Search Rejseliv.dk Søg
 

På farten: Ibiza byder på andet end clubbing og kulørte drinks

Foto: teclasorg


Ibiza er især kendt for sit vilde natteliv, men den lille spanske ferieø har mere at byde på.

Af Lars Johansen
Lørdag den 11. april 2009



Selverkendelse er vejen til visdom, sagde den kinesiske filosof Konfutse.
Men han hang garanteret heller ikke som jeg og stirrede hjælpeløs ind i en nærmest lodret spansk klippevæg, da han ytrede de berømte visdomsord. Det eneste, jeg frustreret kunne fremkvække, var et: »Jeg vil ned nu!«
En temmelig uelegant og hudafskrabningsfremkaldende nedstigning senere stod jeg og kiggede op på mine mere adrætte rejsefæller, der langsomt, men sikkert, arbejdede sig til tops.

Det var lige dér, på en smuk, solrig forårsdag for to uger siden på den spanske ferieø Ibiza, at selverkendelsen ramte mig lige i fjæset: Du er blevet for magelig, gamle jas. (Det vil sige, i virkeligheden tænkte jeg: Du er blevet gammel og tyk – men det ser så hårdt ud på skrift...)
Jeg var på Ibiza sammen med to danske og en finsk kollega under temaet »sportsferie«, og hidtil var det gået rigtig godt. Dagen før havde vi været ude på en vandretur sammen med værten på det lille familiehotel, hvor vi boede, og tidligere på denne dag, havde vi været ude på en flere timer lang tur på mountainbike i det flotte landskab.

Missionen var lykkedes: Turistfolkene fik vist os, at Ibiza har meget andet at byde på end fester og farvede drinks.
Humøret var derfor i top, da vi iførte os hjelm og sikkerhedsudstyr. Der lød da også adskellige kække bemærkninger fra min side, da vi ad en smal sti bevægede os ned gennem et krat til der, hvor klatringen skulle foregå.

De første meter gik det nogenlunde med at få kæmpet mig op ad den ru klippe. Under mig stod de andre, bag mig bruste havet og øverst oppe var målet. Men da jeg var nået mindre end halvvejs op, stod jeg pludselig bare dér og gloede afmægtig ind i klippevæggen. 
»Til højre – der er en god rute på højre side!« råbte klatreguiden, der stod længere nede med et fast greb om min sikkerhedsline.
Men jeg skulle ingen steder. Hverken til højre eller venstre. Der, hvor jeg stod, var der lige akkurat plads til mine fødder, hvis jeg stod med underkroppen med siden til, og jeg var ikke smidig nok til at kunne vride benene ud i de positioner, der skulle til for at komme videre.

Med fingerspidserne afsøgte jeg febrilsk sprækker i klippen, hvor jeg kunne få fat, så jeg kunne hive mig op, men jeg måtte se i øjnene, at jeg ikke havde kræfter nok til at løfte min krop.
»Jeg vil ned!«
»Hvad?«
»Jeg vil ned!«
»Ned?!«
»Ja, ned.«
Da jeg atter stod med fast grund under fødderne og betragtede min venstre hånds blodige knoer, indså jeg, at jeg må benytte det kommende forår til enten at tabe mig og komme i form – eller lære at  spille boule...

2 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Peter skovgaard, man, 31/12/2012 - 09:41 - Indberet som upassende

LOL :-)
Fin artikkel viser Ibiza er mere end unge på stranden og natteliv. se også anden side om ibiza

Vh Peter


Skrevet af mariaKlog, ons, 05/09/2012 - 22:13 - Indberet som upassende

Til alle dem som har tænkt sig eller har været på Ibiza
Vil ikke være søde at besvare mit spørgeskema om ferie på Ibiza.
Det tager kun 2 min og I kan bl.a vinde et gavekort på 1000kr.
Make my day :-)
I kan gør det her


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark