De færreste danskere kender Megève, selv om den idylliske lille by i Haute-Savoieregionen indtager en væsentlig rolle i skihistorien.

Læs også: Her er den billigste skiferie

For det var her, den franske baronesse, Noémie de Rothschild, i 1916 besluttede at skabe en pendant til det schweiziske St. Moritz.

På det bjerg, der har byens smukkeste solnedgang, opførte hun det femstjernede luksushotel, Palace Hôtel Mont d’Arbois, der i dag er én ud af Rothschildfamiliens ejendomme i Megève. Hele 200 chaleter, der er inspireret af de lokale bjerghytter, er tegnet af den lokale arkitekt, Henry Jacques Le Même, hvoraf det første blev bestilt af baronessen.

Det var imidlertid Megèves lokale verdensmester i alpint skiløb, som satte byen på det internationale ski-verdenskort.
Émile Allais tog i 1930erne adskillige medaljer i alpint skiløb, han opfandt en ny måde at stå på ski på, og i februar i år fejrede han sin 100-årsdag for foden af de pister, hvor han også grundlagde verdens første skiskole, École du Ski Francais, der har inspireret skoler verden over. Og så var det Émile Allais, der fik Megèves lokale skrædder, Allard, til at skabe de allerførste skibukser, der skulle mindske luftmodstanden. Klassiske gamacher – med en elastik under foden – hører stadig til bestsellerne i den familieejede forretning på Place de l’Église. Også selv om mesteren, Émile Allais i dag er gået bort.

Udover at være legendens hjemmebane er Megéve lig med det gode liv. Her er ingen turistbusser og flest franskmænd; op mod 70 procent, hvoraf de fleste kommer fra Paris. På den centrale plads står byens enorme grantræ, der vinteren igennem er klædt i swarovski-krystaller. Hvert år udstiller en kendt kunstner sine værker rundt omkring i gaderne. Og bag skøjtebanen ligger Megèves smukkeste vej, der snørkler sig op mod bjerget; Le Calvaire, hvis små kapeller, oratorier og skulpturer igennem historien har været tilløbssted for pilgrimme.

Vi er her dog først og fremmest for Émile Allais’ pister. Rochebrunebjerget, der delvis ligger i en skov, er det bedste sted at begynde om morgenen, når der er sol. Her ligger også Emile Allais’ rute, der indtil 1970erne blev brugt til konkurrencer.
Turen starter i 1.871 meters højde og har en sort piste som det sværeste punkt. Den er 3,2 km lang og undervejs fortæller skilte med fotos og anekdoter om alle de kendte løbere, som er kommet forbi.

Nogle kommer aldrig længere end til startstedet, hvor det gamle farmhus, l’Alpette, siden 1935 har været et populært frokoststed.
Længere oppe ligger Cote 2000, hvor der i dag holdes World Cup-konkurrencer, og hvor sneen også ligger længst. Når Rochebrune lukker, fortsætter sæsonen på Cote 2000 indtil 8. maj, da sneen er meget koldere her ligesom på Monty Joly, der med sine 2.352m er Megèves højest beliggende piste.
Begge steder er der gode muligheder for hors piste, som off piste hedder på fransk, med mange bratte nedfarter og uden særlig mange træer. Ulempen er dog, at det også giver større risiko for laviner, da der heller ikke findes nogle store sten, der kan holde snemasserne tilbage.

Men da man ellers står på ski dér, hvor farmerne lader deres dyr græsse om sommeren, er terrænnet relativt let og uden at være kedeligt. Der findes ingen smalle sorte pister med mange pukler; til gengæld er her lange og smukke nedfarter.
Megèves berømte aftensol oplever vi på den blå piste fra Mont d’Arbois, som det tager 20 minutter at komme ned af. Terrænnet er perfekt for familier, ikke mindst da mulighederne for undervisning er så mange – godt 600 skilærere findes her, som man også kan hyre som guide.

Og så er der dét med livsstilen. Ét af de bedre svinkeærinder går til de lokale gårde, der har daglige ostesmagninger. La Ferme des Ors hedder en farm, som vi besøger, og hvor en skiløber med rygsæk benytter lejligheden til at købe hjemmelavet gede- og fåreost.

For mange er Megève synonymt med gourmetrestauranter, hvilket ikke er så overraskende, når man tager i betragtning, at råvarerne dyrkes på samme sted. Nogle af de bedste adresser findes på pisterne. To af dem er »l’Ideal« og »l’Alpage« på Mont d’Arbois. Begge steder er køkkenet baseret på lokale råvarer. Megevès mest berømte spisested er dog Flocons de Sel. Restaurantens chef, Emmanuel Renaut, stiftede bekendtskab med Alperne under sin værnepligt, hvor han var alpin jægersoldat, og han begyndte med at åbne en lille restaurant og delikatesseafdeling, da han ville lære folk at lave bedre mad.
Og ikke hvilken som helst mad; i marts fik Renaut den tredje Michelinstjerne. En af hemmelighederne bag succesen er at være tro mod sine rødder og dermed råvarerne, fortæller Renaut.

Ved hver menu har han lavet en liste, der udførligt gør rede for, hvilke råvarer, der er brugt, og hvor de kommer fra. Fisken fra Lemansøen i Genève kommer således fra fiskeren, Eric Jacquier, mens brødet er hjemmelavet af økologisk mel.
Det bedste ved det hele er, at man ikke ruinerer sig på nogle af Megèves førende spisesteder. To retter på Flocons de Sel koster cirka 350 kroner. Og vil man for alvor i kontakt med det gode gastronomiske liv, kan man for cirka 450 kr. lære at lave mad af mesteren selv.

Læs også: Kom i form til skiferien

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar