- Tehshort bedømte New York City som et fantastisk rejsemål 18/05/2013 - 07:42
- visitjammerbugten tilføjede et nyt tip til Danmark 17/05/2013 - 11:46
- visitjammerbugten tilføjede et nyt tip til Danmark 17/05/2013 - 11:24
- visitjammerbugten tilføjede et nyt tip til Danmark 17/05/2013 - 11:14
- Pia Holm skrev en kommentar til artiklen "Sidste chance for at stemme og vinde!" 17/05/2013 - 09:58
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden3 choko-oplevelser i London

Chokoladebutik Alida Marstrand. Foto: Michael Bothager
Interessen for chokolade i gourmetklassen er steget voldsomt i London de senere år, og den engelske hovedstad kalder sig nu en chokolade-destination. Vi guider til tre choko-oplevelser i London
Brugernes seneste tip

Chokolade-festival
Tre dage i april er der guf for alle chokoholics, når den årlige chokoladefestival, The Chocolate Festival, finder sted i Southbank Centre i London.
Læs også: 5 afternoon tea i London
Nogle af Storbritanniens fremmeste chokolatiers og chokoladefabrikanter udstiller deres imponerende kreationer af den søde spise langs Themsen, og som gæst kan man – gratis – smovse i alt fra spandevis af kopper med varm chokolade over pandekager med chokolade til karameller, bolsjer og chokoladebarer i allerfineste kvalitet og smag.
Festivalen er dog ikke bare en udstilling og et tilløbsstykke ud i smagsprøver, i løbet af de tre dage er programmet også spækket med demonstrationer af blandt andet bagning af alskens produkter med chokolade, organiserede smagninger, signering af bøger, samt foredrag om kakaobønnens fortræffeligheder.
I år er der desuden chokolade tea party søndag eftermiddag, hvor børn i alle aldre inviteres til at deltage i forskellige lege med udgangspunkt i chokolade.
På festivalen har man endvidere mulighed for at gøre gode og lækre køb.
The Chocolate Festival varer fra 8.-10. april. Og når man det ikke i London, afvikles den i løbet af året også i Oxford, Kingston og Brighton i det sydlige Storbritannien.
Se mere på www.festivalchocolate.co.uk
Chokolade-smagning
I det mondæne Notting Hill i London ligger chokolateriet L’Artisan du Chocolat, som sælger eksklusiv chokolade. Og gør det så godt, at den ultrafunky butik og chokolateria har nærmest ikonisk status.
Et besøg i den futuristisk indrettede butik er en oplevelse i sig selv, alt er holdt hvidt og minimalistisk i en sådan grad, at man ved første øjekast godt kunne tro, det er parfume eller smykker, der sælges her, chokoladestykkerne er udstillet i montrer, og hvert stykke er håndlavet og designet, så man knap nænner at spise det. Gør man det alligevel, opdager man, at alt smager forskelligt – de innovative folk bag succesen laver chokolade med alt fra rødvin til peber til tobak.
En gang om måneden kan man mere end bare se og købe chokolade, når L’Artisan du Chocolat afholder Tasting Evening. På timer får man et indblik i historien om og tilblivelsen af chokolade, samt smagsprøver på L’Artisans udvalg, både fra butikken og chokolateriet – sidstnævnte serverer chokolade i både fast og flydende form, fra cocktails til nødder, kager, is og chokoladefondue.
Næste Tasting Evening finder sted 14. april, man booker via hjemmesiden og prisen er ca. 350 kr.
Se mere på www.artisanduchocolat.com
Chokolade-rundture
Kan man gå i ekstase over chokolade? Og over at få helt unik insiderviden om, hvor man kan købe den allerbedste af slagsen? Chocoholics kan formentlig, og med en stigning på 9 procent af chokolade købt i Storbritannien i løbet af det seneste år er der noget, der tyder på, at London er beboet af sin del af passionerede chokolade-elskere.
Det er disse – samt alle slikne turister – konceptet Chocolate Ecstasy Tours er kommet til verden for. I tre timer vandrer man i selskab med en kompetent guide rundt til en række af Londons bedste chokoladebutikker – flere af dem nogle, man formentlig ikke havde fundet på egen hånd – får smagsprøver, lærer om trends og produktion af chokolade, og har mulighed for – men ikke forpligtelse til – at købe med rabat. Hvert sted får man en introduktion til butikken og varerne, samt en indføring i, hvordan man smager chokolade på den rette facon. For ligesom med vin er chokoladesmagning en hel videnskab i sig selv.
Der er ture i bydelene Mayfair og Chelsea (sidstnævnte er især for ægte chokoholics med fokus på butikker af den supertrendy slags), og en gang om måneden udbydes aftenture, hvor man også får lov at smæske sig i chokolade cocktails. Turene koster ca. 300 kr., aftenturen 430 kr. Book plads på hjemmesiden.
Se mere på www.chocolateecstasytours.com/tours
Læs også: 5 steder med chokolade i Rom
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...









