- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- simonmadsen tilføjede et nyt tip til Chiang Mai 16/05/2012 - 07:10
- moluser skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 09:14
- Lotte H skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 08:42
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
Nu er det SHOWTIME i London

Grease The Musical er disco, snot i håret og rytme i underlivet! Grease spiller for fulde huse på Piccadilly Theatre i London. Foto: Andyrob/Flickr
De store juleforestillinger står klar i kulissen, musicalen »Thriller Live« over Michael Jacksons musik er helt oppe at køre, og der er nye premierer på vej. Rejseliv.dk har hentet smagsprøver fra Londons scener.
Hvordan får du fat i billetter?
Billetter hjemmefra
Billetter i London
Billetkiosker
Teatrenes billetkontor
Fyrene på fortovet
Hotellets Concierge
Teaterwebsites:
Book billetter hjemmefra: www.londonmusicals.dk samt www.visitbritain.dk (gå til webshop)
Saddler’s Wells: www.saddlerswells.com
Royal Opera House: www.roh.org.uk
The National Theatre: www.nationaltheatre.org.uk.
Generel info: www.thisistheatre.com, www.officiallondontheatre.co.uk/tkts
Brugernes seneste tip
Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | Næste »
Alene på danseteateret Saddler’s Wells er der otte verdenspremierer indenfor alverdens dansestilarter samt to helt nye egenproduktioner.
Næste: Se hvordan du får fat i billetter
Læg dertil et par længe ventede musicalpremierer: »Legally Blond« med tv-show-stjernen Sheridan Smith er et Broadway-hit, der nu rammer London Westend med en stærk besætning.
Den unge pige, Elle Woods, forvandles ad skæbnens og hjertets veje fra lyserød »All American Sweetheart« til jurastuderende ved Harvard.
En rigtig »tro mod sine sande værdier« historie. Koreograf og instruktør er Jerry Mitchell, der også står bag den livsglade musical »Hairspray«. Premiere den 5. december
Dette efterårs anden store musicalnyhed er »Sister Act« (»Halløj i klostret«). Historien, som Whoopi Goldberg udødeliggjorde på film. Nu har den ramt London under stor ståhej med selveste Whoopi på den røde premiereløber.
Hun har ellers flyskræk, men overvandt sig selv for at opleve gallapremieren på dette livstykke af et show, komplet med swingende nonner og musik af den slags, der får dig til at danse og synge i sædet. Det er amerikanske, charmerende Patina Miller, der er trådt ned i Whoopi Goldbergs sko i hovedrollen som Delores. Hun er underskøn: Tjek den ud på YouTube, inden I booker. Det er festligt.
Hvad er hot for tiden?
Talk of the town lige nu er, hvorledes Tennesee Williams »Cat on a hot Tin roof« (»Kat på et varmt bliktag«) falder ud i sin nyopsætning med en besætning af udelukkende multi-prisvindende sorte skuespillere i de fire store roller.
Instruktør er Debbie Allen, der sin tid dansede sig ind i mange hjerter i musicalfilmen »Fame«. »Katten« kommer op som skuespil på Novello Theatre til december.
På det flotte og akustisk imponerende Royal Opera House ved Covent Garden frister de med en overskudsagtig opsætning af klassikeren »Carmen«, der netop har haft premiere, ligesom den store juletradition, en aldeles overdådig »The Nutcracker« (»Nøddeknækkeren«) med Tjajkovskijs smukke melodiske musik får sæsonstart 26. november.
Den spiller frem til nytår, og man bør være kvik med at bestille billetter, for de gode er hurtigt væk. Og desuden være forberedt på, at der næppe bliver andre Nøddeknækkere, der kan leve op til dén oplevelse, fremover. De kan det der med at sætte blus under scenografien på Royal Opera House.
Det samme gælder det store flotte teater Sadler’s Wells, der udelukkende dedikerer sig til dansen. Alt fra tango til indisk dans, klassisk ballet og step. Niveauet er højt, rigtig højt: Prøv at se »traileren« på hjemmesiden fra Matthew Bournes genfortolkning af »SwanLake« (»Svanesøen«).
Den er tro mod forlægget, men giver de klassiske trin en mildest talt overraskende drejning: Resolut har man udskiftet det graciøst trippende svanekorps med et stærkt mandligt ensemble med nøgen overkrop og busket fjederham fra livet og ned.
Det kunne lyde som en reklame fra Dyne-Larsen, men det er på ingen måde tilfældet. Det er flot og stærkt – et romantisk drama, tilsat humor og kraft.
Billetboom til Michael Jackson musical
Og så er hedengangne stjerner jo altid noget, der sælger billetter: Da nyheden om Michaels Jacksons død slap ud, gik der ikke en halv time, for billetsalget boomede til showet »Thriller Live«, der ellers var ved at ramme sit mætningspunkt.
Fra at være lidt lunkent, gik showet til det bedst sælgende stykke i London. Og der er stadig rift om billetter til dette hyperdynamiske og koreografisk imponerende show, der er en relativt enkel historie, men en musikalsk totaloplevelse efter samme model som Queen-musicalen »We will Rock You« og »Mamma Mia«.
Man tager de bedste numre og bygger en musical op. Denne »King of Pop« sag kan opleves på The Lyric Theatre, og der er billetter i salg frem til 3. januar. Samme revival-effekt har også ramt musicalen »Dirty Dancing«, skabt over Patrick Swayzes hit-film over samme navn. Den går på Aldwych Theatre og har endda fået sin egen hjemmeside.
Blandt de levende legender finder vi selveste crooner-tenoren Placido Domingo, der påtager sig rollen som Simon Boccanegra i Verdis opera af samme navn. Den har først premiere næste forår på Royal Opera House, men det er ikke et øjeblik for sent at sikre sig billetter. Og hvor ofte får man lige muligheden?
Næste: Se hvordan du får fat i billetter
Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | Næste »
Legendarisk luksustog til Danmark
Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.
Her er de 20 billigste solrejser
Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.
Her er det sikkert at bade i Danmark
Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.
Hitlers gigantiske strandhotel
Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.
12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012
USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.
Guide: Indien for børn og nybegyndere
Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.Brugerne skriver...








