekoncerners svenske hjemmesider. Her kan du i mange tilfælde booke præcis samme hotel, vælge Kastrup som afgangslufthavn og få plads på det samme fly. Også billeder og de svenske beskrivelser på hjemmesiderne er de samme.

Spar op til 28 pct. på svenske hjemmesider
Den væsentligste forskel er priserne, og der er tusinder af kroner at spare. I enkelte tilfælde helt op til 28 pct.
Her er fem friske eksempler på sådanne rejser, hvor de sammenlignede danske og svenske rejser er helt ens; med samme fly, hotel osv. Eneste forskel er, at den ene rejse er booket på en .dk web-adresse og den anden på en .se adresse. Aktuelt betaler man knap 69 danske kroner for 100 svenske kroner. Priserne på rejserne er ikke tilsvarende højere, så der er penge at spare.

1: Vinterferien for familien på Tenerife
En familie med to voksne og to skolebørn på 8 og 11 år vil til Tenerife, Los Gigantes i en uge. Med afrejse 14. februar 2010 fås på www.startour.dk en toværelses lejlighed på hotel Barceló-varadero for 24.752 kr., mens præcis samme rejse kan fås for 17.865 kr. på www.fritidsresor.se. Altså en besparelse på 6.887 kr. eller 28 pct. ved at klikke ind på den svenske hjemmeside.

2: Egypten for familien
Tager den samme familie på fire i stedet til Sharm el Sheikh i Egypten en uge fra 16. februar 2010 på Hotel Falcon Hills i kategori 2+, så koster det 19.772 kr. på www.startour.dk. Præcis samme rejse fås for 14.530 kr. på www.fritidsresor.se. Det giver en besparelse på 5.242 kr. eller 27 pct., hvis familien booker via det svenske selskab.

3: Par på tur til Prag
To voksne kan komme på weekendtur 19.-20. marts 2010 med www.spies.dk til Prag og bo på det fire-stjernede hotel Astoria for 3.920 kr., mens samme tur kan fås for 3.595 kr. via www.ving.se. En besparelse på 325 kr. eller 8 pct.

4: To til Thailand
Ønsker et par en uge til Krabi i Thailand på det to-stjernede hotel Lanta Villa Resort fra 10. april 2010 koster det 15.425 kr. hos www.mytravel.dk og 14.189 kr. hos www.ving.se. En besparelse på 1.236 kr. eller 8 pct.

5: Cuba for to
Drømmer man sig med kæresten til Cuba? Så er der også grund til at se til Sverige. Rejser man til Cuba og bor to uger på det tre-stjernede Club Kawama  i Varadero med www.apollorejser.dk i maj 2010, så er prisen 21.136 kr., hvis man derimod booker samme tur via www.apollo.se fås præcis samme rejse for 19.149 kr. Det giver en besparelse på 1.987 kr. eller 9 pct.

I de viste eksempler er der størst besparelse for børnefamilien i uge 7, men det er muligt at spare mindst 8 pct. i alle eksempler. Besparelserne varierer afhængig af sæson, destination og selskab, så det er med at tjekke de svenske sider.

Betaling: Du kan ikke bruge dankort på udenlandske hjemmesider, så rejsen skal betales med et internationalt kreditkort, for eksempel Visa/dankort, Diners eller Mastercard. Bestil en elektronisk billet, så får du billetten direkte i mailen.

Rejsegarantiordning: Ved køb af pakkerejser i Sverige dækker den svenske rejsegarantiordning, der svarer til den danske. På  www.konsumentverket.se/sv/resor/Resegaranti kan du læse mere og også tjekke, om det rejsebureau, du vil købe hos, er medlem af ordningen.

Valutakurser: Tjek den aktuelle valutakurs før endelig bookning af rejsen. Hvis du ikke betaler hele rejsen straks, skal du være opmærksom på, at den svenske kronekurs kan ændre sig. Det kan gøre rejsen både billigere og dyrere. 

Skoleferie: Når der er svensk skoleferie, kan de svenske priser være højere og derved mindske eller fjerne besparelsen.  For eksempel holder skolerne i Skåne ferie i uge 8 og uge 44. Omvendt kan der være ekstra at spare i den danske skoleferie, for eksempel uge 7 og uge 42.

Skandinaviske søgemaskiner: Søgemaskinen www.solfaktor.dk går på tværs af det skandinaviske rejsemarked. Her kan du få et indtryk af, hvilke rejser der med fordel kan købes over Sverige. Men vær opmærksom på, at ikke alle rejserne er lige sammenlignelige. I nogle tilfælde er transport til hotel, guide mv. ikke indeholdt i priserne på søgesiden.
Søgemaskinerne www.travelmarket.dk og www.travelmarket.se kan også bruges til at få et overblik over pakkerejser og besparelser ved at købe via Sverige.

Se også: Flyet har aldrig været billigere

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af LDG, fre, 11/12/2009 - 12:29 - Indberet som upassende

Har haft gjort brug af dette i foråret 09, og sparede bestemt et betydeligt beløb.
Dog skal det siges, at da jeg forsøgte at betale med mit Visa/Dankort, var dette IKKE muligt. Det krævede, at rejseselskabet (Ving.se) enten fik en fuldmagt til min konto eller at der blev gjort en kontooverførsel mellem min danske konto og deres svenske. Dette koster omkring 125 Dkk.
Men bestemt anbefalelsesværdigt og ingen forskel i selve rejsen :-)


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere

Guide: 5 israelske køkkener

Den gamle bydel i Jerusalem har fire områder: Det jødiske, det muslimske, det armenske og det kristne. Vi har besøgt et køkken i hvert af dem – og et internationalt. Læs mere

Her er den perfekte musik mod flyskræk

Svøb dig i beroligende toner og hold samtidig flyskrækken i ave. Psykolog har undersøgt hvilke sange og musik, der virker bedst. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark