Search Rejseliv.dk Søg
 

5 royale bryllupsrejser

Foto: Nils Meilvang


Sveriges Victoria holder bryllupsrejse på Tahiti. Se her, hvor du skal hen, hvis du vil rejse i fodsporene på kongelige på bryllupsrejse.

Af Gitte Holtze
Tirsdag den 22. juni 2010



Svenske kronprinsesse Victoria giftede sig som bekendt med Daniel Westling i lørdags i Stockholm. Gætterierne om hvor bryllupsrejsen skulle gå hen, har været lange og mange, men de seneste vedholdende rygter lyder på, at parret pt. befinder sig i Fransk Polynesien.

Se også: Dronningens ni yndlings-rejsemål

Hotelportalen Hotels.com har i den anledning set tilbage på de eksotiske destinationer, de øvrige nordiske brudepar igennem tiden har valgt som stedet at fejre deres hvedebrødsdage. 

Dronning Margrethe og Prins Henrik
Brylluppet stod i 1967, hvorefter de to stak til søs i de danske farvande i tre dage. Derefter satte de kursen mod London og endelig rejste de som Eva og Adam Mørk til Tyrkiet, hvor de besøgte Kusadasi, den antikke by Efesos og til slut Istanbul. Og først blev fundet af pressen i den tyrkiske millionby. 

Dronning Silvia og Kong Carl Gustaf
Kronprinsesse Victorias forældre valgte i 1976, da deres bryllup stod, at slappe af efter festlighederne meget langt væk fra Sverige, nemlig på Hawaii i Stillehavet.

Mette-Marit og kronprins Haakon
I 2001 giftede Norges kronprins Haakon sig med den dengang enlige mor Mette-Marit. Deres bryllupsrejse startede ligesom Dronning Margrethe og prins Henrik's også på et skib, nemlig Kongeskibet K/S "Norge". Skibet skulle fragte de nygifte til København, men her fik den ventende presse en såkaldt lang næse, for da skibet anløb havn, var der intet spor af Norges royale brudepar.

De to var i stedet fløjet til New York, hvor de tilbragte resten af bryllupsrejsen.

Mary og kronprins Frederik
Danmarks royale kronprinsepar sagde ja til hinanden i maj 2004, hvorefter de i dyb hemmelighed via et privatfly fra Grønholt Flyveplads rejste til Afrika for at fejre hvedebrødsdagene. Kronprins Frederik havde angiveligt udpeget Kenya og Tanzania samt de hvide strande på Zanzibar ud for Afrikas kyst som den perfekte bryllupsrejse ovenpå den voldsomme medieopmærksomhed i forbindelse med brylluppet.

Marie og prins Joachim
Franske Marie blev en del af det danske kongehus, da hun giftede sig med prins Joachim i Møgeltønder i maj 2008. Herefter drog de mod en destination, der ikke havde meget med hvide strande og turkis vand at gøre - deres bryllupsrejse gik til den canadiske vildmark, nærmere bestemt byen Tofino på Vancouver Island ud for Canadas vestkyst.

Efter fire dage her sluttede de bryllupsrejsen i storbyen Montreal, som ligger i den fransktalende del af Canada.

Se også: Stjernernes bryllupsslotte

Vil du også på bryllupsrejse - eller bare rejse - til de royales romantiske destinationer? Find billetter her.

 

0 kommentarer | 


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Stor guide: På vin-tur i udkants-EU

Der hvor turisternes landkort endnu er hvidt, og hvor man vil nedbryde grænser og holdninger gennem en Euroregion. Læs mere

300 solskinsdage om året på Djerba

Efter et års turbulens er Tunesiens skjulte perle atter tilgængelig for turister, som lader sig lokke af 300 solskinsdage om året og har svært ved at frigøre sig fra den afslappede provinsielle charme. Læs mere

Overnat i Laplands trætoppe

I et nåletræ langt oppe i Laplands vilde natur ligger Skandinaviens vel nok mest omtalte hotel, som binder arkitekttegnede perler sammen uspolerede naturoplevelser. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark