Search Rejseliv.dk Søg
 

Til fods, hest og cykel i Bolivia

Flere billeder


Bolivia er ikke blot rigt på oplevelsesmuligheder. Det forskelligartede klima og de mange indianske folkeslag gør Bolivia svær at blive klog på - men let at nyde.

Af Anne Kirstine Hermann
Lørdag den 30. oktober 2010



Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

At pakke kufferten før en rejse til Bolivia kan være et omfattende projekt. For vil du på rundrejse i det underfundige, uimodståelige land, skal du pakke til både det subtropiske lavland, hvor junglen koger, og til det kolde højland, hvor enorme, sneklædte gletsjere gnider sig op ad storbyerne.

Næste: Cykeltur på »dødsvejen«

Men når shorts og dunjakke først er mast ned i samme taske, kan du roligt glæde dig. Bolivia er i sandhed et oplevelsernes land, hvad enten man er til vild adventure, historie eller natur. Landet byder på såvel cowboyliv som coca-marker. Sølvminer som saltørken. Inkaskatte som isklatring.

Bolivia er et udviklingsland – det fattigste i Sydamerika – og samtidig et af de mest oprindelige, hvis man ser på befolkningen. Før den europæisk kolonialisering i 1600-tallet var territoriet en del af Inkariget, og i dag stammer 85 procent af befolkningen fra oprindelige amerindianere. Til trods for det er over halvdelen katolikker.

Der findes over 30 forskellige, indianske folkeslag, og det er i øjenfaldende, når man rejser rundt. I centrum af hovedbyen La Paz for eksempel klæder næsten alle kvinder sig i store, knælange skørter og farverige ponchos, mens det lange, sorte hår er delt i to fletninger under en lille bowlerhat. Den opsigtsvækkende komposition skyldes efter sigende en britisk forretningsmand, der i 1800-tallet brændte inde med et parti bowlerhatte, som han derfor skippede til Bolivia, hvor han lod La Paz’ indianere tro, at det var højeste hattemode blandt europæiske kvinder.

Således har hver region sine egne traditionelle klæder, og specielt hovedbeklædningen varierer meget – fra strikkede hjelme til spidse hatte med pomponer på. Takket være de mange lokale karnevaller er der rig lejlighed til at udforske særegne kulturtræk i hver en afkrog.

Den kulturelle myriade gør Bolivia til et utroligt forskelligartet land, ikke blot når det gælder klima og klæder. Selvom spansk er hovedsproget, kommer der dertil 36 officielle, oprindelige sprog. Befolkning kan, sammenlignet med andre latinamerikanske lande, virke temmelig skeptisk overfor europæiske turister. Omvendt er det befriende at opleve et alternativ til en overgæstfri turisttilbedelse. Og er man tålmodig og ydmyg, bliver bolivianerne ofte åbenhjertige og lattermilde.

Næste: Cykeltur på »dødsvejen«

Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af NannaK, lør, 30/10/2010 - 09:57 - Indberet som upassende

Bolivia er i sandhed et fuldstændig fantastisk land at rejse i!

MEN! På sidste side anbefales firmaet Andes Salt Expedition, som både arrangerer ture i minerne og ørken. Jeg kan på INGEN måde anbefale dette firma... Turen i minerne var god nok, men på en 4-dages tur i saltørkenen fik vi en nazistisk guide, der råbte meget ubehagelige ting efter nogle israelere, hyldede Hitler og var i det hele taget MEGET ubehagelig. Han truede med at sætte os af i ørkenen, forsøgte at afpresse os for penge og var i det hele taget meget truende.

Det var den værste oplevelse i mit liv - jeg var oprigtigt bange, men samtidigt den flotteste naturoplevelse nogensinde. Der er masser af firmaer i byen Uyuni, der arrangerer de samme ture i ørkenen, og jeg vil helt klart anbefale ALLE at gøre det - bare ikke med Andes Salt Expedition.

P.S. Vi kom hjem uskadte (men rystede) og forsøgte at forklare guidens chef, hvad der var foregået.. men han ville ikke gøre yderligere ved det...


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Rügen er Bornholms tyske fætter

Tysklands største ø emmer af historie og har smuk natur, strandliv og stemning fra en svunden tid. Her er der oplevelser for hele familien. Læs mere

Flere sommerfly til New York

Delta Air Lines genåbner sommerruten fra København. I de første uger i juni med fire ugentlige afgange, men efter 17. juni med daglige fly. Læs mere

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark