En mand med en lille moustache og en ulden hat sidder udenfor i den blege sol med sin espresso og dagens avis. Selv i vinterhalvåret nyder franskmændene livet udenfor på de små cafeer.
Øverst på avisen står »Arras«, og det er her, vi befinder os. Øverst i den østlige ende af Frankrig, ved grænsen til Belgien og tæt på Calais, der har direkte forbindelse til Dover i England.
Arras er ikke det mest besøgte franske rejsemål. Mange tager til charmerende Paris, det lune sydfrankrig eller vindalene omkring Alsace. Men tag en weekend i Arras og Lille, der blot ligger en times togtur fra hinanden, og du vil opdage, at også den del af landet har masser at byde på.

Arras er charmerende og ikke større, end man sagtens kan nå at se det hele på en dag eller to. I centrum ligger de to torve, Grande Place og Place des Héros, der er omkranset af gamle huse, prydet af blomster, og lygtepæle, som har hængt der fra før 1. Verdenskrig.
Hver onsdag og søndag er der marked på Place des Héros, og det må man ikke gå glip af. Den skrappe duft af alverdens oste finder hurtigt vej til næseborene, og handelsmændene skærer gladelig af de forskellige pølser, så man kan få sig en smagsprøve af de lokale delikatesser. En mand sidder og spiller på harmonika, mens de lokale fylder deres kurve med grøntsager og frugt, samtidig med at de får sig en snak om stort og småt. Turister bliver venligt modtaget, og de er få – i hvert fald uden for højsæson.

Når man har stillet sin kulinariske lyst, er det anbefalingsværdigt at tage en tur til udkanten af byen – og gå under jorden. Her ligger La Carrière Wellington, som et kilometerlangt netværk af tunneler, der blev bygget under 1. Verdenskrig.
Her boede cirka 24.000 allierede soldater, mens de ventede på at komme i kamp mod tyskerne. De byggede køkkener, sovefaciliteter og endda hospital her. Det er en fascinerende oplevelse at gå rundt i de halvmørke gange og læse beskeder, som soldater skrev på væggene til deres kære derhjemme. Film og rundvisere fortæller om livet i de kolde og barske stengange, inden soldaterne skulle sætte livet på spil mod fjenden, i hvad der blev krigens største angreb.

Har man tid, er Arras bymuseum også et besøg værd.  Det har en overskuelig størrelse, og man kan se det på to til tre timer. Det ligger smukt i byens katedral, der i gamle dage husede de lokale munke. Malerier og mange andre genstande fortæller historien om byen i de forskellige perioder helt tilbage fra 200-tallet.

Herefter er det tid til mad! På »Entre Terre et Mer« i kælderen på Rue de la Taillerie 12 mellem byens to store torve kan man få klassisk fransk mad i den bedre ende af skalaen. Prøv for eksempel Pavé de veau mavet au réglisse, som er kalvekød med kantareller stegt i lakrids. Meget delikat.
Fra Arras tager det kun en time i tog til Lille, der med sine godt 226.000 indbyggere er meget større end Arras. Især byens centrum er værd at bruge tid på – det er ikke større, end at man sagtens kan udforske det til fods. Hovedtorvet hedder Place du Général-de-Gaulle. Det er omkranset af gamle huse i flamsk stil, som vidner om den tætte tilknytning til nabolandene – Lille ligger nær grænsen til Belgien og var en del af Flandern op til 1700-tallet. Den gamle del af byen, også kaldet Vieux Lille, emmer af fransk charme med små, kringlede brostensbelagte gader og nydelige, små butikker
Har man et shopping-gen, er der masser af designerbutikker, ellers kan det anbefales at gøre stop ved en af de hyggelige pâtisseries – bagerier – og nyde en kage og en espresso.

Tæt på Place du Général-de-Gaulle finder man den gamle børs, La Vieille Bourse, bygget i 1653. I den smukke bygnings gård er der masser af liv. Folk støver rundt blandt blomsterhandlere og boghandlere i håb om at gøre et godt køb, og ældre mænd sidder i det ene hjørne og får sig et spil skak.

Er det tid til frokost eller aftensmad, er den charmerende restaurant Chez la Vielle absolut et besøg værd. Restauranten er lille bitte med kun seks borde. Man mødes af en summen af stemmer, og på bordene er rødvinsglas, stearinlys og gamle flasker til vand. Væggene er stort set dækket af billeder, både nogle der hænger skævt og lige. Bordene er af solidt mørkt træ. Servitricen har stort og iltert rødt hår, nedringet bluse og er et kæmpe smil. Vil man opleve det nordlige Frankrigs køkken i øjenhøjde og uden dikkedarer, er »den gamle« stedet.

Efter en god solid frokost så prøv en chicorée, som er roden af julesalat, der er blevet brændt og malet. Chicorée laves kun i Nordfrankrig, og man kan enten blande det i kaffen eller drikke det rent, hvis man vil undgå koffein. Det smager specielt, men prøves skal det.
Man kan nok ikke nå alle de specialiteter, som Lille og Arras har at byde på en weekend, men som servitricen på »den gamle« sagde: »Au revoir« – på gensyn.   

Rejseliv.dk var inviteret til Arras og Lille af det franske rejsebureau.

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar