Andalusien er en region i Sydspanien, der hvert år besøges af mange tusinde turister fra Danmark og det øvrige norden.

For de fleste rejsende er Andalusien et oplagt sted at tage på ferie hvis man vil slippe for den hjemlige vinterkulde, men man gør sig selv en bjørnetjeneste ved kun at ligge ved stranden, for Andalusien har en rig kultur, som den rejsende bestemt ikke bør snyde sig selv for at opleve.

UNESCO-verdensarv, museer, naturskønne områder og slow-food på stemningsfulde tapas-barer er nogle af de fremragende alternativer jeg anbefaler andre rejsende at bruge tiden på i stedet for at stege sig rød ved Middelhavet.

Velkommen til Andalusien!

Ankomst til Andalusiens hjerte
Hver gang jeg lander i Málagas lufthavn føles det som at komme hjem. Hjem til et land og en by, hvor der lægges vægt på tolerance og nærvær - og hvor man er stolt af sin historie og sin baggrund.

I lufthaven drikker jeg mig en hurtig café sólo, mens jeg bladrer i min nyindkøbte digtsamling af den andalusiske digter Federico García Lorca, der blev dræbt af Francos falangister i 1936 fordi han havde været kritisk over for styret.

Lorca vil jeg komme til at beskæftige mig en del med på min tur til Andalusien - men mere om det senere i rejsetippet.

Første stop på min andalusiske rundrejse er nemlig byen Málaga, hvor en lejet lejlighed nær pladsen Plaza de la Merced venter på mig.

Jeg betaler for min café sólo, og går ud for at finde en taxa, der i skumringen fører mig gennem Málaga by og hen til pladsen Plaza de la Merced, hvor jeg stiger af.

På Plaza de la Merced står jeg et øjeblik og indsnuser den lune januar-luft mens jeg lader blikket fare hen mod den bygning på pladsen, hvor den berømte, spanske maler Pablo Picasso blev født i 1881.

Fra Picassos fødehjem lader jeg blikket fare hen mod den sidegade, hvor min lejede lejlighed venter, og jeg løfter op i kufferten og går hen mod lejligheden.

Vel ankommet i lejligheden parkerer jeg bagagen og tager en flaske vand med ud på altanen, hvor jeg sætter mig ved det lille bord for at nyde solnedgangen.

Da klokken er omkring 21 er det ved at være tid til aftensmad, og jeg bevæger mig ned mod Plaza de la Merced, hvor Pepe´s tapas-bar "El Cortijo de Pepe" ligger.

Pepe står som altid bag disken, og han lyser op i et stort smil da han ser mig, hvorefter han siger
"¿Y porque no me avisaste, nunca me avisas de antemano?!"

"Hvorfor sagde du ikke, du kom. Du giver mig aldrig besked på forhånd”, siger han mildt bebrejdende. "Hvis jeg havde vidst det kunne jeg have taget fri et par dage - hvor længe bliver du?".

Over et glas rødvin og lidt tapas vendes verdenssituationen, og vi bliver enige om, at jeg da også må komme på besøg i Málaga noget oftere.

Et solidt aftenmåltid og flere timers snak senere falder jeg i søvn i lejligheden og håber på, at jeg bare er nogenlunde frisk når jeg vågner igen.

Byvandring i Málaga
Dagen efter beslutter jeg at bruge på en byvandring i Málaga. På trods af sin relativt beskedne størrelse (der bor ca. 500.000 mennesker i Málaga) er der rig mulighed for at opleve noget her midt i Andalusiens hjerte.

For den arkitekturinteresserede er domkirken et godt sted at starte. Kirken blev opført mellem 1528 og 1782, og selvom jeg har set smukkere kirker i andre dele af Spanien er domkirken i Málaga alligevel et besøg værd.

I domkirken er der rig mulighed for at dvæle ved udsmykningen, og på trods af, at jeg er ateist måtte jeg alligevel hen for at tænde et lys og bede om syndsforladelse - om ikke andet for, at jeg ikke besøger Spanien nær ofte nok.

Efter at have besøgt domkirken synes jeg det var tid til at få lidt frisk luft. Domkirken i Málaga er temmelig mørk, og lidt frisk luft var derfor ikke af vejen. En tur til en nærliggende park var derfor præcis det jeg havde brug for.

En af storbyens grønne oaser
Uanset årstid er det altid en forfriskende oplevelse at besøge en af Málagas parker.

Om sommeren søger mange mennesker hen mod en af de grønne oaser for at tage en pause fra trafikken og den hede, der ofte lægger sig som en tung dyne over byen.

Om vinteren er parkerne knap så overrendte, og har man brug for at være alene med sine tanker er det derfor oplagt at gå en tur i brisen af basilieurt og nattergaletriller og lade sjælen slappe af.

Under et af parkens store træer fandt jeg en skyggefuld plads og satte mig for at læse lidt i den digtsamling, som jeg havde købt i lufthavnen.

Ud på eftermiddagen var det tid til at vende næsen hjem mod lejligheden, men naturligvis ikke uden at vende forbi Pepe´s tapas-bar.

Kunderne i "El Cortijo de Pepe" er lettere oprørte da jeg kommer ind af døren, og snakken i krogene afslører, at Málagas fodboldhold har tabt dagens kamp, og Pepe lader mig forstå, at det naturligvis er fordi dommeren er inkompetent, for spillerne fra Málaga har bestemt spillet smukkere fodbold end de har gjort længe. Jeg nikker indforstået, for jeg har ikke set en fodboldkamp siden Gorm den gamle drog afsted, og jeg synes derfor ikke, at jeg er den rette til at diskutere hvilket hold, der er det bedste.

Snakken om den nyligt overståede fodboldkamp fortsætter, og jeg smiler mens en paella valenciana og tinto de verano sættes på mit bord, for jeg har aldrig helt forstået hvorfor spanierne er så lidenskabelige når det drejer sig om fodbold. Over maden forklarer Pepe, at fodbold var noget af det eneste folk havde at gå op i under Francos styre, og selvom Franco døde i 1975 er befolkningens kærlighed til fodbold ikke blegnet.

Da jeg har spist går jeg hjem mod lejligheden. Jeg har besluttet at få mig en god nats søvn, for dagen efter bliver en lang dag - jeg har nemlig besluttet mig for at tage til den nærliggende by Granada for at se Alhambra, der er Spaniens største turistattraktion.

Alhambra - verdenskulturarv i Andalusien
130 kilometer nord-øst for Málaga ligger byen Granada for foden af Sierra Nevada-bjergkæden.

Hvert år valfarter mange arkitektur- og kulturinteresserede mennesker til Granada for at besøge Spaniens største turistattraktion.

I udkanten af Granada ligger Alhambra, der er et maurisk bygningskompleks, som blev opført af maurerne mellem 1248 og 1354.

Spanien var i næsten 800 år domineret af arabisk kultur, og Alhambra er det mest velbevarede og kendte mindesmæke fra denne periode.

I 1984 blev Alhambra optaget på UNESCO`s verdensarvsliste, og når man besøger fortet forstår man til fulde hvorfor, for det er intet mindre end imponerende at stå ansigt til ansigt med et så velbevaret bygningskompleks.

Det koster 13 euro at besøge Alhambra, og det er penge godt givet ud, for det er en stor oplevelse at besøge stedet.

Alhambras 4 hovedattraktioner
Man bør afsætte en hel dag til at besøge Alhambra, og man bør absolut bruge tid på at besøge Alhambras 4 hovedattraktioner:

1) Generalife, der er et område lidt nord for Alhambra-anlægget. Her bør man især besøge haveanlægget og det lille slot, som ligger her.

2) Carlos den 5´s palads, som er en smuk rennæssance-bygning og en del af Alhambra-anlægget

3) Det mauriske palæ Palacios Nazaries, der især er kendt for at huse verdenskunst, men også er kendt for sine meget smukke gårdhaver.

4) Sidst men ikke mindst bør man besøge Alcazaba, der er to velbevarede tårne, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Granada.

Når man står ved Alcazaba og kigger ud over Granada føler man sig som en konge, der kigger ud over sit kongerige, og man bør bestemt ikke forlade Alhambra uden at have nydt synet af byens tage og Sierra Nevada-bjergkædens tinder i det fjerne.

Efter at have besøgt Alhambra er man godt træt i fødderne, og jeg var glad da jeg efter en lang, men spændende dag kunne lægge mig til at sove i lejligheden i Málaga.

Ronda
100 kilometer vest for Málaga ligger den lille, idylliske by Ronda, der med sine 35.000 indbyggere nok ikke kan kaldes for en verdensby.

Ikke desto mindre er Ronda et besøg værd, for byen har indtil flere seværdigheder det er værd at rejse langt for at se.

En af seværdighederne er broen Puente Nuevo, der med sine 120 meter knejser højt over den flod, der løber gennem byen. Når man står på Puente Nuevo og kigger ned på floden er det lige før man bliver ramt af svimmelhed og højdeskræk på samme tid, men ikke desto mindre er det en flot oplevelse at stå på broen og kigge ud over klipperne mens vinden løfter håret væk fra ansigtet.

En af Spaniens ældste tyrefægterarenaer
Når man er i Spanien bør man naturligvis ikke snyde sig selv for at se noget af det mest ærke-spanske der findes: en tyrefægter-arena. Mange gange har jeg på Pepe´s tapas-bar fået tudet ørerne fulde af, at tyrefægtning er en ærefuld sportsgren og at tyrefægterne er modige og noget nær nationalhelte – i hvert fald hvis man spørger Pepe.

Da jeg besøger Ronda beslutter jeg mig derfor til, at det er ved at være tid til, at jeg skal se en tyrefægterarena indefra. Tyrefægterarenaen i Ronda er en af de ældste i Spanien, og Pepe har derfor anbefalet, at jeg bør besøge tyrefægterarenaen i Ronda inden jeg rejser hjem til Danmark.

Selvom jeg selv er tilbøjelig til at mene, at tyrefægtning er dyremishandling var det alligevel en ret speciel oplevelse at stå midt inde i den tyrefægterarena, hvor den berømte matador Pedro Romero udkæmpede mange kampe inden han på tragisk vis døde under en kamp.

Selvom man ikke går ind for tyrefægtning kan det godt anbefales at besøge en tyrefægterarena, bare for at opleve stemningen og for at forestille sig hvordan det må være at blive jagtet af en gal tyr.

Ronda er i det hele taget en dejlig by at besøge, for byen er overskuelig og rolig uden at være kedelig.

Der er flere smukke kirker, der kan besøges, ligesom der er mange små tapas-barer, der endnu ikke er overrendt af svedende turister. Vil man have en smag af det ægte Spanien bør man derfor ikke snyde sig selv for at besøge Ronda.

Fuente Vaqueros og en stor spaniers fødehjem
Navnet Federico García Lorca er sikkert ukendt for de fleste danskere, men for mange mennesker i Spanien er det et ganske velkendt navn, der trækker tråde helt tilbage til den spanske borgerkrig og Franco-styret.

Federico García Lorca er en af de helt store kæmper i spansk litteratur, og han er en af de mest oversatte spanske forfattere nogensinde – måske lige bortset fra Miguel de Cervantes Saadvedra, der skrev Don Quixote.

Er man ikke bekendt med Lorcas værker bør man starte med at læse hans digte, f.eks. digtsamlingen ”Sigøjnerballader”, der retter en massiv kritik af Franco-styret, ligesom man heller ikke må snyde sig selv for at læse skuespillet ”Bernarda Albas Hus”.

García Lorca blev født i den lille andalusiske landsby Fuente Vaqueros den 5. juni 1898, og han boede i landsbyen de første år af sit liv. I flere interviews giver García Lorca udtryk for, at barndommen på landet i Fuente Vaqueros har været en kilde til inspiration i hans forfatterskab, og hvis man vil forstå Lorca er det derfor en god ide, at besøge hans barndomshjem i den idylliske landsby i Andalusien.

Siden 1986 har Lorcas barndomshjem været indrettet til et museum, hvor man kan se husets oprindelige møbler, fotos og oprindelige plakater fra Lorcas skuespil.

Det er en helt speciel oplevelse at gå rundt i det hus, hvor Federico levede de første år af sit liv, og man kan ikke undgå at tænke på, hvor tragisk hans liv endte da han den 19. august 1936 blev dræbt af spanske falangister ved Viznar i Andalusien.

Et af motiverne for drabet har sandsynligvis været, at Lorca i sine digte kritiserede Franco-styret, men et andet sandsynligt motiv har givetvis været, at Lorca var forholdsvist åbent homoseksuel, og det var ikke velset i det katolske Spanien i 1930´erne.

Efter at have brugt et par timer i García Lorcas fødehjem var det tid til at vende næsen hjem mod Málaga, for det ville ikke vare længe inden jeg igen skulle hoppe på et fly mod København.

Hjemrejse til Danmark
Efter et par uger i det solrige Andalusien måtte jeg nok engang tage afsked med Pepe og co. på "El Cortijo de Pepe". Han rystede på hovedet da jeg kom for at sige farvel og på gensyn – om han forstod hvorfor jeg ville tilbage til et land, hvor det var koldt, hvor folk ikke går nok op i fodbold og hvor man stresser og jager af sted – og til hvad nytte! Jeg lovede dog, at jeg nok skulle komme og besøge ham og hans familie så snart det kunne lade sig gøre.

Da jeg landede i lufthavnen i København var det stadig det samme kolde januarvejr som da jeg tog afsted til Málaga. Intet lod til at have forandret sig, men på de par uger jeg havde været afsted var jeg blevet klogere på Spanien, og jeg var fuldstændig afstresset, fyldt med ny energi og parat til at begynde på arbejde igen.

Andalusien er et oplagt rejsemål af mange grunde. For det første har regionen et lunt og mildt klima, der betyder, at det er behageligt at være der uanset årstid.

Derudover byder Andalusien på smuk natur, velsmagende slow-food, verdenskulturarv, spændende arkitektur, strande og en gæstfri og venlig lokalbefolkning, der vil få enhver til at føle sig velkommen.

Jeg vil til enhver tid anbefale andre at rejse til Andalusien – for at opleve verdenskulturarven, blive klogere på den spanske kultur samt for at koble af fra den stress og jag der florerer i det danske samfund.

Jeg er sikker på, at spanierne vil tage vel imod dig, og hvis du tager til Málaga er jeg sikker på, at Pepe venter på dig med en café sólo på "El Cortijo de Pepe" på Plaza de la Merced.

God rejse!