Search Rejseliv.dk Søg
 

Stress af i Dragør

Selv om Dragør ikke er ret stor, kan man sagtens fare vild i de små, snævre stræder – og det gør ikke spor, for det er den bedste måde at gå på opdagelse på. Foto: Johnni Balslev

Flere billeder


Blot et kvarter fra Københavns centrum venter romantisk lilleby-stemning.


35 og 350S

er de busruter, der stopper ved Store Magleby Kirke og i centrum af Dragør. Bus 350S kan påstiges ved Tårnby Station og bus 35 ved lufthavnen. 



30 kr.

koster en dagsbillet for voksne til Amagermuseet, Dragør Museum, Danmarks Lodsmuseum og Mølsteds Kunstmuseum. Pensionister betaler 20 kr., mens børn kommer gratis ind


Af Johnni Balslev
Onsdag den 1. august 2012



De snævre brostensbelagte stræder er flankeret af meterhøje stokroser i bløde pastelfarver mod okkergule fiskerhuse.

Læs også: Guide: 20 danske øer for enhver smag

Langs havnen nydes livet foran Strandhotellet eller Café Blink med en café latte eller store fadøl. Ungerne kæmper med enorme vaffelis. Længere ude i havnen står folk i kø efter friske røgvarer til lyden af nabocaféens jazztrio.

Ud for det fine badehotels træveranda vralter flokke af gæs. De stopper ved den hvide sandstrand med en badeanstalt i baggrunden. Horisonten brydes af det gamle fort og den flot svungne bro til Sverige.

Man skulle ikke tro, at denne idyl findes et kvarters kørsel fra Københavns centrum, men sådan er der lige nu i sundbyen Dragør syd for lufthavnen i Kastrup.

 

 

Nederlandske bønder

Inden vi forsvinder ind i den spændende labyrint af snævre stræder mellem de mange gule huse, kan det være sjovt med et kig på byens historie. Den er præget af et sam- og modspil mellem hollandske storbønder, fattige fiskere, lodser og velhavende skippere.

Store Magleby har meget med Dragør at gøre. De er i samme kommune, og Store Magleby Kirke var den eneste kirke helt frem til slutningen af 1800-tallet. Først i 1954 bliver Dragør et selvstændigt sogn. 

Mens Dragør kun består af enkelte fiskerrønner efter ophøret af de årlige sildefangster i september og oktober, er Store Magleby vokset op til en velordnet landsby med indvandrede nederlandske storbønder. De blev inviteret til Danmark af Christian den 2. for at levere gode landbrugsprodukter til kongens hof.

De fik tildelt hele Amager i 1521, inklusiv Saltholm, fik skattefrihed og indførte deres eget retssystem. Undtagelsen var kronens fiskerleje og fire gårde i Dragør.

Hollænderne holdt sig for sig selv og havde deres helt egen styreform med en schout (foged) i spidsen. Efter sigende gik der 200 år, inden en hollænder giftede sig med en dansker. Deres produkter var højt respekteret, og salget gik fint fra blandt andet Amagertorv i København.

 

 

Lufthavn på hovedgaden

Amagermuseet for enden af Hovedgaden i Store Magleby giver et fint indtryk af den tid.

Museet består af to store gårde med levende grise, får, geder, høns og heste. Lige noget for ungerne, mens vi andre kan nyde det smukke interiør i de fine bondestuer.

Museet har en lille café og en herlig butik med gammeldags køkkengrej, hjemmelavet syltetøj, snaps og meget andet.

En stor gruppe frivillige klædt i datidens tøj drager gerne de besøgende ind i arbejdet, som det formede sig før rindende vand, elektricitet og smartphones.

Vel ude på Hovedgaden kan man ikke undgå at se de kæmpestore fly passere forbi et stenkast fra museet. Hovedgaden er simpelthen skåret over af lufthavnens startbaner. Det er derfor heller ikke underligt, at mange af lufthavnens 22.000 ansatte bor i Dragør.

 

 

Snævre gader og stræder

Fra Store Maglebys velbevarede landsbymiljø er der kun to km til centrum af Dragør.

Det er nærmest umuligt at give anvisninger til en tur rundt i den gamle bydels snævre gader, stræder og overraskende små pladser. Det sjoveste er at følge sin næse og nysgerrighed rundt i det trafikfri miljø. 

Langt de fleste huse er små fiskerhuse med stråtækt spidstag. De er sat nydeligt i stand med respekt for det oprindelige udseende. 

Næsten alle husene i denne del af byen er bygget fra midten af 1700-tallet til 1807, hvor englænderne erobrer den danske militær- og handelsflåde. På det tidspunkt havde Dragør den næststørste handelsflåde i Danmark. Den talte 88 skibe.

Ind mellem fiskernes huse vil I se nogle af de rige skipperes huse. Skipperhusene adskiller sig ved at være i to etager. Der er tretten af dem i den gamle bydel. Prøv samtidig at finde nogle af de fem udsigtstårne på tagryggene. I Helsingør havde købmændene mange af dem, når de skulle spotte deres kunders skibe på Sundet. Nu er der kun et tilbage i Helsingør

 

 

Kejserlodsen

I finder et såkaldt Kikkenborg i Strandgade 35. Her boede kejserlodsen Frederik W. Møller. Som den ældste lods var det ham, der blev tilkaldt, når fornemme gæster som den tyske kejser og den russiske zar skulle lodses gennem Sundets snævre farvand.

Netop lodseriet var i perioder et vigtigt erhverv for Dragør. Det kan I se mere til på det nyindviede Danmarks Lodsmuseum på havnen. Et knap seksten meter højt trætårn leder vej derned.

Ved siden af lodsmuseet ligger Dragør Museum. Ud over udstilling af skipperstuer har museet to ægte malerier af Eckersberg på 1. sal. Naturligvis med motiver fra Dragør.

Dagturen kan sagtens afsluttes med et måltid på et af Dragørs mange gode spisesteder.

 

Læs også: Danmarks kolde Hawaii

 

 

 

 

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Sherry til dine tapas, of course

Briterne elsker sherry til jul, men nu har en kælderbar i Bristol fået dem til at drikke den lokale sherry-variant hele året ved at parre den med de spanske tapas. Læs mere

Must see-arkitektur i Hamburg

Den tyske millionby lige syd for grænsen er mest kendt for sit fantatiske havnemiljø og den livlige bydel Skt. Pauli. Men her er 10 spændende bygninger, du bør se Læs mere

Michelin-kokke: Mit hjemlands køkken

Tre Michelin-kokke tipper og giver opskrifter til hver sit hjemlands køkken. Sådan laver du ægte thai, italiensk og fransk mad så mundvandet løber. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark