Search Rejseliv.dk Søg
 

Oplev en nat i lufthavnen

De enorme baggagebånd i kælderen kører kun lejlighedsvist om natten. Der er langt større afstand mellem de fly der lander, i forhold til dagstempoet. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Flere billeder


Når resten af Danmark sover, er der stadig liv i Københavns Lufthavn. Rejseliv.dk tog med på nattevagt.

Af Gitte Holtze
Lørdag den 31. juli 2010



Side 1 | 2 | Næste »

Kl. 21: Flyenes parkeringsvagt
Hvis ikke de har andet, har de i hvert fald udsigten, dem, der arbejder heroppe på 5. sal i Terminal 3.

Næste: Fulde polakker og børn i nattøj

Jeanette Nielsen og hendes to kolleger, som er på vagt i aften, hører til i Standpladsdisponeringen, som er den afdeling, der hver eneste dag, aften og nat lægger det store puslespil, hvor de fly, der lander, skal holde. For et fly triller ikke bare ind til den nærmest ledige gate; om det skal holde på C38, A18 eller D1 kommer blandt andet an på, hvor det kommer fra og skal hen bagefter.

»Og stort set hver dag ligger nogle af brikkerne pludselig forkert, hvis et fly er forsinket, eller der er noget galt med det. I aften kan vi for eksempel ikke bruge B8,« siger Jeanette Nielsen og peger over mod finger B, hvor en kæmpe kran signalerer, at der arbejdes på en af standpladserne.
»Men ellers bruger vi som regel nætterne på at planlægge de næste 24 timer, så i morgen – måske – bliver lidt mindre hektisk,« siger hun.

Kl. 22.10: Fodbold på Brand Øst
»Hvad står der?« spørger Rejseliv.dk’s – mandlige – fotograf åndeløst.
Vi træder ind på en af lufthavnens to brandstationer, da der mangler ti minutter af VM semifinalen mellem Tyskland og Spanien, i opholdsstuen sidder syv brandmænd, ikke just i hjelm og uniform, men i shorts og badesandaler, henslængt i bløde lædermøbler foran fladskærmen.
»1-0,« siger en af dem uden at fjerne blikket fra græstæppet på skærmen.

Redningsleder Per Harris er trukket ud på terrassen, hvor lyden af vuvuzelaer i fuld udfoldelse er mindre gennemtrængende, og følger med i radioens knitren. Et øjeblik efter peger han ud over landingsbanerne, hvor blå blink i det samme suser ind mod terminalerne.
»Det er vores First Responders (samaritter, red.),« siger han og forklarer, at hvis eksempelvis en passager får hjertestop, er det dem, der med det samme farer af sted i en ambulance. Og kan på den konto fremvise en danmarksrekord i overlevende efter hjertestop.
Imens har Spanien spillet sig i VM-finalen, og brandmændene er trukket ned mod de værelser, hvor de kan tage sig en skraber i løbet af natten. En let en af slagsen, for også om natten skal de kunne være fremme ved en ulykke hvor som helst i lufthavnen indenfor 180 sekunder.
Først er der dog godnatunderholdning ved brandmand Carsten Pedersen, der insisterer på at vise Rejseliv.dk et trylletrick med et reb.
»Jeg kan også pælestik,« råber han, da vi vinker farvel for at give dem nattero.

Kl. 22.50: Runway 22-04
12 skriggule biler med roterende orange blink på taget holder linet op på tværs af en af lufthavnens rulleveje som i en anden amerikansk actionfilm, hvor squad-teamet venter på »go«.
Det »go«, man venter på her, kommer fra kontroltårnet et par minutter i 23, og som en organiseret bisværm fræser bilerne fra lufthavnens driftsafdeling, Markservice, i hver sin retning med specialbyggede trailere raslende efter sig.
Runway 22 Left 04 Right skal spærres af, og den skal spærres af i en fart. I løbet af natten skal en lille del af den have ny asfaltbelægning, og arbejdet skal hurtigst muligt i gang, inden banen skal åbnes igen kl. 6, hvor morgenflyene går på vingerne.
15 minutter senere kan de 12 biler køre i garage. Markservice har udført sit arbejde, og entreprenørerne kan rulle asfaltmaskinerne ud.
 
Kl. 00.25: Bagageland
Om dagen er her som en myretue, her kort efter midnat tager de to eneste medarbejdere, som lige nu er til stede, sig en slapper i et par gamle plastic-havestole.
Netop som stilheden er ved at blive søvndyssende, går bagagebåndet i gang med en rumlen, og kufferter kommer trillende ad båndet fra check-in med bagagetags, der meddeler, at de skal til Chania, Kreta.

Samtidig ræser en medarbejder ind i hallen med en bagagevogn. Et fly er netop landet fra Alicante, og de to, der før hang i havestolene, går i gang med at smide tasker på båndet, der fører op til bagagekarusellerne.
Og smide er det helt rette ord – der er løftegrej installeret ved samtlige bånd, men for at forkorte ventetiden for passagerne bruger mændene – for hernede er alle mænd – rå muskelkraft.
»Et godt råd,« siger en bagagemedarbejder, da han ser Rejseliv.dk’s bestyrtede blik. »Køb en kuffert med hård skal. Og fyld den op.«

Kl. 01.00: Ny bro
En kran af imponerende dimensioner hæver sig som en kæmpe op over finger B. Fra toppen af den blæser enorme projektører alle skygger væk fra den 40 meter lange bro, som ligger på jorden nedenfor.
Gate B8 skal have ny bro. Den gamle blev fjernet i går nat, og rundt om i lufthavnen står tilsvarende nye broer. I alt smider lufthavnen 300-400 millioner kr. i projektet med at udskifte broerne i løbet af de næste år, heraf går nogle af pengene til nattillæg, men med tid som en vigtig faktor for passagerne, kan man ikke spærre en gate af i travlheden om dagen.
Atrbejdsmænd i tunge sikkerhedssko og gule sikkerhedsveste bolter en solid »sele« om broen. Og så, langsomt, meget langsomt, lader de kranernes muskler spille og løfter de godt 27 tons bro forsigtigt på plads.

Næste: Fulde polakker og børn i nattøj

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer | 

Her stjæler de dine penge

Se hvor flest danskere bliver udsat for tyverier og få gode råd til, hvordan du undgår at blive bestjålet.

10 hoteller med verdensrekord

Hvor ligger det ældste, det største, de højeste eller det dyreste hotel. Guide til hoteller, der har rekorden.

Guide til 12 skummende festivaler

Det er sæson for ølfestivaller. I hele Tyskland skåles med skummende krus, men også i f.eks. Sverige og USA har man taget traditionen til sig. Her er tolv festivaller.

Her er solferien billigst

Bulgarien er billig, men Tunesien er endnu billigere at holde ferie i, viser ny opgørelse.

Prisen på flybilletter styrtdykker

Efterårspriser op til 25 pct. lavere fra provinslufthavnene end sidste år og 10 pct. lavere fra Københavns Lufthavn, viser Dansk Flyprisindex.

Halv pris til solen den næste måned

Charterbureauerne har netop nu masser af rejser til sommerens populære rejsemål - til halv pris. Se hvor billigt du kan komme af sted her.

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 

 


Jorden rundt uden bagage

Sig nej til forsvundne kufferter og lufthavnskaos ved bagagebåndene. Gør som Rolf Potts, der er på verdensrejse helt uden bagage. Læs mere


På ski ved "Verdens ende"

Sydamerikas sydligste punkt er også verdens sydligste skisportssted. Rejseliv.dk tog forbi for at stå på ski ved det, Argentinerne kalder "Fin del Mundo" – Verdens ende. Læs mere


Te tvang Ryanair til ekstra landing

Efter en ulykke med skoldhed te måtte et Ryanair-fly lande ekstraordinært. Læs mere


Rejseliv.dk forsiden har mere at byde på...

 

Jorden rundt uden bagage

Sig nej til forsvundne kufferter og lufthavnskaos ved bagagebåndene. Gør som Rolf Potts, der er på verdensrejse helt uden bagage. Læs mere...

Te tvang Ryanair til ekstra landing

Efter en ulykke med skoldhed te måtte et Ryanair-fly lande ekstraordinært. Læs mere...



Find dit rejsemål på kortet eller søg her...

 

På ski ved "Verdens ende"

Sydamerikas sydligste punkt er også verdens sydligste skisportssted. Rejseliv.dk tog forbi for at stå på ski ved det, Argentinerne kalder "Fin del Mundo" – Verdens ende. Læs mere...

Australien gør dig mest lykkelig

En undersøgelse viser, at rejsende i almindelighed får mest lykkefølelse ved at rejse på langfart til lande som Australien, Canada og Sydafrika. Læs mere...

Ryanair: "Vi gider ikke høre på jeres flæberi"

Ryanair-bossen Michael O'Leary er træt af flæbende kunder, dovne ansatte, konkurrenter, franskmænd, EU, forældreorlov, miljøaktivister, overvægtige og meget, meget mere... Læs mere...


De 4 bedste strande på Kanarieøerne

På den britiske avis Daily Telegraph har de hoppet i badetøjet og har fundet de bedste strande på fire af De Kanariske øer. Læs mere...

Piloter blændet af strip-klub

Roterende lys på klubbens tag generede Southwest Airlines fly under landing i Dallas. Læs mere...

Securityfolk rager på passagerer

Flere og flere amerikanske flypassagerer føler sig som offer for en famler, når de afviser at lade sig kropsscanne, så de kan ses nøgne. Læs mere...