Search Rejseliv.dk Søg
 

Sharm el Sheiks stærke sider

En tur under havoverfladen kan varmt anbefales. Det smukke koralrev er fyldt med neonfarvede fisk og pastelfarvede koraller. Foto: Sus Falch

Flere billeder


Gode priser, all inklusive, solgaranti og Egyptens smukkeste undervandsverden lokker mange danskere væk fra vintermørket. Her er en håndfuld af de bedste oplevelser i byen.




Rejseinfo


  • Transport: Der er ingen direkte rutefly mellem København og Sharm el Sheikh, billigste pris retur er ca. 3.500 kr. med polske LOT, men det kræver to mellemlandinger hver vej.

  • Ophold: Vi rejste med Atlantis Rejser og boede på hotel Maritim Jolie Ville Golf & Resort. Priser fra ca. 4.400 kr. pr. person, der inkluderer ophold i delt dobbeltværelse med morgenmad og fly retur. Andre arrangører er f.eks. Star Tour, Spies, Apollo og Falk Lauritsen

  • Info: sharmelsheikh.com


Af Sus Falch
Tirsdag den 28. september 2010



Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Næste »

Vidunderlige undervandsverden

Der er fem kilometers kørsel fra lufthavnen til hotellet, og straks efter ankomsten gør vi som de fleste andre: Fisker badetøj og snorklegrej op af små og store ferietasker.

Læs også: På eventyr i Egypten

Først en akklimatiserende tur i voksenpoolens turkise favn og så snorklen i retning af kysten og hotellets eget koralrev. Lige her for foden af den knortede klippeskrænt, hvor små plateauer som en anden amagerhylde præsenterer alt fra håndklædebod til solterrasser, strandbar og små udsigtsplatforme med trægelændere, ligger det, der ikke kan anbefales nok: Et koralrev med neonfarvede fisk og pastelfarvede koraller få minutters gang fra hotelværelset.

Mange hoteller i området har end ikke egen strand, så der må man køre med bus til fællesstranden eller drage af sted på snorkleture til et af de koralrev, der har så meget at byde på i Sharm el Sheik.

Sand er der ikke meget af på vores strand-front, så små byggematadorer med solhatte er søgt andre steder efter udfordringer for spand og skovl.

Vi andre er derimod ikke sene til at få dykkermaskernes remme strammet ind, snorklen anbragt og svømmefødderne manøvreret ned ad trappen fra badeplatformen mod en undervandsverden børnene kun kender fra storcentrenes gigantakvarier.

Men her på kanten af ørkenen vrimler den ægte vare rundt i det glasklare dyb under vore kroppe, da vi langsomt svømmer rundt om badeplatformen og ind mod revet. Faktisk er vandet så lavt på revets overside, at man skal passe sin navigation for ikke i distraktion at ende som en strandet hval på revets stikkende top.

Til gengæld virker det flade vand og livet under det beroligende på uerfarne snorklere, som forskrækkes en anelse af den gode sigtbarhed i dybet langs revets lodrette væg lige under dem, når de får styr på svømmefødderne og for første gang lægger lidt afstand til kysten.

Det er da også en overvældende oplevelse at ligge der i en overflade, hvor turbådene glider forbi lidt længere ude, og pludselig se stimer af blå-gule fisk ivre forbi mod et ukendt mål, mens en arabisk picassofisk i sin dyblilla dragt kantet med grønt, prøver at stå stille inde ved revet, hvor korallerne rækker deres rosa arme i vejret som et rockpublikum foran scenen ved aftenens sidste nummer.

Der går hurtigt sport i at spotte nye fisk og andre eksistenser registreret på det plastlaminerede oversigtskort med 260 af Rødehavets beboere, som rejsekufferten gemte fra et tidligere besøg på stedet. Hajer ser vi dog ingen af – og det er sikkert godt det samme – men der går mange timer med rumpen i vejret og en russisk kvinde udbryder overrasket, at hun da skulle have prøvet lykken her på revet, før hun løste billet til en skuffende tur med glasbunds-båd.

Vi nikker bekræftende – også til hinanden – kigger videre under vandet til sulten melder sig, himlen farves orange, dykkerstationen pakker sammen og badebroerne spærres af. Men der er jo heldigvis en dag i morgen og en dag efter den, og endnu en og …

Næste side: Ørken-rally for fartglade

 

Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Næste »

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere

Hvilke nationaliteter er mest sexede?

Sydamerika står stærkt, når det handler om sexede kvinder. Men hvor man ifølge de amerikanske kvinder finder mændene, kan nok overraske en dansk kvinde. Læs mere

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark