Search Rejseliv.dk Søg
 

Snyde-troper nær Berlin

Tropiske drinks serveres døgnet rundt.

Flere billeder


En hangar af heftige dimensioner er rammen om et tropisk paradis for alle, der har fået nok af dansk regnvejr.


5 ting, du kan prøve i snyde-troperne

Tropisk »byg selv« middag, hvor du plukker en skålfuld fra buffeten af præcis det kød og grønt, du har lyst til. Lynsteges af kokken, med marinade, også efter eget valg.

Krible-krable for alle: I den tætteste del af regnskoven er der taranteller, slanger, sumpskilpadder og eksotiske småfrøer. De er dog buret inde i terrarier.

Lad de mindste brænde krudt af i Tropino Club med klatrevæg, go cart-bane, skattejagt i junglen, børnedisko og et bjerg af lego.  

Besøg »Jungle Village« og prøv et Guruwari Blossom dampbad, hvor du, inspireret af oprindelig australsk tankegang, hylles i den afslappende og styrkende kraft fra blomsteraroma i100 % luftfugtighed.

Se sceneshow med dans, akrobatik og masser af musik hver aften på Tropical Island Wayang Stage, så book et bord, hvis der skal der være fest. 


 



50.000

planter skaber regnskovs stemning i Tropical Islands, og mellem de tropiske vækster findes terrarier med tropiske dyr.


 



Rejseinfo

Transport: Tropical Island ligger i Brandenburgmellem Berlin og Dresden. Ved motorvej A13 skal I tage afkørsel ”Staakow”.

Der er togforbindelse via Berlin til Brand, Niederlausitz, hvorfra der er gratis shuttle til døren.

Sådan kan I bo: Lækkert: Dobbeltværelser i småhytter indrettet i forskellige stilarter. Nogle ligger ved poolen, andre oppe i træerne, og andre igen ligger mere roligt i udkanten. De bedste har eget badeværelse, hvilket kan anbefales.

Medium: Book et safaritelt med plads til 2-4 personer. Det er udstyret med madrasser, puder og lette tæpper, og kan låses af, når man går fra det.

Budget: Lej en strandstol for natten og medbring pude og tæppe eller brug badehåndklædet som dyne. Det er populært og meget billigt.

Pris: Dagsbillet til Tropical World: 29,50 euro for voksne og 24 euro for børn op til 14 år.

Rutsjebanerne kræver ekstra billet. Der er separat entré til Tropical Sauna & Spa, eller man kan vælge en kombineret billet.

Børn under 3 år er gratis. Der er tillæg for at blive om natten, hvortil kommer prisen for logi. Se tropical–islands.de for pris og fordelagtige pakker. 



365

dage om året er der åbent i Tropical Islands. Kun sauna- og spaområderne er lukkede om natten mellem kl. 01 og 09.


Af Susser Feit
Onsdag den 18. juli 2012



- Wrååh-wrrååh! Den eksotiske fugl skriger mig vågen, og jeg åbner øjnene på klem. Det er fristende at blive i himmelsengen, men et fredsommeligt brus af bølger lokker mig ud på det ujævne murstensgulv. Udenfor venter en tropisk svømmetur i lagunen, inden der er frisk mango og ananas til morgenmad.

Læs også: Bo midt i et kæmpe vandland

Fugten og varmen slår mig i møde, da jeg går ned på stranden. Her ligger de allerede. De friske, der har overnattet på en drømmeseng af træ.

Men nu gryr morgenen, her ved Sydhavet, og det ubekvemme leje glemmes til fordel for en ny dag med svømmeture og tropiske drinks. Og kolibrier, der vimser omkring mellem regnskovens 600 plantearter, der er ved at vælte hinanden i iver for at gro tæt og højt i det varme og fugtige klima. Gå længere ind, og få et glimt af både taranteller og slanger. Og måske en sumpskilpadde.  

De er der nemlig alle sammen, her i Nordtyskland. Det er nemlig her vi er.

For skønt himlen er azurblå, lagunen er fyldt med fint hvidt sand, og buffeten står på tropiske specialiteter under bambus-espalier med tropiske planter, så befinder hele dette paradis sig under en mega-kuppel af kunststof-folie.


Total  kitsch

I grunden er det hele ikke andet end total kitsch - med højt til loftet. Og i starten står jeg bare dér, med min weekendtaske, og stirrer med åben mund. Himmelfalden over den absurde idé: Man tager en hangar med 107 meter til loftet. Fylder den med masser af sand, vand og importerede regnskovsplanter. Og dyr. Supplerer med en flot spa samt barer og restauranter og vupti, har man et tropisk folde-ud-paradis, midt i Nordtyskland.

Komplet med hytter til overnatning, tjenere i hawaiskjorter og badeliv i de kunstige laguner, døgnet rundt. 

Det er gennemført vellykket, hvis man kan abstrahere fra det absurde i at gå inden døre, få monteret et plasticarmbånd om håndleddet, til brug for afregningen, og dernæst forsøge at flytte sin sjæl og krop til et helt andet kontinent, for et par dage.

Der er ingen tvivl om, at netop denne del af øvelsen falder børnene nemt. Der er mange af dem, og de elsker hele molevitten: Teltene og de små huse man bor i, inde mellem træerne. Den fede lagune med boblebade i kanten og den store pool med på-malet himmel og en størrelse som mere end tre olympiske bassiner. 

 

Masser af vand

Og så er der lige vandrutsjebanerne, hvor en er for øvede: Man kravler op til 27 meters højde, hvis man vil prøve Tysklands højeste bane. Det svarer til, at du tager en brandstige på ydersiden af Rundetårn, og stopper nogle få meter fra toppen. Herfra hopper man ind i et rør, der kyler den forsvarsløse badegæst nedefter, indtil man har accelereret til 70 km i timen. Og det er ekstremt hurtigt, når man kun er bevæbnet med badedragt og vovemod. Der er ingen vej tilbage, og man bliver spyttet ud, mega fortumlet, dernede i bunden. 

Børn hviner af henrykkelse, voksne fædre prøver at spille seje – »haha, det var da ganske morsomt«. Og vi andre pivehoveder sværger, at det var første og sidste gang.

Der er dog også tre andre rutsjebaner for de, der vil gå i træningslejr først, og den ene har endda store baderinge med plads til flere på én gang. Dén er sjov for de fleste.


Hus fra Borneo

I den mere autentiske afdeling, finder man flere bygningsværker som det flotte langhus, der er designet, bygget og dekoreret på Borneo.

Efter originale metoder, som man praktiserer i Orang Ulu-stammen. Flot er det, og det ser også meget ægte ud. Ligesom den kæmpe stenport, der er bragt hertil fra Bali, hvor man anvender porte som denne ved indgangen til hellige templer. Nu står den her, pakket i frodig bevoksning, mens is-spisende mennesker går igennem, hånd i hånd. Hvad de balinesiske guder mener om denne anvendelse af deres helligdom må stå hen i det uvisse.

Der er, udover disse kulturelle indslag, masser af populær underholdning, og op til flere cafeer og restauranter, som også børn vil elske.

Du bliver i det hele taget dagens helt, hvis du inviterer dine børn herned: At løbe omkring på de små stier mellem palmerne, gå på opdagelse i regnskoven, plaske og bade og svømme under broer og ind mellem springvand, bygge sandslotte og tilbringe lange dage i badetøj - dét er luksus. Og det ser man tydeligt på de unger, der suser omkring hernede. 

Nogle af dem får endda tildelt en tur i en luftballon, for her er rigeligt højt til loftet: Man svæver i en kurv i 22 meters højde under en heliumballon. Der er snor i, ned til en ung medarbejder, der vandrer af sted med et fast greb i snoren, håber man, mens han går tur gennem troperne med det begejstrede badeyngel, oppe i kurven. Surrealistisk? Ja. Skægt? Bestemt. 

 

Læs også: Her sætter du vinteren på standby

 

 

 

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark