En fire meter høj tiger lyser op i mørket i skarpe gule farver. Efter kinesisk tradition er den syet af tynd silke. 

Læs også: Kuldechok: By af is tiltrækker en million turister 

Sammen med fire hvide elefanter byder den os velkommen til Longqing Gorges Isskulptur-festival, en af Beijings mest berømte vinter-attraktioner. Og et fint og fascinerende alternativ til den berømte isfestival i Harbin længere nordpå. 

Vi går gennem parken, der i anledning af festivalen er forvandlet til et sandt lyshav. For som den opmærksomme vinterturist i Beijing hurtigt vil bemærke, er kineserne vilde med lyskæder, blink og tingeltangel.

Det er ikke usædvanligt at se juletræer med blå blinkende dioder i slutningen af februar eller træer så pyntede med lys, at det tynger grenene. Her i Longqing er der heller ikke sparet på de små pærer. Enhver gren lyser op og giver en stemning af dansk jul.

Parken ligger langs en flod omgivet af bjergskråninger, og selv om Den Kinesiske Mur ikke løber her forbi, har arrangørerne sørget for, at vi ikke glemmer Kinas største turistattraktion: Oppe langs bjergsiden glimter lange lyskæder, der på smukkeste vis leder tankerne hen på Muren med dens snoede rute og små udkigsposter.

Midt i parken troner en stor, snedækket iglo, der med sine fire indgange byder os indenfor. Her kan man sidde på små stole ved borde, der selv om de er hugget af store blokke af klar is, ser bløde og indbydende ud.
Midt i iglooen har en bedstefar taget sit barnebarn op på armen ved bardisken og lader sig forevige af knipsende kameraer. 

Uden for iglooen slynger en drage sig ned ad bjerget. Indeni gemmer sig en rutsjebane, der ikke blot giver et sug i maven, men hvorfra man også har et flot overblik over stedet.

De legeglade kan fortsætte på »legepladsen« og selv mærke isens kulde med en tur ned ad børnenes rutsjebane.

Det er dog nede i floden, hovedattraktionen på isfestivalen befinder sig. Om vinteren spærrer en dæmning for vandet, og henover det tørlagte flodleje skærmer en kæmpe presenning for solens lune stråler.

Nedenunder befinder sig nemlig den gigantiske fryser, der huser skulpturerne, de mere end 100 forskellige kreationer af is. 

Mellem figurerne er der opsat neonlys i lilla, gule, grønne og blå farver, der kaster lyset rundt mellem de store klare isklumper. De fantasifulde udskæringer bryder lyset og sender farverne i stafet fra figur til figur.

Fra en dansende, velformet kvinde i lang aftenkjole og en hat, der suger den grønne farve til sig. Til et hus med søjler, som en lille dreng er kravlet ind i.

Han griner og smiler ud til sine forældre for til sidst at finde en »vindueskarm«, han kan hænge ud af, mens forældrene sikrer sig et minde fra dagens udflugt. Han kigger genert på os, da vi retter kameraet mod ham, og gemmer sig bag isens byggesten.

Figurerne,  vi bevæger os rundt imellem,  er lavet af lokale is-entusiaster. Der synes ikke at være andre krav til kreationerne end størrelsen på omkring to kvadratmeter og kunstnerens fri fantasi. Temaet varierer fra solsikker over hammer-og-segl til gigantiske fisk.

En af vores favoritter er en kinesisk mand, der peger mod solen. Han er iført en lang dragt, håret er bundet i en knude i nakken, og skægget vejer i vinden i samme retning, som han peger. Måske han udfører en af kinesernes yndlings-morgenritualer, tai chi? 

Vi går videre ind i flodløbet, hvor isbyen dukker op foran os. Store huse bygget af klare isklumper, der minder om forvoksede Lego-klodser. Husets indbyggere er de mange, især kinesiske turister, der eventyrlystne stikker vinterstøvlerne indenfor for at føle på den glatte is.

En ældre herre studerer nogle fisk og rejer, der er frosset ind i isen. Fiskenes skel reflekterer lysets neonfarver – det ser ud som om, de er ude på en lille svømmetur.

Vi tager trappen op ad bjergskråningen. Udsigten herfra over isbyen giver en overvældende fornemmelse af is som kunstart. De bygninger, vi før gik rundt imellem, virker nu endnu større og endnu mere imponerende. Især når man ser ned på de andre turister, der går rundt både mellem bygningerne.

Udenfor står en omvendt istap som en kæmpe op ad bjergskråningen. Langt oppe kan man se vandet dryppe ned. Det er her, dæmningen bremser vandet om vinteren, så kæmpe-istappen er skabt af den smule vand, der trænger forbi dæmningen.

Det minder om en drypsten vendt på hovedet. I løbet af vinteren bliver det frosne vandfald eller istappen højere og højere, og i dag, hvor vi er på besøg, strækker den sig godt 25 meter op mod dæmningen.

Vi går samme vej tilbage gennem alle is-formationerne. Øjet er endnu ikke mæt af de fantasifulde iskreationer. 

Læs også: Danmark er stort - i Kina

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar