Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide: 8 oplevelsesrige ski-pauser

Hver vinter samles tusindvis af tilskuere til hestevæddeløb på den tilfrosne St. Moritzersee. Foto: PR

Flere billeder


Rejseliv.dks skiekspert Sophie Fjellvang-Sølling guider her til otte steder, hvor der er meget mere at lave end blot at suse ned ad pisterne på ski eller snowboard.

Af Gitte Holtze
Søndag den 24. februar 2013



« Forrige | 1 | Side 2

Ski, natur og aktiv

Kitzbühel, Østrig
Hvert år i januar mødes verdenseliten i Kitzbühel til Ski World Cup. Det er højspændt drama til de over 100.000 tilskuere, der er mødt op for at se styrtløb. Men også når de professionelle skiløbere er rejst hjem, er Kitzbühel et super skiområde. Her er 168 km pister, og området egner sig lige godt til folk, der aldrig har stået på ski før, garvede skirotter og dem, der foretrækker snowboard. Men bjergbyen er også tyrolsk charme med brostensbelagte gader og en hyggelig bymidte, et livligt natteliv, små caféer og gode restauranter. Og så er her masser af aktiviteter til dem, der vil lave noget andet end at stå på ski. Man kan løbe på skøjter, lære at curle eller tage på Winter Walks langs de frosne søer. 

Chamonix, Frankrig
Chamonix er et af de mest populære ski-områder i Frankrig og kan blandt andet prale af at have det højeste bjerg i Vesteuropa, Mont Blanc. Det er stedet at tage hen, hvis man vil køre det vildeste off-piste – man siger, at for hver km piste, der er i området omkring Chamonix, er der 3 km off-piste. Man kan dog roligt rejse til Chamonix, hvis man er til helt ordinært skiløb eller endog er begynder. Udover at have det imponerende skianlæg er Chamonix i sig selv en levende alpeby, hvor der både om dagen og især om natten er fart på på restauranter, barer og hvor man ellers kan finde på at dyrke afterski. Og så er byen som en tur tilbage i tiden.Chamonix er den ældste skiby i Frankrig – det første vinter-OL foregik netop her tilbage i 1924 – og byen bærer stadig voldsomt præg af historien. 

St. Moritz, Schwiez
Mondæn, luksuriøs, overklasse-idyl. Og ja, alt det ér St. Moritz, en af verdens mest berømte skibyer, men den er også et hit for skiløbere på et gennemsnitsdansker-budget. Der er 350 km pister i området, 80 km lige omkring byen, og et stort udvalg af røde, blå og sorte pister. St. Moritz ligger så idyllisk, at man føler, man er landet i et postkort – byen ligger i en dal, og er det sted i Schweiz, der med sine 322 solskinsdage kan blære sig med flest dage med smukt vejr. Flere af de ting, man kan foretage sig, når man har taget skiene af, foregår på søen ved St. Moritz, der er centrum for alverdens aktiviteter: I januar showjumping, i februar VM i polo på sne og hestevæddeløb på isen, i marts langrendsløb. 

Sölden, Østrig
Et af Østrigs mest populære skiområder er Sölden. Årsagerne til dét er mange – blandt andet kan man stå på ski hele året på grund af Rettenbach-gletsjeren, skiterrænet har noget for både børn, begyndere og eksperter, og så er der masser af små hytter med servering rundt om ude i terrænet, hvor man kan snuppe »en lille – varmende – en« i en pause i skiløbet. Til de, der er mere til at få varmen i varmt vand eller med en omgang massage, er Sölden beriget med et gigantisk badeland med et stort wellness-område, Aqua Dome, der ligger 10 minutters kørsel fra centrum. 


Sophies favorit

Sophie Fjellvang-Sølling har også en anbefaling til en oplevelse ud over det sædvanlige: 

- I over 20 år har Icehotel ligget ved Torneälven i Jukkasjärvi tæt ved Kiruna i Nordsverige. Grundlaget for Icehotel er Torneelven, som om vinteren bliver op til en meter tyk, og hvor folkene bag Icehotel henter de isblokke op, som bruges til hvert år at bygge verdens største igloo på 5.500 kvadratmeter. Jeg vil personligt rigtigt gerne besøge Icehotel. For at se hotellet, men også for at prøve noget af alt det, man kan heroppe: isfiske, køre snescooter, lave isskulpturer, gå i sauna, isdykke, jagte rener, isklatre, paraglide, snowkite. Og så løbe en lille smule på ski, fortæller hun.

Læs også: 5 oplevelser i Schweiz uden ski

 

 

« Forrige | 1 | Side 2

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Sherry til dine tapas, of course

Briterne elsker sherry til jul, men nu har en kælderbar i Bristol fået dem til at drikke den lokale sherry-variant hele året ved at parre den med de spanske tapas. Læs mere

Must see-arkitektur i Hamburg

Den tyske millionby lige syd for grænsen er mest kendt for sit fantatiske havnemiljø og den livlige bydel Skt. Pauli. Men her er 10 spændende bygninger, du bør se Læs mere

Michelin-kokke: Mit hjemlands køkken

Tre Michelin-kokke tipper og giver opskrifter til hver sit hjemlands køkken. Sådan laver du ægte thai, italiensk og fransk mad så mundvandet løber. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark