Search Rejseliv.dk Søg
 

På ski nær palmerne i Nice


Under to timer i bil er der mellem den milde Middelhavsvinter på Côte d'Azur og skiløb i de snedækkede Alper lidt mod nord i f.eks. skiområdet Isola 2000.

Af Tekst og foto: Judith Betak
Fredag den 7. februar 2003



Et er at stå ind i et fly og så et halv døgns tid senere stå ud i et helt andet klima i en anden verdensdel. Noget andet er at starte bilen i mildt solskin under de viftende palmer på Promenade des Anglais, forlade byen ad motorveje og senere dreje fra til smalle snoede bjergveje og så på mindre end to timer stå klar i skiudstyret parat til at suse ned ad sneklædte pister.

Men det var ikke desto mindre, hvad vi gjorde, da vi sidste år lagde vejen forbi Nice for i februar at opleve det årlige karneval og besluttede os for en enkelt skidag mit i Euroland-løjerne. Det var den nys indførte euro, der var emne for karnevallet.

Der er flere skiområder at vælge imellem i meget overskuelig afstand fra Nice. 15 forskellige ligger fordelt i »Alpes d'Azur«, som franskmændene kalder de allersydligste alper, som hver vinter nyder godt af de snemængder, som de fugtige Middelhavsvinde med jævne mellemrum sørger for drysser ned over bjergkæden.

Vi valgte ikke det nærmeste, heller ikke det længst væk, men skiområdet Isola 2000, sådan i mellemafstandsgruppen et par hundrede kilometer fra Nice.

Skiløbet i Alpes d'AzurBjergbestigeren og en af Frankrigs første ivrige sportsskiløbere dannede i 1909 »Ski-club des Alpes-Maritimes«.
I 1931 blev La Comiane etableret som skiområde, men man måtte kravle op ad bjerget og så derefter løbe ski ned. 30. januar 1936 var imidlertid et andet skiområde, Valberg som sammen med »tvillingen« Beuil var åbnet et par år tidligere, som kunne præsentere den første mekaniske lift. Året senere åbnes i Auron-området Frankrigs tredie kabinelift.

Isola 2000: 120 km afmærkede pister fordelt på otte grønne, 19 blå, 17 røde og fem sorte. Og 24 lifter, hvor to er kabinelifter, ti stole- og 12 tallerkenlifter.
165 snekanoner dækker 11 km pister, hovedsalg »flaskehalsområder« og begynderpister.
Tre km langrendsløjper. Udlejning af snescootere, ture i faste spor. Gocard-bane på is. Heliskiing. Ski-jöring, hvor man på ski trækkes efter en hest. Skøjtebane.

Vejen til Isola 2000: Flere selskaber flyver til Nice. Sterling har direkte fly til lavpris, billetter fra ca. 600 kr. retur. SAS har også direkte rute med priser fra 1.995 kr.
Man kan leje bil og køre de ca. 200 km. til skiområdet, eller man kan tage bussen fra stationen Gare de Chemins de Fer i Nice.
Liftkort en dag kostede sidste sæson 18,90 euro på hverdage, 22,10 euro pr. dag i weekenden. Der er udlejning af skiudstyr.
Information: www.isola2000.comIsola 2000 hører til blandt de mest »trendy« skiområder, kan vi læse i brochurerne. Her findes nemlig »Back to Back«, en af Frankrigs største snowboard-klubber med deraf følgende aktiviteter, ligesom de beslægtede hurtig-kørende skiformer som snowblades, funcarving for ikke at tale snow-surfing - ja det er et surfbrædt med sejl og hele pibetøjet, som bruges til at surfe ned ad de sneklædte bjergsider - også dyrkes flittigt.

Men vi søgte nu et ganske almindelig gammeldags alpint skiløb, som Isola også har så rigeligt af.

Området er familievenligt og flertallet af pisterne er i den lette ende, omend der også er flere af de svære sorte pister - især i den del af systemet, som ligger omkring La Genisserie bebyggelserne »nede« i 1840 meter.

Med i alt 120 km afmærkede pister er der mere end nok at tage fat på for en enkelt skidag. Isola kan for de fleste række til en uges skiferie - og der er i hvert fald rigeligt skiløb til en miniferie kombineret med en storbyferie i Nice.

Selv om Isola 2000 er bygget oppe i terrænet som en rendyrket satellit-by, så virker det ikke så strømlinet koldt, som andre af samme slags. Faktisk er der samtidig med at Isola markedsfører sig som hip og trendy med snowboarderne i spidsen også noget lidt gammeldags over det hele. En pudsig sammensætning som er ganske charmerende.

Måske er det fordi halvdelen af lifterne er træklifter - i tallerkenversionen, som altid i Frankrig. Måske er det også fordi, der ude i terrænet findes hytter med så meget »alpeidyl« og hygge, at selv en østriger må overgive sig. F.eks. La Valette hytten, hvor der udenfor steges burgere på en stor grill, og hvor æslet i sin stald godmodigt finder sig i at blive klappet med og uden skihandsker.

»Ost med egen ovn« eller Raclette, som den traditionelle spise rettelig hedder. Smeltet ost, kogte kartofler, koldt kød og salat hedder ligger solidt i en tom skimave.Garanti for sne og sol, reklamerer Isola med - og vi har begge dele.

Sne er der ikke til overflod, men der er nok til at pisterne er velpræparerede med knirkende frostsne - mens vi samtidig har hørt om snemangel på de store franske skiområder i de »rigtige« alper - så der er formentlig mere om det med snegarantien end et slogan. Og solen banker også ned over os. En herlig skidag.

Herligt er det også, da vi med sulten gnavende i maven, slår os ned i en udendørs restaurant. Her i selve Isola 2000 »byen« med udsigt til skiløb og kirke - ja, der ligger en lille kirke eller et stort kapel dekorativt midt på pisten - kaster vi os over menukortet, som både serverer de af danske skiløbere foretrukne frokostretter: Spagetti Bolognaise for 8,5 euro og pizzaer alt efter indhold for syv-ti euro for de små og 9-12 for de store. Men også mere alpepræget frokost: Raclette for mellem 15 og 20 euro afhængig af tilbehøret.

Vi vælger Raclette og smovser i den i fedtenergiprocent ikke specielt heldige, men utrolig velsmagende bløde ost, som vi får serveret med »egen ovn«. En lille »jernovn« med glødende trækul er monteret på en stor bakke placeres midt på bordet. Op ad »ovnen« er der en holder til ostestykket, som så sættes så tæt, at den smelter og lige er til at skrabe ned på ens tallerken. Med store kogte kartofler, skivet kød - røget, saltet eller begge dele - tomatsalat og ikke at forglemme et glas af den glimrende husets vin til 12,50 euro flasken - med solen i øjnene, og skiene ventende ved siden af bordet - da er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at det her er ikke nok. Vi kunne sagtens bruge flere skidage.

Men en enkelt har trods alt også ret - specielt når den er så perfekt, som Isola 2000 kan præstere.

0 kommentarer | 


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Stor guide: På vin-tur i udkants-EU

Der hvor turisternes landkort endnu er hvidt, og hvor man vil nedbryde grænser og holdninger gennem en Euroregion. Læs mere

300 solskinsdage om året på Djerba

Efter et års turbulens er Tunesiens skjulte perle atter tilgængelig for turister, som lader sig lokke af 300 solskinsdage om året og har svært ved at frigøre sig fra den afslappede provinsielle charme. Læs mere

Overnat i Laplands trætoppe

I et nåletræ langt oppe i Laplands vilde natur ligger Skandinaviens vel nok mest omtalte hotel, som binder arkitekttegnede perler sammen uspolerede naturoplevelser. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark