Banff
Historien om Banff National Park er historien om dengang, nybyggerne drog vestpå, og Canadian Pacific Railways forsøgte at binde det enorme, men tyndtbefolkede land sammen. Parken fik sit navn af skotske Lord Steven, fordi området mindede om hans barndomsby i Skotland, Banff.

I dag er Banff bys hovedgade med smarte butikker et sammensurium af modebevidste natur-light shoppere og unge, mudderindsmurte mountainbike-ryttere, der triller af sted efter en dag på Banffs kringlede bjergstier.

20 minutters gang fra centrum stryger Banff Gondola op til Sulphur Mountain og udsigtsposten på Sanson Peak i 2240 meters højde, opkaldt efter kuratoren på Banff Park Museum Norman Sanson, der pligtskyldigt bemandede en vejrstation der i 30 år. Den dag i dag troner det 10 m2 store observatorium stadig på toppen, men adgangen dertil er blevet betydelig lettere end for 100 år siden. En lang trætrappe lader selv kvinder i stiletter gå til toppen, hvad et bryllup på samme sted illustrerede.

Er 29 $ for meget, er der 5,5 kilometer på gåben, og desuden findes et væld af vandreture nær Banff by, der i mange tilfælde giver adgang til lige så imponerende udsigter.
Johnston Canyon, 17,5 kilometer uden for Banff by, er et godt sted at starte dagen. Kommer man tidligt, undgår man de andre turister, og den 3,8 kilometer lange vandring op til kløftens to vandfald giver god appetit. Efterfølgende er morgenmad på Johnston Canyon Resort et fristende hvile; deres blåbærpandekager giver kaloriemættet vellyst nok til skrappere udfordringer. Banffs største sø, Lake Minnewanka, kan derefter være udgangspunkt for mange flotte ture.

Lidt uden for byen finder økologiske råvarer og gedigent kokkehåndværk vej til tallerkenerne på Muk a Muk Bistro, en del af det bæredygtige Juniper Hotel, der lokker med en fantastisk bjergudsigt.

Ønsker man at se nationalparken fra luften, giver en tur i helikopter et bekosteligt, men fremragende vue. Midt imellem Jasper og Banff rejser områdets højeste tinder sig; med tusind år gamle gletsjere hængende ned af siderne er Columbia Icefield ideelt til at begejstre amatørgeologer og andre naturglade sjæle.

Fra Lake Louise til Jasper, langs den ikoniske Icefields Parkway 93, troner bjergmassiver og parkens mere end 1000 gletsjere. Nærkontakt med blandt andet den enorme Athabasca Glacier gør den 230 km. lange rute mellem Banff og Jasper til et must for cykelentusiaster, og campingpladser langs vejen giver gode muligheder for at dele turen op i mindre bidder.

Jasper
The Canadian Rockies’ højeste bjerg, Mt. Robson, udgør med sine 3.954 meter, sin karakteristiske, savtakkede ryg og ekstremt stejle sider den vestlige indgang til Jasper National Park. En time længere østpå og små fire timers kørsel nord for Banff by ligger Jasper. Byen er roligere, de lokale hilser, og tempoet er mindre hektisk.

Maligne Lake, 48 kilometer syd for Jasper by er Jasper National Parks største sø og er forståeligt nok et af parkens mest velbesøgte naturvidundere. Vandet er iskoldt, selvom det er i begyndelsen af oktober; smeltevand fra Brazeau Icefield syd for søen finder stadig vej.

Det amerikanske blad Reader’s Digest (Det bedste) har kåret den 1,5 time lange sejltur på søen til »Best Boat Tour in Canada«, men er 55 $ i overkanten, kan en kop kaffe og lidt til den søde tand på Lake View Restaurant bestemt anbefales.

På vej dertil er et besøg i Maligne Canyon anbefalelsesværdigt. Som en kæmpe, sulten mund åbner jorden sig pludselig og åbenbarer et fald på 25 meter ned til den brusende Maligne River. Stierne er afmærkede og overkommelige, og de første kilometer kan endda klares sammen med lilleput i klapvogn; ønsker man en længere tur, bliver det lidt mere kuperet, og turen tager godt halvanden time.

Kootenay
Nationalparken er opkaldt efter det indianske Ktunaxa-folket, »folket fra den anden side af bakkerne«, og blev på engelsk til Kootenay. I 1920 blev nationalparken grundlagt, og den skiller sig ud fra sine parkslægtninge, fordi den inden for 150 km. både byder på Bow Valleys gletsjerindsvøbte bjergtinder i nordøst og kaktusser på Columbia Valleys tørre sletter i sydvest.

Der er mange gode og udfordrende vandremuligheder i Kootenay; bl.a. Sinclair Creek Trail, der med sine 6,2 kilometer og 937 højdemeter er et råt, men overkommeligt hike for de fleste. Efter en lang dag i selskab med mælkesyre og bjergluft er det oplagte mål Radium Hot Springs. Canadas største svømmebassiner opvarmet af varme kilder er parkens bedst kendte kur til ømme stænger. Mens mørket sænker sig, og stjernerne begynder at blinke til de badende gæster, gør det 39 C varme vand luften tyk af damp. Svovllugt behøver man ikke bekymre sig om; på vej til jordens overflade reagerer det varme, svovlholdige vand med ilt og mister sin karakteristiske odør.

Efter en tur i det mineralrige vand er kroppen mør og køjeklar. En mulighed er Nipika Rocky Mountain Resort, et såkaldt eco-resort, hvor al strøm kommer fra sol- og vindenergi, og omgivelserne er mageløse. Redstreak Campground i Radium Hot Springs er central og et glimrende, men dog velfriseret alternativ, hvis camping i vildnisset ikke lokker.

Yoho
Yoho National Park er ligesom sin slægtning i syd opkaldt efter et oprindeligt folk. Parken kom til verden i 1886, og Yoho er på Cree, det mest udbredte, indianske sprog i Canada, et udtryk for ærefrygt.

Langs vejene står de trekantede, gule advarselsskilte med bjørne, elge, hjorte og bjerggeder, for de vilde dyr bekymrer sig ikke altid om forstyrrende, menneskelige påhit som veje og campingpladser. Et uventet stop i trafikken lige inden Field, en lille by ved Kicking Horse Rivers bred, understreger alvoren; i venstre side af vejen går tre græssende elg-køer. Det er med at have øjnene åbne og respektere naturen.

20 min. kørsel fra Field ligger parkens og et af The Rockies’ mest imponerende vandfald, Takakkawa Falls, der med sine 254 meter er landets tredjehøjeste. Turen gennem Yoho Valley giver i baggrunden udsigt til Mt. Stephen, der rå og majestætisk sender tankerne i retning af et fransk alpeikon som La Grave. Fra det voldsomme vandfald begynder en af parkens ikoniske vandrestier op gennem Little Yoho Valley; efter 10 kilomters hårde strabadser er det i 2.060 meters højde muligt at overnatte i Stanley Mitchell Hut.

Medmindre end 300 indbyggere giver Field et afbræk fra Banffs turistede travlhed og mulighed for at møde lokale Rocky Mountaineers. Trætte ben og mætte sanser kan glæde sig over to lokale ildsjæle, der både driver restauranten Truffle Pigs Bistro og Kicking Horse Lodge. Efter en lang dags strabadser er det blot at følge det kloge husdyrs eksempel og følge duften.

Glacier
Historien om Glacier National Park er også historien om Rogers Pass. Fra Yoho i øst til Revelstoke i vest siger Trans Canada Highway 1 farvel til Rocky Mountains og klatrer ned i dybe slugter for derefter at passere Selkirk Mountains og Rogers Pass i 1330 m. højde med udsigt til enorme gletsjere og sneklædte bjergtoppe, der kysser himmelhvælvingen. Navne som Avalanche og Jupiter Peak fortæller om et voldsomt forhold natur og mennesker imellem. I 1910 døde 57 mænd i områdets hidtil værste lavineulykke.

Glacier National Park er stedet for de rå naturfreaks, der ønsker at få naturen ind under huden uden for mange af hverdagens distraktioner. Langs Highway 1, om vinteren kendt som The Powder Highway, klemmer små parkeringspladser sig ind; herfra er der blot at tage det lange ben foran og f.eks. vandre ad den 6,5 kilometer lange Asulkan Valley Trail. Med et topografisk kort er man godt rustet; derudover er en bjergguide en fremragende måde at øge sin viden om bjergene, hvis man besidder lysten, men mangler reel bjergerfaring.

I 1899 kom de første schweiziske bjergguider til Rogers Pass, og den dag i dag hviler deres ånd tungt over stedet.
Det bedste spisested i Glacier National Park er utvivlsomt hjemmelavet mad på en primus i  2100 meters højde efter en hård, dagslang vandring, men når man ikke så langt, kan Glacier Park Lodge anbefales. Her tilbydes ordentlige værelser og gedigen husmandskost skabt til bjergbestigere og andet godtfolk.

Læs også: Canadisk vildmark for vovehalse

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar