Search Rejseliv.dk Søg
 

En hemmelig fransk skiferie

Foto: PR, Lake Annecy Ski Resorts

Flere billeder


Massif des Aravis blev aldrig en »sællert« uden for Frankrig. Nu skal det nye navn, Lake Annecy Ski Resorts, bane vejen for udenlandske turister.


Rejseinfo

Transport: Nærmeste lufthavn ca. en times kørsel, er Geneve i Schweiz, hvor Easyjet, Norwegian, SAS og Swiss Air har direkte rute fra København.

Ophold: Alle typer af overnatningsmuligheder fra vintercamping, bed and breakfast, chalet’er og ferielejligheder til hoteller og all inclusive. Kan bookes via områdets hjemmeside.

Skiområdet: Man kan købe skipas til det enkelte skiområde, men der er også fælles skipas. Samlet er der 53 skilifter, og 220 km skiløb fra 1.100 til 2.600 meter over havet - med udsigt til Mont Blanc - på 84 pister: 7 sorte, 24 røde, 30 blå og 23 grønne.

Info: lafermedelormay.com og lakeannecy-skiresorts.com




Af Judith Betak
Lørdag den 23. februar 2013



« Forrige | 1 | Side 2 | 3 | Næste »

Den livligste af de fire byer er La Cluzac. Her er flest turist- og modeforretninger, flest af de trendy restauranter, caféer, barer og natteliv. Men unge med hang til afterskiing for fuld udblæsning, som det kan opleves andre steder i Alperne, skal ikke forvente at få det udlevet. Nej, her holder man hellere afterskiing til lounge- og jazzmusik.

Som de øvrige byer er La Cluzac hyggelig med traditionelle alpehuse, chalet’er og mindre hoteller. En gammel karussel skaber ekstra stemning i byens centrum sammen med den lysende julepynt, som her hænger vinteren over.

»Hvorfor skulle vi dog pille det ned? Vinternætterne er lange og mørke. Det lyser op, og så kan skituristerne lide det,« siger de lokale.

La Clusaz skiområdet hænger sammen med Manigod – eller rettere sagt med Manigod La Croix-Fry, som skisportsbyen 300 meter højere og syv kilometer længere oppe i dalen hedder, Landsbyen Manigod, der er den smukkeste af de fire byer, kan man ikke løbe på ski til. Men skiløbet i Manigod-delen af skiområdet er det mest familieegnede, og det er her de fleste af de få udenlandske turister, hovedsalig briter og hollændere, holder til. 

Le Grand Bornand virker mere stilfærdig og mere som en traditionel fransk bjergby, selv om der selvfølgelig også her er restauranter, souvenirbutikker og forretninger med sportsudstyr. Men byen har lige så mange bagere med kunstfærdige kager i vinduerne og café-servering, som der er barer. 

Det hedder sig også, at der er lige så mange køer, som der er indbyggere i Grand Bornand. Og den lokale Reblochon ost – »Le Grand Bo« – er en stolthed, der serveres overalt. 

Skianlægget her har også sin »turistby«, Le Grand Bornand Chinaillon, der også ligger 300 meter højere og en halv times kørsel i bus inde i en sidedal. Her er chalet’er og ferielejligheder i komplekser i behersket størrelse. Lifterne og pisterne ligger på den nordlige bjergside og byen, der også har restauranter og forretninger, på den solrige sydlige. Det er også et godt familieområde.

Sidste by i Lake Annecy Ski Resorts, St Jean de Sixt, har som landsbyen Manigod heller ikke direkte adgang til det alpine skiløb. Ingen af de to skiområders pister fører ned til den lille by, som må nøjes med sine egne to små begynderlifter lidt uden for byen og tre langrendsløjper uden for døren. 

Til gengæld ligger byen lige midt i det samlede område med fire-fem kilometers kørsel til både La Clusaz og til Le Grand Bornand.

De to skiområder hører ikke til de højest beliggende af de franske, men området er begunstiget af meget sne. Kombinationen af bjergenes beliggende og vindretningen giver som regel omkring seks meter sne i løbet af vinteren. 

Men man tager selvfølgelig ikke noget for givet. 190 snekanoner og fire vand reservoirer kan dække 630.000 kvadratmeter.

Med massser af sne, fint skiløb og ikke mindst charme bør byerne i Lake Annecy Ski Resort kunne appellere til de udenlandske turister. Her er meget at byde på, også helt unikke oplevelser uden for skiløbet. For eksempel den helt specielle restaurant »La Ferme de Lormay« dybt inde i Vallée du Bouchet syv kilometer fra Le Grand Bornand. 

Restauranten er indrettet i en gammel gård. I det hele taget er der utrolig mange af de oprindelige og flere hundrede år gamle huse og chalet’er. 400 egner man med, og 40 gårde, der enten er sat i stand til beboelse eller turisme, er på vej eller stadig drives som gårde i området.

Albert Bonamy, som er uddannet kok og har arbejdet med gastronomi i stjerneklasse, købte den gamle gård for år tilbage. Han vil det enkle, og han ville det selv. Resultatet er en museumsagtig rustik restaurant i de gamle små stuer med tre store borde og en hel unik forfinet bondekost på menukortet. 

Kan på det varmeste anbefales – ligesom det øvrige hemmelige Lake Annecy Ski område.

Rejsen var betalt af Easyjet og Lake Annecy Ski Resorts.

Næste side: 5 ting hvis du ikke vil løbe på ski & Ski med ægte hestekræfter

« Forrige | 1 | Side 2 | 3 | Næste »

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Guide: 5 israelske køkkener

Den gamle bydel i Jerusalem har fire områder: Det jødiske, det muslimske, det armenske og det kristne. Vi har besøgt et køkken i hvert af dem – og et internationalt. Læs mere

Her er den perfekte musik mod flyskræk

Svøb dig i beroligende toner og hold samtidig flyskrækken i ave. Psykolog har undersøgt hvilke sange og musik, der virker bedst. Læs mere

Rügen er Bornholms tyske fætter

Tysklands største ø emmer af historie og har smuk natur, strandliv og stemning fra en svunden tid. Her er der oplevelser for hele familien. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark