- santander skrev en kommentar til artiklen "Danske hoteller blandt de dyreste i Europa" 18/05/2012 - 17:13
- santander skrev en kommentar til artiklen "Danske hoteller blandt de dyreste i Europa" 18/05/2012 - 17:12
- tilføjede et nyt tip til Kvitfjell 17/05/2012 - 17:51
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
Rejs foråret i møde i Frankrig
Oplev nordfransk charme på en weekend i byerne Arras og Lille, blot en times togtur fra Paris
Rejseinfo
Transport: Med de franske statsbaners højhastighedstog TGV tager det en time til Paris fra både Lille og Arras, og fra Paris er der mange flyafgange til Danmark. Det kan man få billigt, helt ned til cirka 700 kr. for en billet. Lille har en lufthavn, som ligger et kvarter udenfor byen, men der er ikke ruter direkte til Danmark. Det kan derfor bedst betale sig at tage toget til og fra Paris.
Det skal du også opleve i Lille og Arras
Europas største boghandel, Le Furet Du Nord, ligger i Lille. Den har otte etager og flere end 420.000 titler pål hylderne.
Pain d’épices, ingefærbrød, der er en specialitet i Arras.
Porcelæn fra Arras, som kun kan købes her i byen. Alt er håndmalet, og personalet sidder inde i butikken og maler.
Trænger man til action, kan man river rafte blot tyve minutters kørsel fra Arras.
Musée des Beaux-Arts, Lilles kunstmuseum. 22.000 kvadratmeter stort museum – et af Frankrigs største.
Lilles julemarked i hele december måned på Place Rihour med alverdens boder med lokale specialiteter og musik.
Brugernes seneste tip
En mand med en lille moustache og en ulden hat sidder udenfor i den blege sol med sin espresso og dagens avis. Selv i vinterhalvåret nyder franskmændene livet udenfor på de små cafeer.
Øverst på avisen står »Arras«, og det er her, vi befinder os. Øverst i den østlige ende af Frankrig, ved grænsen til Belgien og tæt på Calais, der har direkte forbindelse til Dover i England.
Arras er ikke det mest besøgte franske rejsemål. Mange tager til charmerende Paris, det lune sydfrankrig eller vindalene omkring Alsace. Men tag en weekend i Arras og Lille, der blot ligger en times togtur fra hinanden, og du vil opdage, at også den del af landet har masser at byde på.
Arras er charmerende og ikke større, end man sagtens kan nå at se det hele på en dag eller to. I centrum ligger de to torve, Grande Place og Place des Héros, der er omkranset af gamle huse, prydet af blomster, og lygtepæle, som har hængt der fra før 1. Verdenskrig.
Hver onsdag og søndag er der marked på Place des Héros, og det må man ikke gå glip af. Den skrappe duft af alverdens oste finder hurtigt vej til næseborene, og handelsmændene skærer gladelig af de forskellige pølser, så man kan få sig en smagsprøve af de lokale delikatesser. En mand sidder og spiller på harmonika, mens de lokale fylder deres kurve med grøntsager og frugt, samtidig med at de får sig en snak om stort og småt. Turister bliver venligt modtaget, og de er få – i hvert fald uden for højsæson.
Når man har stillet sin kulinariske lyst, er det anbefalingsværdigt at tage en tur til udkanten af byen – og gå under jorden. Her ligger La Carrière Wellington, som et kilometerlangt netværk af tunneler, der blev bygget under 1. Verdenskrig.
Her boede cirka 24.000 allierede soldater, mens de ventede på at komme i kamp mod tyskerne. De byggede køkkener, sovefaciliteter og endda hospital her. Det er en fascinerende oplevelse at gå rundt i de halvmørke gange og læse beskeder, som soldater skrev på væggene til deres kære derhjemme. Film og rundvisere fortæller om livet i de kolde og barske stengange, inden soldaterne skulle sætte livet på spil mod fjenden, i hvad der blev krigens største angreb.
Har man tid, er Arras bymuseum også et besøg værd. Det har en overskuelig størrelse, og man kan se det på to til tre timer. Det ligger smukt i byens katedral, der i gamle dage husede de lokale munke. Malerier og mange andre genstande fortæller historien om byen i de forskellige perioder helt tilbage fra 200-tallet.
Herefter er det tid til mad! På »Entre Terre et Mer« i kælderen på Rue de la Taillerie 12 mellem byens to store torve kan man få klassisk fransk mad i den bedre ende af skalaen. Prøv for eksempel Pavé de veau mavet au réglisse, som er kalvekød med kantareller stegt i lakrids. Meget delikat.
Fra Arras tager det kun en time i tog til Lille, der med sine godt 226.000 indbyggere er meget større end Arras. Især byens centrum er værd at bruge tid på – det er ikke større, end at man sagtens kan udforske det til fods. Hovedtorvet hedder Place du Général-de-Gaulle. Det er omkranset af gamle huse i flamsk stil, som vidner om den tætte tilknytning til nabolandene – Lille ligger nær grænsen til Belgien og var en del af Flandern op til 1700-tallet. Den gamle del af byen, også kaldet Vieux Lille, emmer af fransk charme med små, kringlede brostensbelagte gader og nydelige, små butikker
Har man et shopping-gen, er der masser af designerbutikker, ellers kan det anbefales at gøre stop ved en af de hyggelige pâtisseries – bagerier – og nyde en kage og en espresso.
Tæt på Place du Général-de-Gaulle finder man den gamle børs, La Vieille Bourse, bygget i 1653. I den smukke bygnings gård er der masser af liv. Folk støver rundt blandt blomsterhandlere og boghandlere i håb om at gøre et godt køb, og ældre mænd sidder i det ene hjørne og får sig et spil skak.
Er det tid til frokost eller aftensmad, er den charmerende restaurant Chez la Vielle absolut et besøg værd. Restauranten er lille bitte med kun seks borde. Man mødes af en summen af stemmer, og på bordene er rødvinsglas, stearinlys og gamle flasker til vand. Væggene er stort set dækket af billeder, både nogle der hænger skævt og lige. Bordene er af solidt mørkt træ. Servitricen har stort og iltert rødt hår, nedringet bluse og er et kæmpe smil. Vil man opleve det nordlige Frankrigs køkken i øjenhøjde og uden dikkedarer, er »den gamle« stedet.
Efter en god solid frokost så prøv en chicorée, som er roden af julesalat, der er blevet brændt og malet. Chicorée laves kun i Nordfrankrig, og man kan enten blande det i kaffen eller drikke det rent, hvis man vil undgå koffein. Det smager specielt, men prøves skal det.
Man kan nok ikke nå alle de specialiteter, som Lille og Arras har at byde på en weekend, men som servitricen på »den gamle« sagde: »Au revoir« – på gensyn.
Rejseliv.dk var inviteret til Arras og Lille af det franske rejsebureau.
Legendarisk luksustog til Danmark
Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.
Her er de 20 billigste solrejser
Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.
Her er det sikkert at bade i Danmark
Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.
Hitlers gigantiske strandhotel
Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.
12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012
USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.
Guide: Indien for børn og nybegyndere
Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.Brugerne skriver...








