Search Rejseliv.dk Søg
 

En hemmelig fransk skiferie

Ski, hest og fart. Kan anbefales, hvis man er til en anderledes form for skiløb. Foto: Judith Betak

Flere billeder


Massif des Aravis blev aldrig en »sællert« uden for Frankrig. Nu skal det nye navn, Lake Annecy Ski Resorts, bane vejen for udenlandske turister.


Rejseinfo

Transport: Nærmeste lufthavn ca. en times kørsel, er Geneve i Schweiz, hvor Easyjet, Norwegian, SAS og Swiss Air har direkte rute fra København.

Ophold: Alle typer af overnatningsmuligheder fra vintercamping, bed and breakfast, chalet’er og ferielejligheder til hoteller og all inclusive. Kan bookes via områdets hjemmeside.

Skiområdet: Man kan købe skipas til det enkelte skiområde, men der er også fælles skipas. Samlet er der 53 skilifter, og 220 km skiløb fra 1.100 til 2.600 meter over havet - med udsigt til Mont Blanc - på 84 pister: 7 sorte, 24 røde, 30 blå og 23 grønne.

Info: lafermedelormay.com og lakeannecy-skiresorts.com




Af Judith Betak
Lørdag den 23. februar 2013



« Forrige | 1 | 2 | Side 3

5 ting hvis du ikke vil løbe på ski


Som i gamle dage
Et gammelt bondehus fra 1830 er bevaret fra dengang i oprindelig byggestil og nu indrettet som museum. Viser hvordan man levede i bjergbyerne. Koldt, hårdt og enkelt. La Maison du Patrimoinen ligger i udkanten af Le Grand Bornand.
Info: patrimoine-bornandin.fr

Ud på isen
Snup en tur på skøjter. I centrum af Le Clusaz ligger en overdækket 1.000 kvadratmeter stor skøjtebane. Man kan leje skøjter, få kursus i ishockey eller bare skøjte omkring. Le Grand Bornand har også en åben skøjtebane med tag. Den er lidt mindre, 800 kvadratmeter.
Info: Place du Pré de Foire 94 i La Clusaz og midt i La Grand Bornand Village.

Ud på pisterne
Prøv det uden ski! - På snecykel bygget som en mountainbike, men med ski. Det er let at lære, også for folk, der ikke står på ski. Skiskolen i Le Grand Bornand har kurser. Eller det mere magelige, tegn en pistemaskine og vind en tur med den. Konkurrencen holdes en gang om ugen, når lifterne er lukket. Vinderen får en tur i maskinen, og det er en god lejlighed for alle til at se nærmere på de store maskiner, som er øko-venlige. De kører på biodisel.
Info: esf-grand-bo.com og ski-leggrandbornand.com

Raquette og ballon 
Gå en tur også uden for de etablerede og faste stier med raquette, som snesko hedder på fransk. De kan som regel lejes, hvor man udlejer ski og støvler. Kræver ingen speciel instruktion. Eller se det hele fra oven fra en varmluftsballon. Der kan være fra to til otte personer i gondolen.
Info: compagniedesballons.com

Udendørs Pool
Svøm en tur med 360 graders direkte udsigt til Aravis-bjergene. Indendørs pool forbundet med en stor udendørs bassin med 27 grader varmt vand. Fitnesscenter, sauna og dampbade Espace Aquatique des Aravis ligger i La Clusaz.
Info: laclusaz.com

 

Ski med ægte hestekræfter

Hu-hej hvor det går. Jeg må knibe øjnene sammen. Det sner, og jeg glemte at tage skibrillerne på, som sidder spændt omkring min skihjem, inden vi satte af sted – Julie og jeg.

Nu pisker snefnuggene ind i mit ansigt. Jeg havde ikke forestillet mig, at vi ville tordne af sted i en sådan fart. Men Julie, der ellers er en fredsommelig fjordhest – dem vi kalder nordbagger – satte pludselig efter adstadig trav på stien i galop efter førerhesten. Sikken en fart, når man hænger bagefter på ski!

Jeg er på Ski Joering, som de kalder det her La Clusaz. Præsenteret som en gammel skandinavisk sport og et tilløbsstykke blandt skituristerne. 

Skikjøring hedder denne form for skiløb efter hest ganske vist på norsk, og skijoring, som blev den engelske version, var i 1928 demonstrationssport ved vinter OL, uden at det blev sportens store gennembrud.

Men i Schweiz har man stolte traditioner. Siden 1907 har der hver vinter været White Turf-konkurrrencer på den frosne St. Moritz sø. Her er forrygende hestevæddeløb på isen og skikjöring, som man også kalder det her, en af disciplinerne. Der er der sikkert mere fart på, end Julie og jeg præsterer.

Egentlig er det ikke så svært. Lidt ned i knæene, så man kan tage af for eventuelle bump og ujævnheder, og lidt afstand mellem skiene, så man ikke risikerer at få dem krydset, for så ligger man der, mens hesten fortsætter. Jeg havde i forvejen korte carvingski, så jeg kører på mine egne. Men har man for lange ski, har firmaet som hedder Aravis Passion, korte liggende, man kan bruge. Hårdest er det for armene, hvor mine muskler i hvert fald ikke er vant til at blive brugt på denne måde. 

Måske spænder jeg også lidt for meget i musklerne, når jeg holder i tværstangen mellem skaglerne. Jeg kan mærke trækket helt op i skuldrene. Mellem skaglerne er udspændt et stykke stof, som hindrer, at jeg får de sneklumper, som Julies hove hvirvler op, i hovedet. Men sne- og isklumper banker ind på mine ben.

Der er forskellige ruter i forskellige sværhedsgrader. Jeg er på en af de lette på en halv times introduktionstur, og det er vist godt. For skuldrene er stive og armene ryster, da vi kommer tilbage. 

Men smilet på både mit og de andres ansigter er brede.

Introduktionsturen koster 28 euro – ca. 210 kr.

Info: aravis-passion.com

Læs også: Guide: Sådan undgår du skader på ski

 

 

« Forrige | 1 | 2 | Side 3

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark