Side 1 | 2 | Næste »

Milde himmel, tænker jeg, og underkæben falder ned på brystet. Jeg står på kajen og kigger forundret på skibet foran mig.

Se billederne fra Oasis of the Seas i galleriet ovenfor

Som en havets katedral tårner det sig op. Hvad har vi her – et skib, et kæmpe hotel med hundredevis af værelser med balkoner eller hvad.

Vi har vel lidt af hvert, en slags flydende ressort, men officielt er Oasis of the Seas altså et skib. Verdens største krydstogtskib med plads til 6.296 passagerer og 2.276 besætningsmedlemmer.

Kl. 13.00:
Jeg går ombord til tre dages prøve-togt. Alene den nye terminal på havnen i Fort Lauderdale lidt nord for Miami, der er skibets hjemhavn, er bygget specielt til kæmpen for 65 mill. kr.  Og så taler vi ikke om de 8 milliarder kr., som Oasis of the Seas har kostet.

Min bagage er allerede fjernet ved taxien, med besked om, at jeg genser den i min kahyt fire-fem timer senere. Så sammen med 4.000 andre går jeg op ad de brede adgangsveje til skibet og stiger ombord på dæk 5. Jeg skal bo på dæk 7, så jeg tager trappen en etage op – og på dæk 6 taber jeg kæben igen:

Jeg er på promenadedækket, en af de rigtig gode oplevelser på Oasis of the Seas. Eftersom jeg først får min bagage senere, kan jeg ligeså godt starte udforskningen af skibet her og nu.

Kl. 13.30:
Forbløffet går jeg ned ad Royal Promenade, en af de syv »by-dele«, som Oasis of the Seas er bygget op om. Dette er hjertet i skibet, et samlingssted formet som en lang gade med barer, restauranter, butikker.

Der er den irske pub, hvor rygerne har et fristed, der er champagnebaren, latino-baren, pizza-restauranten, der er kosmetik og juvel-forretninger.

Det er som at vandre på gågaden i en storby, og vil man se det hele lidt fra oven, så er der en mezzanin hele vejen rundt om promenaden.

Pludselig ser jeg mennesker gå ind i en oval bar midt på promaden. Blåligt lys tindrer under baren, og den bevæger sig opad. Aha, det er baren The Rising Tide, der langsomt kører op gennem tre dæk og dokker, inden den kører ned igen, mens et springvand i skiftende farver leger under den. Så har man set det med. Forfrisker mig i champagnebaren.

Kl. 14.30:
Går et dæk op, til dæk 7, det er jo for resten her, jeg skal bo, så lad mig lige kaste et blik ind i den udvendige kahyt. Træder ind i gangen og kigger til venstre – gangen er så lang, at den forsvinder i det uendelige. Kigger til højre – gangen forsvinder i det uendelige.

Ok, måske er det naturligt, eftersom skibet er 360 meter langt. Jeg laver min egen test: Der er 420 almindelige skridt fra ende til anden, så glem ikke solcremen i kahytten.

Og kahytten er glimrende. Denne type egner sig bedst til to personer, men der er 37 kategorier, så der er rigeligt at vælge mellem for alle slags familier. De lækreste i to etager med glaspartier fra gulv til loft. Jeg træder ud på min balkon og sidder lidt og nyder udsigten til Fort Lauderdale.

Kl. 15.30:
Jeg går et dæk op, til dæk 8, og taber for tredje gang kæben ned på brystet: Jeg er i Central Park, en ægte park midt i skibet med åbent rum til himlen otte dæk over os. Her er plantet 12.000 buske og træer, blomster og hængende haver.

82 tons muldjord er bragt ombord, og de tropiske planter lever deres liv, passet og plejet af fire gartnere. På hver side af Central Park rejser balkonerne sig i otte etager, og med nogle af de vigtigste restauranter og vinbaren minder Central Park mest om en gade i Boston. Hvis man søger lidt fred for al virakken ombord, findes den her i Central Park. Forfrisker mig i vinbaren.

Kl. 16.30:
Hvis jeg skal nå lidt sol på næsen, er det nu, tænker jeg og går mod pool-området på dæk 15. Ja, det er otte dæk oppe, og jeg kunne jo tage glaselevatorerne, der sender folk de 16 etager op og ned i skibet i ét væk. Men det tør jeg ikke rigtigt, så jeg tager de brede trapper og bilder mig ind, at det er godt for mit helbred.

Lidt forpustet træder jeg ud på dæk 15 og taber for fjerde gang kæben ned på brystet: Her er i alt 21 pools og boblebade på skibet, der tilsammen rummer 2.300 tons vand, og det meste er samlet på dette dæk.

Tusinder af solstole står skulder ved skulder, og jeg kigger forsigtigt ud over rælingen og ned i vandet. Der er 65 meter ned. Jeg beslutter mig for at gå en tur rundt på hele dækket. Det er en udflugt i sig selv; det tager 15 minutter.

Jeg går ind på midten af dæk 15, forbi en af de store swimmingpools. Også her er et anderledes syn ned – man kigger jo direkte ned på Central Parks grønne træer, der ligger i det fri otte etager nede. Jeg forfrisker mig i Sand Bar og nyder udsigten.

Bagude på dette dæk, forbi børne-zonen, venter basketball-banen, minigolfen og de to flowriders, hvor man kan teste sine evner på surfbrædt i strømmende vand, men det har jeg ikke lyst til nu.

Næste: Læs videre om døgnet på Oasis of the Seas

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar