Search Rejseliv.dk Søg
 

Alpernes balkon i Italien

Flere billeder


Smalle, krogede gader og fantastiske restauranter. Sauze d’Oulx er en landsby fra middelalderen, der ligger midt i det enorme skiområde Via Lattea i Italien.


Rejseinfo

Transport: Nærmeste internationale lufthavn er Torino, 95 km borte.


Ophold: Nortlander og Danski har rejser til Sauzed’Oulx, bl.a. med direkte charterfly til Chambéry, hvorfra der er to timers buskørsel. Der er masser af hoteller i byen, f.eks. ChaletFaure, der har spa. Dobbeltværelse fra 400 kr. pr. nat. sauzehotelfaure.it/inglese/offerte.html


Skiområdet: 400 km pister og 92 lifter i op til 2.650 meters højde samt 71 km langrendsspor, gør området til et af verdens største skiområder. Længste alpine nedfart er 7 km, og pisterne er fordelt: 54 km lette blå, 118 km røde og 42 km svære sorte. Skisæson fra december til april. Sestriere, midt i området med de mest udfordrende pister, er hovedby. Sauzed’Oulx er områdets næst-vigtigste destination med l skiløb i alle niveauer.

Desuden er de mindre byer Sansicario, Cesana og Claviere skibyer i den italienske del, mens franske Montgenèvre er Mælkevejens eneste franske destination.


Info: comune.sauzedoulx.to.it og vialattea.it


Af Ebbe Fischer, rejseliv@berlingske.dk
Lørdag den 24. november 2012



 Daniel sidder roligt på sin barstol med øjnene stift rettet mod fladskærmen. Den 33-årige solbrændte italiener bærer et mørkt forklæde med tre kuglepenne hængende i brystlommen.

Skiskole: Sådan holder du stavene

Han er kombineret kok og tjener på det lille pizzeria i centrum af Sauze d’Oulx, og sideløbende arbejder han i en skiforretning om hjørnet.

Uden for skinner forårssolen. Vi er midt i marts, og turister i tusindvis myldrer ned ad pisterne, mens varmegraderne midt på dagen ligger over ti.

I Italien er mad og afslapning lige så vigtigt som skiløbet. Daniel er født i Sauze, som de lokale kalder landsbyen, og han følger spændt World Cup-løbet i østrigske Schladming på tv-skærmen.

Den italienske skistjerne Massimiliano Blardone er her fra regionen, og en mindre flok skilærere og ældre mænd følger løbets udvikling. 

Den stemning er typisk for Sauze, forklarer Daniel venligt under en pause i løbet.

»Skiområdet er selvfølgelig det vigtigste for turisterne, men jeg synes også, at de skal mærke livet, den lokale puls, atmosfæren i byen. Den er helt speciel,« siger han. 

Og når man går rundt i de smalle middelaldergader, er man nødt til at give Daniel ret. Her ligger hoteller, restauranter og små butikker naturligt placeret i gadebilledet. Byen rummer også nyere bygninger, som ikke ligefrem pynter i landskabet, men destinationen er ikke overendt, og Sauze har bevaret en original charme.

Stoleliften knirker

Efter frokosten, der består at en delikat pizza, som de kun laver i Italien, spænder vi hjelmen og tager liften op ad bjergsiden mod tinderne højt over Sauze. 

Vi nyder udsigten, mens stoleliften knirker faretruende, og pludselig stopper den helt. Vi er langt fra toppen.

Det lange tov giver sig lidt, og vi gynger op og ned, mens vi ser på skiløberne langt under os. Rysteturen er helt normal. En del af lifterne på Mælkevejen er af ældre dato, men trods tempoet fungerer de stadig fint, og kort efter kører vi igen.

Nu rammer stolen toppen Fraiteve. Det er en bjergkam mellem Sauze-området og området ved Sestriere, der også er en del af den enorme Mælkevej. Sestriere er en satellitby fra 1930erne og dermed en af Alpernes ældste satellitbyer. Den ligger hele 2.000 meter over havet, mens Sauze ligger 1.509 i meters højde.

Kører man ned til højre fra Frateive ad den olympiske styrtløbspiste, rammer man den mindre by Sanicario i nabodalen 1.700 meter over Middelhavet. En fantastisk tur.

I marts skinner solen meget, og det bliver hurtigt varmt nede i dalen, men på toppen rusker vinden i tøjet.

Vi gør udstyret klar og klikker ind i bindingerne. Sneen knitrer under skiene, og vi smiler forventningsfuldt til hinanden, mens vi stager os langs bjergkarmen, inden klipperne krænger nedad i en hældning på over 30 grader.

Italienerne er verdensmestre til at præparere pister, siges det. Om det er sandt, må være op til den enkelte at vurdere, men på Mælkevejen gør de sig i hvert fald umage. Pisterne er plane, uden irriterende bump, og selv de stejleste steder har haft besøg af pistemaskinerne. 

De professionelles forarbejde giver en fabelagtig tur mod Sestriere, hvor området er lidt stejlere end ved de øvrige byer på Mælkevejen.

Sportinia

Simonetta er en veltrænet, midaldrende kvinde. Hendes lyse, krøllede hår når et stykke længere end skuldrene. Smilet er bredt, serviceminded, og alligevel naturligt.

Sammen med sin mand bestyrer hun hotellet »Monte Triplex« på bjergsiden i 2.100 meters højde, og hun har arbejdet over 15 år i Sauze. Hendes hotel ligger i den lille oase Sportinia – 600 højdemeter over selve Sauze by.

Sportinia er et plateau og et trafikalt knudepunkt på bjerget. Her mødes tre lifter, tre restauranter, en skibutik og det rustikke hotel Monte Triplex. Udsigten fra Sportinia er fabelagtig, og solen holder sig helt til klokken 18 midt i marts. Simonetta fortæller, at området i dag beværter langt flere turister fra Skandinavien og Østeuropa end for blot for få år siden.

»Før de olympiske lege i Torino 2006 var der næsten kun italienere og englændere i byen. Men siden har vi set mange flere fra andre europæiske lande,« siger hun.

De alpine konkurrencer omkring OL blev afviklet i Mælkevejen med centrum i Sestriere, men altså fordelt over hele området, og den prestigefyldte konkurrence i pukkelpiste blev afholdt i Sauze. Simonetta fremhæver desuden det hyggelige skovskiløb i nærområdet, mens skiløbet i det meste af Mælkevejen ligger over trægrænsen. Og så sætter hun pris på den gamle by.

Middelaldergaderne 

»Bygningerne er ombyggede stalde fra middelalderen,« fortæller hun begejstret.

Bor man i selve Sauze by, skal man være forberedt på, at der i landsbyen, der huser omkring 1.200 fastboende italienere, men hvor der i vintersæsonen bor flere end ti gange så mange i byens feriehuse og hoteller, stadig er mange englænderne. De kan både ses og høres. 

Det er dog nemt at få fred på en af de gode restauranter, mens briterne i vidt omfang holder sig til barerne ved den centrale plads. 

Vil man have mere ro, kan man gå ned i middelaldergaderne og slentre lidt omkring, mens man mærker historiens vingesus fra de ombyggede stalde og nyder solen på det fremskudte plateau – Alpernes balkon.

Læs mere: Skiskole med Sophie Fjellvang-Sølling


 

 

 

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere

Hvilke nationaliteter er mest sexede?

Sydamerika står stærkt, når det handler om sexede kvinder. Men hvor man ifølge de amerikanske kvinder finder mændene, kan nok overraske en dansk kvinde. Læs mere

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark