Første dag i vinterferien byder på en mindre overraskelse.

På toppen af pisten her på skisportsstedet Markstein i Frankrig klikker vi i skiene og bevæger os ind på en lang rød piste, hvor der i midten er opsat slalomporte. Det er svært at stå for fristelsen, så det indre legebarn tager over, og vi kører hen og tager de første porte.

Da vi når bunden, er vi imidlertid godt brugte trods det beskedne tempo, og da vi kigger rundt i målområdet, opdager vi, at her både er tidtagningsudstyr, afterskibar og lysanlæg.

»Pisten er officielt FIS-godkendt til World Cup,« fortæller områdechefen Jean Claude.

»Og i 1980erne hentede Ingemar Stenmark flere sejre på bakken.«

Vi taber underkæben, for Alsace er, i hvert fald for os danskere, normalt et fuldstændig ubeskrevet blad hvad angår skiløb. 

Bjergene rager ikke markant op

Der er hverken tale om fjeldene, Alperne eller Pyrenæerne, men den 125 kilometer lange bjergkæde, Vogeserne, som rager op i 1.424 meters højde, og inde mellem træerne gemmer sig hele 24 skidestinationer i forskellig størrelse.

Fra Grand Ballon, der er kædens højeste bjerg, kan man i klart vejr se Mont Blanc, som i lige linje ligger 250 kilometer væk. Der er udsigt til hele den sydlige del af Vogeserne, til Rhinen, Schwarzwald i Tyskland, Jurabjergene i Schweiz og til de østrigske Alper. 

Bjergene rager ikke markant op som for eksempel det Tobleroneformede Matterhorn, men de har på grund af årtusinders erosion fået runde og bløde former på toppene. Derfor kaldes mange af bjergene i Alsace »balloner«, og de kendteste har navne som Petit Ballon, Ballon d’Alsace og Grand Ballon.

Kite-skiing i Alsace

Netop her ligger forklaringen på, at mange skiløbere valfarter til Vogeserne, for de nøgne toppe er eksponerede for vind, og de åbne arealer er kæmpestore. Derfor er kite-skiing, hvor skiløberen trækkes hen over sneen ved hjælp af en drage, meget stort i Alsace. I Markstein har man reserveret et stort fladt område til kite-skiløberne, og det er et flot syn, når de farvestrålende drager sættes op, og skiløberne suser hen over sneen, mens de laver hop og andre tricks i luften.

Lige under toppene er der skov, og ned ad bjergsiderne har man anlagt pister, der ligger i læ for vinden. 

I Markstein har man omkring tolv pistekilometer, så der er grænser for, hvor mange nye opdagelser, man kan gøre dagligt, hvis man tilbringer en uge på stedet. Men skiområdet ved Markstein er intimt og smukt beliggende, og der er aldrig kø på pisterne eller ved liftene. Børnefamilier vil finde stedet ideelt, Markstein har et godt begynderområde med lette bakker samt et par røde og sorte pister, hvor den ene som nævnt har World Cup-status. 

En adrenalinsøgende teenager vil formentlig lede efter nye udfordringer efter ti minutter, og de færreste nogenlunde garvede skiløbere vil bruge en hel uge i Markstein. Men det behøver man heller ikke.

Vi møder en del franskmænd, belgiere og tyskere, som besøger området en dag eller to for derefter at søge videre til et af de andre skiområder, for eksempel Gérardmers, der er en del større med 40 kilometer pister, eller en tur på Grand Ballon eller måske La Bresse, som har 46 pister og i alt 50 kilometer skiløb på præparerede pister.  

Tærte som dessert

Forvent ikke en stribe fire- og femstjernede luksushoteller på hovedgaden i Markstein. Her ligger et par små butikker med skiudlejning, tre barer og et hotel. 

Efter at have lejet et værelse på Le petit Chamois den første dag får vi plads på byens førende – og eneste – hotel de næste dage. 

Hotel Wolf er opført flere generationer før, nogen opfandt det markedsføringssmarte begreb ski in – ski out, men hotellet ligger lige ud til pisten, og når liften lukker sidst på eftermiddagen, glider vi direkte hen til skikælderen. 

Hotellet er rustikt, og der er ild i pejsen hver aften, når vi sætter os til bords i restauranten. Køkkenet frembringer ikke banebrydende gastronomi, men maden er god og solid. Hver aften starter vi med suppe, hvorpå der følger en kødret med masser af kulhydrater, og til sidst serveres tærte som dessert. 

Anderledes skioplevelse på én og samme ferie

Det er perfekt at besøge Alsace i det tidlige forår, for da kan man både få storbystemning i Colmar, Mulhouse og Strasbourg, hvor det er oplagt at tage på gastronomisk og kulturel opdagelse, eller man kan køre en tur ad den berømte vinrute, og kombinere dette med to-tre dages skiferie og på den måde få en alsidig ferie.

En eftermiddag tager vi således en time-out fra skiløbet og kører ned i dalen, hvor det summer af forår. Undervejs kører vi gennem masser af småbyer, der alle har tyske navne, da Alsace har skiftet nationalitet flere gange. De fleste tyske stednavne udtales dog med tydelig fransk accent, og den franske kultur med caféer på gadehjørnerne, petanquebaner og statelige rådhuse med Tricoloren blafrende foran fornægter sig ikke.

Vi stopper ved en af vingårdene, hvis degustation-skilt lokker med prøvesmagning. En flaske Cremant kommer på disken, så den næste time går med at smage bobler og høre om vinproduktionen, mens præsidentens evner som præsident bliver vendt og drejet. 

Vogeserne er ikke det sted, danske skientusiaster først og fremmest tænker på. Men gør det. Oplev Alsaces charme, seværdighederne, den gode vin – og få samtidig en anderledes skioplevelse på én og samme ferie.

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar