- stineingmann skrev en kommentar til artiklen "Tag med på 110 km Fjällräven Classic" 22/05/2013 - 13:36
- stineingmann tilføjede et nyt tip til Australien 22/05/2013 - 13:33
- Kamilla Sørensen tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 20:44
- hoegh10 tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 19:11
- Trygve skrev en kommentar til artiklen "Sidste chance for at stemme og vinde!" 21/05/2013 - 19:08
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden10 steder, du ikke vil besøge

Saltvandskrokodiller er den største nulevende krokodille-art og den farligste for mennesker. Og en, man skal regne med at komme i ubehagelig nærkontakt med, hvis man besøger sumpen på den 1350 kvadratkilometer store ø Ramree Island i Burma. Foto: David Gray
Brændende gashelvede, radioaktivt område, park med planter du kan dø af og syv andre steder i verden, du ikke har lyst til at rejse ud til.

Great Pacific Garbage Patch, Stillehavet
Forestil dig et område estimeret til at være på størrelse med Texas, bestående af skrald, der flyder rundt som en gigantisk ø midt i Stillehavet. Så har du Great Pacific Garbage Patch.
Læs også: 5 steder hvor hårene rejser sig
”Herligheden” er især plasticrester, men også forskelligt kemisk slam, som er blevet dumpet i havet og som på grund af strømmen er blevet fanget i en spiral, der flyder rundt i den nordlige del af Stillehavet mellem det vestlige USA og Japan.
Skraldet er opløst i så minimale stykker, at man ikke umiddelbart kan se det. Ydermere befinder det meste af det sig under havoverfladen.
Den eksakte størrelse på Great Pacific Garbage Patch er ukendt, nogle mener den er på størrelse med hele USA, andre at den ”kun” breder sig over knapt 700.000 kvadratmeter – 16 gange større end Danmark.
Izu øerne, Japan
Syd og øst for den japanske halvø Izu syd for Tokyo ligger en gruppe vulkanøer, hvis mest ”fornemme” feature er den ekstremt kraftige lugt af prut.
Det er svovlen fra vulkanerne, der hænger som en dyne over øerne, og er så kraftig, at samtlige beboere tilbage i 1953 og igen i 2000 blev evakueret. De vendte tilbage i 2005, men har nu døgnet rundt en gasmaske på sig i tilfælde af, at gasniveauet fra vulkanerne pludselig stiger voldsomt.
Asbestos Mine, Canada
Minedrift og anvendelse af asbest er på grund af risikoen for kræft og andre sygdomme et big no-go i Europa. I Canada er den gigantiske åbne asbestmine ved Thetford Mines i provinsen Quebec dog fuldt funktionsdygtig.
Arbejderne i minen er ikke forpligtet til at bære nogen form for masker eller beskyttelsesudstyr og man kan om sommeren – for egen risiko – deltage i en gratis guidet bustur ned i minen.
Ramree Island, Burma
Saltvandskrokodiller er den største nulevende krokodille-art og den farligste for mennesker. Og en, man skal regne med at komme i ubehagelig nærkontakt med, hvis man besøger sumpen på den 1350 kvadratkilometer store ø Ramree Island i Burma.
Øen har den tvivlsomme rekord i Guiness Rekordbog at være det sted i verden, flest har mistet livet til krokodiller – en rekord, som blev sat tilbage under Anden Verdenskrig i det, der beskrives som ”the battle of Ramree Island”, der fandt sted i januar og februar 1945, og er historien om de mellem 500 og 1000 japanske soldater, der søgte ly her fra deres britiske modstandere og pånær 20 alle mistede livet i sumpen.
Udover de tusindvis af saltvandskrokodiller, der lever her, er sumpen beboet af blandt andet skorpioner og malariamyg.
Yungas Road, Bolivia
Eventyrere i jagt på adrenalin hopper formentlig gerne på mountainbiken og suser ned ad ”Death Road” i Bolivia. De fleste andre vil sikkert betakke sig for at drøne alt for meget rundt på den smalle, snoede vej langs en stejl skrænt med fald på op til 600 meter.
Yungas Road er 69 farlige kilometer fra Bolivias hovedstad La Paz til byen Coroico, og en af de få veje, der forbinder Amazonas regnskoven regionen i det nordlige Bolivia med landets hovedstad. Hvert år dør mellem 200 og 300 mennesker i ulykker på Death Road, de fleste fordi vejen ikke er forsynet med autoværn, kun er tre meter bred, og har et underlag, der i dårligt vejr bliver ekstremt mudret.
Læs også: 5 steder hvor hårene rejser sig
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...









10 hede rejsedrømme
Delikatesser du kan dø af








Kommentarer
Skrevet af Jesperbl, søn, 13/11/2011 - 09:00 - Indberet som upassende
Det kun en af oerne i Izu oerne som hedder Miyake-Jima som blev evakueret resten af dem er utroligt smukke og en stor turist attraktion for mange mennesker.
Skrevet af danielks, fre, 11/11/2011 - 15:49 - Indberet som upassende
Vejen er i øvrigt lukket for bilkørsel og det er derfor kun MTB kørsel den bliver brugt til. Dog kan man møde enkelte biler, der undlader at følge lovgivningen
Skrevet af danielks, fre, 11/11/2011 - 15:48 - Indberet som upassende
Billede 10, Death Road, er ikke et billede af den originale vej. Det er derimod et billede af den nye vej, der er konstrueret som alternativ til Death Road.
Skrevet af moluser, fre, 11/11/2011 - 15:36 - Indberet som upassende
Tak for kommentarerne! Haha, ja... Nørreport kunne godt være på listen. Og @Stalker Vi var også lidt splittede her på redaktionen, mange af steder er interessante rejsemål. Vh Mikkel/redaktionen
Skrevet af stalker, tor, 10/11/2011 - 16:17 - Indberet som upassende
Lyder for mig hovedsageligt som steder jeg har lyst til at besøge...
Jeg har netop her i sidste weekend været i Ukraine og været på en guidet tur i zonen og set reaktor 4 samt flere bygninger i Pripyat, og må sige at det bestemt kan anbefales.
Skrevet af KlausB, tor, 10/11/2011 - 15:21 - Indberet som upassende
I må have glemt Nørreport St. hvor selv s-togs passagerene bliver forgiftet.