Search Rejseliv.dk Søg
 

Pas på, når du rejser til USA

De amerikanske myndigheder kræver nu, at man allerede ved bookning af flybillet skal oplyse om køn, alder og fødselsdato. Mangler du inspiration til USA-rejsen? Læs tips og guides her! Foto: Colourbox


Fra 31. oktober gælder endnu skrappere krav, når du rejser til USA - Secure Flight er den nye udfordring, der skal håndteres

Af Leif Poulsen
Mandag den 1. november 2010



Nu er det ikke længere nok, at man senest 72 timer før afrejse har udfyldt den elektroniske ESTA-ansøgning (ESTA står for Electronic System for Travel Authorization) om godkendelse til indrejse i USA.

Læs også: Undgå at blive nægtet indrejse

Fra 31. oktober har alle passagerer, rejsebureauer og flyselskaber en ny udfordring af slås med. Nemlig det såkaldte Secure Flight-begreb, der betyder, at de amerikanske myndigheder nu kræver, at man allerede ved bookning af flybillet skal oplyse om køn, alder og fødselsdato. Gør man ikke det, risikerer man at blive afvist i enten afrejselufthavn eller ved indrejse i USA.

Glemmer man at oplyse navn, alder og fødselsdato til flyselskabet ved bestilling, risikerer man også problemer ved online-tjekind og ekstra lang ventetid ved sikkerhedskontrol i USA.

Se også: Guide til 24 timer i new York

Husk også ESTA

Som nævnt har de amerikanske myndigheder også det sidste års tid krævet en såkaldt ESTA-godkendelse. Det er den elektroniske godkendelse, der skal laves senest 72 timer før afgang til USA. Den koster 14 dollars, gælder i to år og skal opdateres før en ny rejse. Og hotellet man skal bo på første nat skal angives.

Efter en nedgang i antallet af rejsende til USA i 2009, mest på grund af finanskrisen, er interessen for USA-rejser igen stigende. De nye indrejsetal fra de amerikanske myndigheder fra januar til juli i år viser en fremgang på ca. 156.000 rejsende. Især juli toppede - her rejste 20 procent flere danskere til USA end samme måned sidste år.

Med 250.000 danskere på rejse i USA om året er landet det største oversøiske rejsemål for os.

Se også: 5 kaffepauser i New York

Det skal du huske ved indrejse til USA:

  • Secure Flight: Ved bookning af flybillet til USA skal køn, navn og fødselsdato oplyses.
  • Behøves visum: Nej (for op til 90 dages ophold) men elektronisk ESTA erklæring senest 72 timer inden indrejse
  • Hvor lang tid gælder det: ESTA-erklæringen er gyldig i 2 år, men skal opdateres før ny indrejse. Den elektroniske godkendelse skal laves mindst 72 timer før afgang
  • Hvor søger man: Via nettet (www.cbp.gov/xp/cgov/travel/id_visa/esta)
  • Hvad koster det: 14 US-dollars (ca. 75 kr.) for ESTA-erklæring
  • Krav om passet: Pas skal være maskinlæsbart, og er det udstedt efter 26. oktober 2006 skal det være biometrisk (Alle danske pas udstedt efter 1. marts 1997 er maskinlæsbare. Pas udstedt efter 1. august 2006 er biometriske og maskinlæsbare)
  • Toldmyndighederne: Under flyvningen til USA udfylder man en erklæring til toldmyndighederne. Den udleveres i flyet
  • Fingeraftryk: Hos immigrationsmyndighederne fotograferes man og der tages fingeraftryk
  • Nægtet indrejse: Selvom man har en godkendt ESTA-erklæring, kan immigrationsmyndighederne afvise een

Læs også: Afgift for at sidde ved siden af hinanden

8 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Jonas Jørgensen, ons, 30/03/2011 - 15:43 - Indberet som upassende

Jeg bruger Nyhavn når jeg skal afsted på rejser til USA og der synes jeg altid jeg har fået rigtig god rådgivning.


Skrevet af jesperhansen, fre, 18/02/2011 - 16:10 - Indberet som upassende

Hej,

Da jeg rejste til USA var der ingen problemer. Jeg fandt en uførlig guide på www.usatours.dk som var dem der havde hjulpet med at booke min rejse. I deres guide står alt hvad man skal så det ikke går galt når man står i lufthavnen.

Hilsen Jesper


Skrevet af Syswatch, tor, 04/11/2010 - 13:19 - Indberet som upassende

Hvad så når man allerede har sin billet og på bestillingstidspunktet ikke skulle udfylde disse informationer ?
Gælder det kun billetter udstedt før denne dato, eller skal man til at ha lavet sin billet om... Elt det bøvl for at kommer derover.


Skrevet af Henrik Lange, ons, 03/11/2010 - 09:14 - Indberet som upassende

Når man som "Weng" nedenfor har visa, skal man ikke benytte ESTA-formularen, da man allerede via sit Visa har fået tilladelse til at rejse til USA. Men man skal stadig oplyse adressen på sin første nat i USA, og den oplyser man bl.a. på det blå/ hvide tolddokument, som stadig skal udfyldes i flyet. Folk med visum til USA skal desuden udfylde en hvid blanket i flyet, hvor ud over navn og pasnummer også udfylder den adresse, man opholder sig på, den første nat i USA. I øvrigt mener jeg ikke, at det nye "Secure Flight"-begreb betyder den helt store ændring for rejsende til USA, da det er flyselskabernes opgave at indhente disse informationer, hvilket typisk sker i forbindelse med booking-processen/ køb af flybillet. Det er langt mere afgørende, at folk uden visum til USA husker at udfylde og få godkendt deres ESTA-formular. Læs eventuelt mere på http://www.highways-usa.com/rejsetips/pasregler.php


Skrevet af Mikkel Mayner Lind, tir, 02/11/2010 - 10:30 - Indberet som upassende

Hej Weng, du må hellere undersøge det hos Den Amerikanske Ambassade. De har skrevet lidt om ESTA og visa her: http://denmark.usembassy.gov/non-immigrant_visas/visa-or-esta-.html.
//Mikkel, redaktionen


Skrevet af weng, man, 01/11/2010 - 17:45 - Indberet som upassende

Hvis man har visum - hvad er så reglerne for forhåndsregistrering?


Skrevet af Leif Poulsen, man, 01/11/2010 - 14:31 - Indberet som upassende

Hvis man har en ESTA-godkendelse skal den blot opdateres, så man kan se i hvor lang tid den stadig gælder. Man behøver ikke rette adressen, hvor man skal bo - den nye adresse for den første nat skrives alligevel i dokumentet til tolderne i flyet.

vh. Leif Poulsen


Skrevet af renefred, man, 01/11/2010 - 12:54 - Indberet som upassende

Hvis man i sin ESTA ikke har udfyldt optional felterne (bl.a adresse i USA) kan det så passe man skal ind og udfylde det nu (pr. 31 oktober) før hver indrejse, eller er det 'business as usual' og man blot oplyser det ved tjek ind?

Kan ikke finde info på ESTA om at man skal ind og opdatere sin ESTA (som artiklen giver udtryk for) men kan godt se man bør gøre det hvis man fra start har udfyldt de optional felter med adresse hvis man skal bo et andet sted.


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Stor guide: På vin-tur i udkants-EU

Der hvor turisternes landkort endnu er hvidt, og hvor man vil nedbryde grænser og holdninger gennem en Euroregion. Læs mere

300 solskinsdage om året på Djerba

Efter et års turbulens er Tunesiens skjulte perle atter tilgængelig for turister, som lader sig lokke af 300 solskinsdage om året og har svært ved at frigøre sig fra den afslappede provinsielle charme. Læs mere

Overnat i Laplands trætoppe

I et nåletræ langt oppe i Laplands vilde natur ligger Skandinaviens vel nok mest omtalte hotel, som binder arkitekttegnede perler sammen uspolerede naturoplevelser. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark