Det kræver ihærdighed og rigtig mange hårnålesving at finde de små middelalderbyer i de liguriske alper. Til gengæld er der jackpot for indsatsen.

Af Rie Jerichow (tekst og foto)
Tirsdag den 16. marts 2010

« Forrige | 1 | Side 2 | 3 | Næste »

Apricale
Apricale ligger på en stejl bjergskråning, hvor husene ser ud til at kunne dratte ned hvert øjeblik det skal være.

Næste: 5 andre byer, hvor du også skal stoppe

Det har de nu ikke gjort i 700 år, så de bliver nok hængende lidt endnu.
Byen er utroligt charmerende. Det har mange udlændinge og italienere i de senere år også fået øjnene op for og opkøbt mange af de gamle huse, som de med stor energi har sat i stand. Det er flot gjort og absolut hyggeligt at gå en tur i de snævre gader, hvor der mange steder er fine vægmalerier.

Initiativet stammer fra 60erne, da en flok kunstnere ønskede, at Apricale skulle blive et kunstnercentrum, som man ser det mange steder i Provence. Forsøget må siges at være lykkedes. Byen har mange arbejdende kunstner-butikker og atelier.
Hjertet af byen er Piazza Vittorio Emanuele, hvorfra der er en vidunderlig panoramaudsigt over Neriva-dalen. Næsten hele året er der her teaterforestillinger, eller klassiske koncerter – og det er altid hyggeligt at sætte sig for at få en drink eller en cappucino.
Lokal delikatesse: Kanin – oprindelig stegt på spyd i sit eget skind(!). I dag tilberedt med rødvin, rosmarin og oliven.

Ceriana
Ceriana kan ikke prale af havudsigt eller yndigt istandsatte huse. Alligevel bliver man betaget, når man efter et utal af hårnålesving halvvejs oppe i Armeadalen svinger rundt om endnu et hjørne og værsgo’ mine damer og herrer: Her ligger Ceriana.

Byen har sin autensitet i behold – den lever med sine italienere; her er ikke mange udlændinge. Prøv bare at gå en tur i de snævre gader bag »hovedgaden« – i øvrigt den eneste gade, hvor der må og kan køre biler, eller nap en cappuccino foran en af de små barer i landsbyen. Hvor slanke sild i spinkle, højhælede sandaler lufter deres mops og plastickort på gågaderne nede i San Remo, så går livet sin helt egen gang heroppe i bjergene.

Mens man sidder der og sipper sin kaffe, ruller en helt anden italiensk hverdag forbi. En gammel stovt kone skal måske lige købe tre tomater, en lille smule bønner og to ferskner hos købmanden overfor – og samtidig føre en lang samtale med alle de andre gamle damer, der sidder på deres faste pladser på bænkene langs det lille »torv«. Eller måske skal hun veksle et par ord med ham, der futter forbi i sin trehjulsscooter, hvor to hunde ihærdig giver deres besyv med fra ladet. Lokale delikatesser: Prøv den hjemmelavede is på Café Peligrin på hovedgaden. Selv om man forsøger, er det ikke til at lokke den gamle familieopskrift ud af fru Crespi. Eller køb et par pølser med hjem fra »Giovanna e Angelo«. Her snakker vi ikke Steff-Houlberg.

Bussana Vecchia
Bussana Vecchia er i dag en kunstnerby – og ikke en egentlig landsby. Den blev ganske vist grundlagt som sådan omkring år 1050, da en lensgreve fra Ventimiglia fik øje på den pragtfulde beliggenhed på en klippetop tæt på Middelhavet. Han byggede sig et herresæde, og langsomt  voksede byens indbyggertal, og byens kirke blev bygget om og til i en uendelighed.

Det hele gik meget godt lige indtil askeonsdag i 1887. I de meget tidlige morgentimer blev byen ramt af et altødelæggende jordskælv. Det blev i første omgang byens endeligt. Indbyggerne flygtede til det nye »Bussana«, som blev grundlagt et par kilometer derfra, og i mange årtier år lå den gamle, spøgelsesagtige by med sine ødelagte huse og kirker til gru og rædsel.
I 60erne fik en flok hippier øje på byen og slog sig ned i de forladte huse. Langsom overtog malere, smykkekunstnere og musikere i strid med myndighederne de tomme huse. De kæmpede mod paragraffer og murbrokker i mange år. I dag har myndighederne fuldstændig ændret holdning og erklæret den charmerende og renoverede landsby for »en international kunstnerby«.

Her er også flere små restauranter, hvor man efter en lille tur rundt til diverse gallerier med både kunst og kitsch – og den gamle kirke, der stadig står som jordskælvet efterlod den – kan sætte sig og nyde en dejlig frokost med en herlig brise og udsigt over Middelhavet.

Næste: 5 andre byer, hvor du også skal stoppe

« Forrige | 1 | Side 2 | 3 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar