Search Rejseliv.dk Søg
 

Se Barcelona på ti forskellige måder

Et af de nyeste tiltag i den spanske storby er muligheden for at opleve byen fra bagsædet eller sidevognen på en motorcykel. Foto: PR

Flere billeder


Scooter, cykel, båd, eller til fods. Eller på løbehjul eller motorcykel med sidevogn. Barcelona er leveringsdygtig i sightseeing i de fleste transportformer.

Af Gitte Holtze
Onsdag den 9. marts 2011



Forestil dig at suse rundt i Barcelonas gader i sidevognen på en motorcykel, trille rundt på en segway, se byen fra søsiden i en speedbåd eller højt fra oven i en helikopter. Eller ganske simpelt snøre traveskoene og tage med på en af de mange guidede vandreture. 

De fleste storbyer med respekt for sig selv har et stort udvalg af guidede ture til byens seværdigheder.

Nogle blot i form af vandreture rundt i gaderne eller hop-on hop off busser, andre med muligheden for også at opleve byen fra en cykelsadel eller fra søsiden. 

På en tur til Barcelona kan man det hele. Og lidt til. Vi guider til turen rundt i den spanske storby på ti forskellige (transport)måder.

 

Motorcykel med sidevogn
Et af de nyeste tiltag i den spanske storby er muligheden for at opleve byen fra bagsædet eller sidevognen på en motorcykel. Og ikke en hvilken som helst motorcykel, men en tro kopi af den model - BMW R71 - som russerne kørte på under 2. verdenskrig.

Man styrer ikke selv dyret gennem gaderne, cyklen kommer med en chauffør, som også fungerer som guide, og udover den heldige, der får plads i sidevognen, kan der være en passager bag chaufføren. Via trådløst samtalesystem kan man diskutere og tale med hinanden, og guiden kan fortælle om det, man passerer uden at halvdelen af ordene drukner i blæst. 

Turene kan foregå dag eller aften og vare alt fra halvanden til ni timer afhængig af hvilken rute, man vil opleve. 

Man skal bære den hjelm, man udstyres med, og regner det, aflyses turen, og man får pengene retur.

Pris: Fra 130 euro

www.ridebrightside.com

 

Segway
Den fungerer som en form for elektrisk løbehjul, blot med den forskel, at hjulene er placeret ved siden af hinanden og at man bremser ved at læne sig tilbage fremfor at slide sålen af sin sko på asfalten.

Segways er populære transportformer i mange storbyer i verden, fordi de er sjove at køre på, man kommer nemt og hurtigt rundt, og de er nemme at parkere.

En tur på Segway i Barcelona varer to timer, og fører en rundt til bl.a. det gotiske kvarter, stranden, la Rambla og den olympiske havn. 

Man skal være mindst 15 for at køre en Segway i Barcelona, og turen aflyses ikke i tilfælde af regn. 

Pris: 60 euro. 

www.barcelonasegwayglides.com

 

Helikopter
Man kommer ikke tæt på byen og dens mennesker og små finurligheder i gaderne, til gengæld får man det famøse - og imponerende - overblik over en by, der også fra oven er smuk med sin placering ved det blå Middelhav og med ganske mange grønne pletter. 

Der findes flere udbydere af helikopterture i Barcelona, de fleste tilbyder ture af forskellig varighed, for eksempel 30 minutter, hvor man primært ser byen i fugleperspektiv ude fra havet, eller 60 minutter, som indeholder flyvning over hav, by og bjerg (Montserrat). Og vil man rigtigt på flyvetur, kan man hoppe ombord til to timers turen, der går langs Costa Brava kysten. 

Pris: Fra ca. 335 euro for en halv time til 1.175 for to timer. Jo flere, man er, jo billigere bliver det per person. Man kan være op til fem. 

www.barcelona.com

 

Scooter
Er du vild med hestekræfter og gerne selv vil være den, der styrer dem, er en sightseeing-tur på scooter formentlig det helt rigtige. Man hopper overskrævs på en 125 cc scooter og drøner ud i Barcelonas gader i selskab med en guide, der kører på sin egen maskine. Er man ikke så meget til selv at dreje på håndtaget, kan man også deltage i turen som bagsædepassager.

Den tre timer lange tur fører rundt til de største seværdigheder i Barcelona, og ved hvert stop fortæller guiden om det, man ser og oplever.

Man skal være 21 år og have haft kørekort i tre år for at deltage i turen.

Pris: 40 euro. 

www.dosomethingdifferent.com/experiences/barcelona_scooter_tour 

 

Bus
Barcelona breder sig over et forholdsvis stort område, så fordelen ved at hoppe på de røde turistbusser, der kører i fast rutefart mellem de største seværdigheder, er bestemt til at få øje på. Princippet er det samme som i andre storbyer - man køber et dagskort og kan hoppe af og på ved de 44 stop, som man lyster.

Busserne er af dobbeltdækker-modellen med dermed indbygget solterrasse, hvis man er så heldig at få en plads på øverste dæk. Nogle turister benytter denne mulighed til at tage en rullende sightseeingtur ad hele ruten. Husk vand - det kan være en meget hed fornøjelse om sommeren. 

Vil man ikke bare se, men også høre, findes der audio guider i bussen på 10 forskellige sprog (dog ikke dansk). 

Busserne kører året rundt (bortset fra 25. december og 1. januar) fra kl. 9 til 20 (19 om vinteren) med en frekvens på mellem 5 og 25 minutter. 

Pris: 23 euro for en dag, 30 euro for to. 

www.barcelonabusturistic.cat

 

Båd
Barcelona er beriget med en ualmindelig smuk kyststrækning, og mulighederne for på guidet tur på havet er af samme årsag mange. Om sommeren, når solen bager ned over byen, er det endvidere en befrielse at komme ud på åbent hav og lade sig afkøle.

Man kan boarde båden til en cirka halv times sejltur langs kysten, hvor man holder sig inde i havneløbene og bl.a. passerer Barcelonas World Trade Center og International Sea Stadium. Man sejler typisk i gamle træbåde.

Vil man have en længere fornøjelse ud af det, skal man hoppe ombord på katamaranen, der i halvanden cruiser langs kysten forbi strandene, Vila Olimpica og havnene.

Man kan sejle hele året bortset fra perioden mellem 15.12 og 3.1.

Pris: Fra 6,80 euro til 14 euro.

www.lasgolondrinas.com

 

Vandreture
Selv om man ikke kan afdække et ret stort område, og man selv skal bære på alt - inklusive ømme fødder - er guidede ture til fods stadig en populær klassiker ud i måder at se Barcelona på. 

Det er også i denne kategori, man finder det største udvalg af ikke bare klassiske, men også skæve og anderledes, guidede ture. Til sidstnævnte hører bl.a. en tur i nattelivet, en tapas-tur, hvor man kommer rundt til en række gode tapas-restauranter, en kunst-tur med besøg på bl.a. Picasso museet, en Gaudi tur, en chokoladetur, og en gourmet-tur. 

Mens de anderledes vandreture oftest er karakteriseret ved at have et specielt tema, omfatter de klassiske vandreture som regel de store og klassiske seværdigheder, som man - i hvert fald som førstegangsbesøgende i Barcelona - ikke bør gå glip af, La Rambla, det gotiske kvarter, La Seu katedralen, m.v. 

Turene tager alt mellem 1 og 4 timer.

Pris: Varierer, men regn med mellem 10 og 20 euro.

 

Gocar
Man tænker umiddelbart radiobil, når man ser en såkaldt Gocar. Den lille gule bil uden tag og med scooterstyr istedet for rat, er en fræk sag med tre hjul og to små sæder. Den lyser op i gadebilledet, den fylder ikke ret meget (især en fordel ud i parkering), og så har firmaet bag opfindelsen tænkt på noget så genialt som at udstyre den med en talende gps. Det vil sige, at man ikke selv skal indtaste, hvor man skal hen - ruten er kodet ind på forhånd og så snart man drejer nøglen, lyder stemmen med vejanvisninger.

Vil man hellere køre sine egne veje, gør man bare det - bilens gps-udstyr registrerer, hvor man er, så man altid kan finde tilbage på ruten. Man må ikke køre på motorvej med bilen, men ellers er der frit slag - den kan også tackle stigningerne op ad for eksempel Montjuïc.

Man skal være 21 for at leje en Gocar, og ligesom ved leje af almindelige biler anbefaler firmaet bag, at man tegner en forsikring.

Pris: 29 euro per time. Prisen falder jo flere timer, man booker. En hel dag koster 99 euro.

www.gocartours.es

 

Cykel
Man kan bevæge sig hurtigere og længere rundt end på gåben, og man oplever mere end på en bustur. Det er derfor ikke noget under, at guidede cykelture er populære i Barcelona, som har over 100 kilometer cykelsti.

Antallet af udbydere er tilsvarende højt, men uanset selskabet er det dog i høj grad de samme ture, der er på programmet, så valget af udbyder vil formentlig mest handle om, hvorvidt man vil foretrækker at trille rundt på en bestemt form for cykel, for eksempel mountainbike.   

Der findes specielle ture som for eksempel natteture, strandture eller såkaldt gayfriendly ture. Den mest populære er dog turen, der fører guide og turist-cyklister rundt til byens mest kendte seværdigheder. Denne tur tager tre timer og indeholder 17 stop undervejs. Alle kan være med og man behøver ikke booke på forhånd. Inkluderet i prisen er hjelm, en flaske vand og en drink på stoppet på stranden.

Pris: 21 euro.

www.barcelonaciclotour.com

 

Kickbike
Det gode gammeldags løbehjul med et bræt og et styr har helt sikkert inspireret opfinderne bag "kickbike". Navnet - og udseendet - på køretøjet indikerer dog, at man også har skelet kraftigt til cyklen i opfindelsesprocessen. En kickbike har to hjul - et stort forhjul og et mindre bagpå, men i stedet for sadel og pedaler er kickbike udstyret med et bræt og man sparker man fremad.

Man kommer hurtigere frem end på gåben og kan transportere sit habengut i kurven forrest på "cyklen". Og i forhold til blot at suse rundt på en normal cykel har kickbikes den fordel, at de også må bruges på gågader og andre steder, hvor man pænt må trække sin cykel.

En guidet tur på kickbike i Barcelona kan for eksempel gå rundt til de klassiske seværdigheder, men man kan også tage en tapas-tur, hvor man gennem tapas og vin lærer den spanske historie og kultur at kende. 

Pris: Afhænger af tur.

www.trixi.com

Læs også: Guide til storbyer med strand

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Barcelona, man, 09/04/2012 - 09:07 - Indberet som upassende

Der er også mulighed for at opleve vinområderne umiddelbart vest for Barcelona på en privat jeeptur. Turen der arrangeres af City Tours Barcelona starter med afhentning på hotellet i privat bus og transport til Penedès, herefter en tur i jeep gennem nationalparken Parc del Foix og vinsmagning på en af de bedste vinhuse i området og transport tilbage til hotellet http://www.citytoursbarcelona.com/privat_vintur_i_jeep_i_penedes.html


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark