Udsigten er betagende her oppe fra bastionerne på den imponerende middelalderbymur, der omkranser det gamle Dubrovnik.
Hvide småbåde glider dovent over Adriaterhavet, der changerer mellem en dyb blå og glimtende sollysrefleksioner, og blot 600 meter mod sydøst, et skud med en mellemstor 1400-tals kanon, lyser den lille, grønklædte ø Lokrum op.

Se også: Guide til Dubrovnik

Mod begge sider strækker den mægtige gråhvide bymur sig over samlet to km og fremstår stort set, som da den blev bygget for mere end et halvt årtusind siden. Og vender man ryggen til havet, ser man hundredvis af røde tegltage, enkelte tårne og domkirkens kuppel.

Dubrovniks historiske bydel, der ligger isoleret på et stort klippskær omgivet af den øvrige by, er som hentet ud af en film, og derfor var det også oplagt, at den kroatiske kystby fik rollen som De Syv Kongerigers hovedstad King’s Landing i kultserien »Game of Thrones«, hvor første afsnit af sæson to blev vist på TV3 lørdag aften.

Det er netop her, hvor jeg står, at den tyranniske drengekonge og tronraner Joffrey i et af seriens afsnit står og skuer bekymret  over havet  efter fjendens skibe. Joffrety er i øvrigt resultatet af et incestforhold mellem ridderen Jaime – spillet af   danske Nikolaj Coster-Waldau – og hans tvillingesøster Cersei. Heftig serie...

Men Dubrovnik er ikke en kulisse. Den er skinbarlig virkelighed. Gennem århundreder kendt som »Adriaterhavets Perle« og nu en usædvanligt velbevaret hilsen fra en verden, der var engang. Meget romantisk og særdeles fotogen.

Vindebro og byport
Allerede når man til fods bevæger sig ind i den gamle bydel fra sydsiden, får man følelsen af at være med i en ridderfilm.
Man krydser en vindebro, går gennem den første byport og over endnu en bro, derefter ned ad trapper og gennem en smal gade langs bymuren (man kan levende forestille sig, hvordan fortidens forsvarere kunne stå deroppe og fyre pile af mod indtrængende tropper), inden man via den anden og indre byport kommer ind i selve byen.

Her åbner den centrale plads sig med domkirken på højre hånd – på pladsen er der ofte marked, hvor lokale bønder sælger deres produkter – og til venstre det tidligere regeringspalads, der nu er kombineret rådhus/museum.

Ret forude ligger den godt 300 meter lange Stradun-gade, der er byens hovedfærdselsåre og vrimler med turister. Store dele af den ældste bebyggelse blev jævnet med jorden ved et kæmpe jordskælv i 1667, så de stenbygninger, man ser nu, stammer fra tiden umiddelbart efter.

 Dengang var det primært beboelse for de velhavende købmænd og adelen; i dag er stueetagerne lavet om til en uskøn blanding af souvenirbutikker, modeshops og restautanter. På etagerne over er der stadig beboelse.
Ud fra Stradun breder en mængde smalle sidegader sig og ender labyrintisk ved bymuren, der afgrænser byen. Her ligger også masser af souvenirbutikker og spisesteder. Men her er ganske stemningsfuldt og hyggeligt alligevel.

Konkurrent til Venedig
Der er ikke enighed blandt de lærde om Dubrovniks oprindelse, men senere års arkæologiske fund viser, at her har været en græsk bosættelse helt tilbage i Antikken. Gennem tiderne var byen desuden under romersk, siden byzantinsk herredømme og derefter underlagt korstogsfarere på vej mod Det Hellige Land, for så i 1205 at komme under Venedig, der var den store magt i Adriaterhavs-regionen.

Ironisk nok for venezianerne blomstrede Dubrovnik så meget, at byen fik en stor handelsflåde og blev en af deres egne hårdeste konkurrenter på handlen med Kina og det ørvige Østen. Med de penge, der strømmede til Dubrovnik, opstod der desuden overskud til at indrette samfundet på en måde, der var ganske ny – helt tilbage i 1301 indførte man således et slags sundhedssystem, hvor fattige kunne få gratis behandling.

Byens nedgangstid kom, i lighed med Venedigs,  i 1500- og 1600-tallet, hvor handlen i stigende grad skiftede fra øst til det nyopdage Amerika mod vest, og styrkeforholdene i Europa ændredes.

Bomber udløste ramaskrig
Dubrovnik har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1979, og derfor kom det som et chok, da serbiske og montenegrinske tropper bombarderede den gamle bydel i 1991, efter at Kroatien havde erklæret sig selvstændig. Da den ingen militær betydning havde, havde den serbiske leder Milošević ellers lovet at skåne den.

Angrebet udløste et ramaskrig, og efter et stort pres fra omverdenen fortrak serberne og montenegrinerne  efter at have belejret byen i syv måneder. Men da havde 114 indbyggere mistet livet,  15.000 var flygtet, og mange bygninger var svært skadet.
I dag er byen – med hjælp fra blandt andre netop UNESCO – genopbygget ved hjælp af de oprindelige håndværksteknikker, og selv om både byen og dens indbyggere stadig har sår efter krigen, ånder der i dag fred og ro.

Bortset fra de timer midt på dagen, hvor tusindvis af krydstogtturister strømmer til ...
Så kom gerne en sen eftermiddagstime, tag en tur ned ad Stradun og ind på de vigtigste museer – de er ikke så store, så det går hurtigt. Se derefter det hele oppefra ved en tur rundt på bymuren og slut af med at spise på en af de mange hyggelige restauranter (dem ved vandet og på Stradun er dyre, de øvrige er på københavner-niveau) og drøm dig så tilbage i tiden.

Familiehotel i luksusklassen
Og hvor så skal man så bo, når man besøger Dubrovnik? I den gamle bydel, i det »nye« Dubrovnik eller udenfor byen?
Der ligger flere hoteller i Dubrovniks gamle bydel, og i forårsperioden, hvor Kroatien tager sig meget smukt ud, og varmen stadig er til at holde ud, er det ikke så dyrt, som man umiddelbart skulle tro. Priserne ligger i april fra ca. 600 kr. pr. overnatning for de billigste.

Men på grund af de mange turister i især dagtimerne, kan der være ret livligt, så du kan jo overveje at bo lidt længere væk.
Rejseliv var lidt rundt og kigge i det »nye« Dubrovnik, og her var der flere hyggelige  kvarterer – blandt andet i området, hvor de store krydstogtsskibe lægger til. Her er der givet også en række udmærkede hotelmuligheder, men vi havde ikke på forhånd tjekket dem ud.

Vi havde nemlig valgt at bo et stykke udenfor selve Dubrovnik for dels at kunne slappe helt af, dels for at kunne nyde den vidunderlige kroatiske skærgård.

Wellness og legepladser
Vi boede således på det store, femstjernede spa-resort Radisson Blu Dubrovnik Sungarden. 12 km fra byen.
Resortet består af en stor hovedbygning med eksklusive værelser, restauranter, barer samt spa-opråde (gratis for alle gæster, behandlinger skal dog købes) og så et kæmpe område med familielejligheder. Her boede vi i en stor lejlighed med soveværelse, flot bad og toilet, veludstyret køkken, opholdsrum med fladskærms-tv samt altan med udsigt over vandet.

I familieområdet er der egne butikker og spisesteder, og på resortets fællesområde er der desuden legepladser, pool-områder, flere restauranter, en strand samt en marina, hvorfra man kan tage en shuttlebåd ind til Dubrovnik.
Resortet er lækkert og restauranterne i topklasse, men det er ikke billigt, så køb selv mad og drikkevarer med inde fra Dubrovnik, hvis I bor i en af familielejlighederne.

Det er oplagt at bruge resortet som base for ture ind til Dubrovnik og ud i landet, så lej gerne en bil. Der er ganske vist shuttlebusser fra hotellet ind til byen, og man kan også blive kørt til lufthavnen, men det er meget dyrt – vi gav 375 kr. for to personer.

Læs mere og se aktuelle priser på: radissonblu.com/resort-dubrovni

Se også: 12 film der tager dig på rejse

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar