Search Rejseliv.dk Søg
 

Singapore

4.5
Gennemsnit: 4.5 (12 bedømmelser)
Din bedømmelse: Ingen

15 Tips til Singapore

Giv et tip til Singapore og del dine erfaringer med andre rejsende.

Du skal være logget ind for at tilføje tips. Log ind eller opret en profil


Singapore Marina Bay Sands og Sands SkyPark

Skrevet af hallasm den 17/03/13
Besøger du Singapore må du ikke snyde dig selv for Marina Bay Sands og Sands SkyPark. Her finder du et 55-etagers hotel med tre tårne​​, (bygget i 2009). De tre tårne ​​forbundet af en 1 hektar terrasse på taget. På terassen 191 meter oppe, er der en 146-meter lang swimming pool, restaurant 'The Sky on 57' - frodige haver med hundredvis af træer og planter samt et 'Observatory Deck' med en 360-graders udsigt over Singapore skyline.
Foran de tre tårne finder du teater, konference-og udstillingsområde, et Casino, The ArtScience Museum samt 'Gardens by the Bay' - en park på over 101 hektar af inddæmmet land. Parken består af tre haver: Bay South Garden, Bay East Garden og Bay Central Garden.
Og er du til shopping må du besøge 'The Shoppes at Marina Bay Sands' - et 93.000 m2 shopping center med over 300 butikker.


Singapore en storby med det hele

Skrevet af CamillaK den 08/12/11
Det er mange ting man kan se på i singapore, og hvis man skal til Australien eller New Zealand, kan man også bruge byen som et stopover, og få lidt ekstra oplevelse ud af ferien.

Det er en storby, hvor det godt kan betale sig at bruge 2-3 hele dage.

Hvor skal man starte? Selve lufthavnen er fantastisk, den har en fantastisk afslappet atmosfære, og der er deciderede legehjørner, hvis du/i rejser med børn, og mens de leger kan du/i sidde og få en gratis fodmassage i de dertil opstillede fodmassagestole, som står adskillige steder rundt omkring i lufthavnen. Shoping er der også rig mulighed for, hvis det er det man vil, der er alle de dyre mærker, men også almidelige legetøjs butikker.

Når du/i er ankommet til hotellet, så er der jo mange muligheder, og det er utrolig nemt og billigt at komme rundt med såvel Metroen som taxaer (de er væsentlig billigere end herhjemme).

Man kan jo tage rundt i byen og opleve atmosfæren og arkitekturen. F.eks. er der The Quayside ved Robertson Quay, hvor der er en del cafeer og restauranter, og om aftenen har nogen af stederne også indimellem levende musik, så der er rig mulighed for at tage en pause her og måske en bid mad.

Man kan også tage til Little India, som er en ekstrem anderledes oplevelse end singapore generelt, alene fordi her så lokalt, at du/i lige så godt kunne være i en indisk by, og her er virkelig mange mennesker (det er næsten som at være i Indien), og det har sin egen hektiske charme med markeder, hindu templer og en masse indiske restauranter.

Singapore Zoo reklamerer meget for deres night Zoo, men det er altså også en fantastisk oplevelse at besøge om dagen, og jeg har i hvert fald aldrig været i en pænere og mere velorganiseret Zoo, hvor dyrene virkelig har god plads, og de har også en del dyr som vi jo ikke er vandt til at kunne se, som f.eks. den hvide tiger, Komodo varanen og kæguruer.

De har også et kæmpe elefant anlæg , hvor det er muligt at se et show, hvis man syntes at den slags er interessant, og det er også muligt at få lov til at fodre girafferne mod et gebyr, og det foregår alt sammen under ordnede forhold, også for dyrene.

Så er der jo selvfølgelig Sentosa Island, som vel bedst kan beskrives som et kæmpe Tivoli område med palmestrande og hoteller. Her er alt muligt man kan fornøje sig med, f.eks. strande til afslapning, gokart racerbane, Aquarium, diverse karuseller, skylift osv.

Som en rigtig lokal kolorit oplevelse kan man tage til Raffles Hotel og opleve et luxus hotel i den klassiske traditionelle Britiske koloni stil, og prøve en original Singapore Sling i Long Bar (det skulle være her den blev opfundet) med jordnødder ad libitum.

Og som enhver storby med respekt for sig selv er her jo køkkener (restauranter) i alle afskygninger, Italienske, Japanske, Indiske, kinesiske, franske osv. så der er noget for enhver smag.

Stadig et besøg værd.

Skrevet af viktor den 26/09/11
Singapore har også ændret sig, siden jeg var der første gang for godt 30 år siden. Men den er stadig et besøg af et par dages varighed værd. Også uden shopping, der er nemlig ikke længere billigt i Singapore.

Chinatown er blevet restaureret og er ikke hvad den har været, men besøg den alligevel. Little India er også restaureret, men er lidt mere 'autentisk'. Begge stede med gode billige restauranter.

Metroen hele øen rundt, og på tværs, er glimrende. Singapore er 'sikker', både om dagen og om natten. Lufthavnen fungerer selvfølgelig også perfekt. Hvor ellers sidder man i taxien med sin bagage, på vej ind til byen, fra en kæmpestor lufthavn, et kvarters tid efter at man har forladt flyet? Og det hver gang. Ikke engang i en dansk provinslufthavn gør man det. Jeg har sædvanligvis ventet i en time, bare på at komme igennem immigration, i eksempelvis Manlia, Bangkok og Jakarta. Men aldrig tilnærmelsesvis i Singapore.

Dansksproget ROMAN fra Singapore

Skrevet af JonVarangian den 23/08/11
Jon Varangian har skrevet 'REVOLUTION. eller dragen der ville være blå. En kinesisk æskeroman' (Forlaget Rip Rap, 2010).

En dansk sømandspræst i Singapore slår et I Ching-slag, som betyder Revolution. Herefter kommer romanens nutidige hovedkarakter i frit fald. Med sin seksualitet, sin religion, sin kirke, sin værdier i mødet med Østens mangfoldige spiritualitet. To mordanklager river han også med sig i faldet.

Fortællingen udspiller sig i flere spændingsfelter og områder til lands og til vands i Singapore. Med en dramatisk sejlads til Perlefloden, hvor en lille ø ud for Guanhzhou (Canton) stadig rummer en gammel dansk kirkegård fra den tidligere handelsstation.

Fortællingen befolkes af danske familjer og forretningsfolk. Og ikke mindst fra den lokale multikultur af politifolk, triade-gangstere, drage-mestre, efterretningsagenter, glædespiger, buddhister, taoister og en papegøje ved navn Joe.

Raffles Hotel

Skrevet af MortenFOe den 28/04/10
Raffles Hotel er ikke bare et hotel, det er en kulturinstitution. Man kan rigtigt nok overnatte her - hvis altså man har råd - men mange kommer hertil for at drikke en Singapore Sling i baren. Det var nemlig her drinken blev opfundet.

Et besøg er lidt et must, hvis man er i byen, men hver forberedt på at der kommer hele turistbusser hertil for at købe drinken.

Wikipedia om Singapore

Singapore (engelsk: Singapore simplificeret kinesisk: 新加坡; pinyin: Xīnjiāpō; malajisk: Singapura; tamil: சிங்கப்பூர், Cingkappūr), officielt Republikken Singapore er en østat, som ligger ved sydspidsen af Malayahalvøen. Landet ligger 137 kilometer nord for ækvator, syd for den malaysiske stat Johor og nord for de indonesiske Riausøerne. Med sine 710,2 km² er Singapore en mikrostat, og det er det mindste land i Sydøstasien. Det er betydeligt større end Monaco og Vatikanet, som er de eneste andre selvstændige bystater. Læs mere på Wikipedia

Videoer fra Singapore

Har du en video du vil dele?

Tilføj video

Se flere videoer

Info om Singapore:

Indbyggertal

4,6 mio.
indbyggere

Valuta

100 SGD = 443 kr.

G
230 V

11:21
GMT +8

Forvalg
+65

692 km²
(landet)


Spørgsmål om Singapore

Stil et spørgsmål om Singapore til andre brugere på rejseliv.dk

Stil et spørgsmål



Der er endnu ikke oprettet nogen spørgsmål til dette rejsemål.


 

Byer i Singapore


Følg Rejseliv.dk her:

 

 

 
 

Michelin-kokke: Mit hjemlands køkken

Tre Michelin-kokke tipper og giver opskrifter til hver sit hjemlands køkken. Sådan laver du ægte thai, italiensk og fransk mad så mundvandet løber. Læs mere

Sov i en portvins-tønde

Suveræne mad- og vinoplevelser går hånd i hånd på luksushotellet The Yeatman, der er indrettet med vin som det gennemgående tema Læs mere

Jagten på den ultimative burgerbar

Rejseliv gik på jagt i Los Angeles for at finde verdens bedste burgerbar – og faldt for fire forskellige farverige junkfood-templer. Læs mere


n/a

Rejseliv.dk forsiden har mere at byde på...