- stineingmann skrev en kommentar til artiklen "Tag med på 110 km Fjällräven Classic" 22/05/2013 - 13:36
- stineingmann tilføjede et nyt tip til Australien 22/05/2013 - 13:33
- Kamilla Sørensen tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 20:44
- hoegh10 tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 19:11
- Trygve skrev en kommentar til artiklen "Sidste chance for at stemme og vinde!" 21/05/2013 - 19:08
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenPristjek: Du sparer mest i luften

Foto: Iris
Billig parfume, spiritus og slik lokker de fleste af os ind i taxfree-butikken i lufthavnen. Men det kan faktisk slet ikke betale sig. Se her, hvor du gør de bedste handler.
Sådan foregår det rent praktisk
Flyselskaberne betaler afgifter i de lande, rejserne går til – eksempelvis Spanien og Grækenland.
Når Thomas Cook Airlines, som Spies flyver med, har betalt afgifterne, får selskabet som bevis banderoler, som de klistrer på varerne i et stort lager i Lund i Sverige, hvor rejsekundernes bestillinger også pakkes i poser, som så siden bliver bragt ombord i flyene og udleveret til kunderne.
De andre charterflyselskaber, Primera (Bravo Tours eget flyselskab), TuiFly Nordic (Star Tours eget flyselskab), Malmø Aviation, SAS Charter, Jettime og Norwegian, har outsourcet deres taxfree salg til det svenske selskab Inflight Service AB i Täby ved Stockholm.

For de fleste af os er en tur i taxfree-butikken i lufthavnen nærmest et fast ritual, når vi er ude at rejse. Ud over at det får ventetiden til at gå lidt hurtigere, så er der jo også altid muligheden for at gøre en god handel. Uanset om det handler om parfume, spiritus, tobak eller slik.
Læs også: Hotellers duft-trend gør gæsterne syge
Eller – det tror vi i hvert fald.
For selv om taxfree-shoppen er en del billigere end butikkerne udenfor lufthavnen, så er det ikke her, du kan gøre den bedste handel.
Det er derimod, når du er i luften.
Det viser et pristjek, som rejsebureauet Spies har foretaget ved at sammenligne priser på en række populærer varer i henholdsvis den taxfree butik i Københavns Lufthavn i Kastrup og hos charterselskabernes taxfree-services, hvor man forudbestiller de varer, man ønsker, og så får dem udleveret, når man sidder i flyet og er på vej mod enten sit rejsemål eller er på vej hjem igen.
En del af ferieoplevelsen
Som du kan læse i skemaerne her på siderne, kan du blandt andet spare 50 kr. på en flaske Absolut Vodka ved at købe den hos Thomas Cook Airlines, som Spies flyver med, i forhold til taxfree-butikken i Kastrup.
Du sparer 27 kr. på en Lancôme Génifique Youth Activating Cream hos Inflight Service, der leverer til blandt andre Star Tour og Apollo, og 90 kr. på en karton Prince Rich Taste hos Thomas Cook Airlines.
Generelt er priserne lavest hos netop Thomas Cook Airlines, og det er ikke spor tilfældigt, siger Torben Andersen, der er informationschef hos Spies.
- Det er en helt bevidst strategi, at vi vil være markant billigst både i forhold til lufthavnens butikker og til de andre charterflyselskaber. Det taxfree salg er for danske chartergæster en vigtig del af den samlede ferieoplevelse, og når de kan gøre et godt køb og dermed hente en pæn del af rejsens pris hjem igen, tror vi på, at de vender tilbage. Og det gør de, siger han til BT Rejser.
Ville stoppe grænsehandel
Og hvordan får man så fingrene i de billige varer?
Ja, her er det nødvendigt at gå lidt tilbage i tiden. I 1999 besluttede daværende økonomiminister Marianne Jelved (R) at sætte en stopper for danskernes ivrige grænsehandel, der havde som følge, at statskassen gik glip af enorme indtægter i form af moms og diverse afgifter.
Ved på EU-plan at indføre et forbud mod salg af taxfree varer mellem EU-landene, mente Jelved, at priserne i EU ville blive så ens, at folks tilskyndelse til at tage over grænsen og købe ind dermed ville forsvinde. I stedet ville de blive hjemme og lægge deres penge i de danske butikker – og sikre pengestrømmen til statskassen.
Køb via nettet
Men flyselskaberne svarede igen ved at rykke salget op i flyene i stedet.
I en butik på landjorden skal man betale afgifter og moms til det land, butikken ligger i, men når man er i luften, skal man betale afgifter til det land, man flyver til, og da afgifterne her oftest er meget lavere, kan man altså sælge varerne billigere.
Når man køber en rejse hos de danske charterselskaber, får man tilsendt et katalog – typisk to uger før afrejsen – med de taxfree varer, man kan købe, og går enten på nettet og bestiller varerne eller sender en afkrydset liste tilbage til rejseselskabet.
Man kan betale ved bestillingen eller ved leveringen om bord på flyet, og Thomas Cook Airlines garanter, at ingen af deres varer kan købes billigere i den danske lufthavn, som gæsten rejste fra.
Vi har tjekket alkohol, dufte, hudpleje, tobak og slik her:



Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...
Flere sommerfly til New York








Kommentarer
Skrevet af Valeano, tor, 09/08/2012 - 15:16 - Indberet som upassende
Ja, Københavns Lufthavn er desværre blevet en alt for dyr lufthavn. -Om det var ved de elendige australske ejeres overtagelse, eller hvornår det var, er jeg ikke sikker på --Rådet må være, til de mennesker der ikke rejser med Thomas Cook, at man ikke lader sig friste i lufthavnens butikker. -Man skal ikke belønne udspekuleret optrækkeri...!