Search Rejseliv.dk Søg
 

Når is bliver til kunst

Ispaladset er centrum i udstillingen. Og så stort, at mange kan besigtige det på samme tid fra flere sider. Foto: Tenna Schoer

Flere billeder


Små to timers kørsel fra Beijing imponerer en park fuld af kunstneriske is-skulpturer Kinas vinter-turister med deres fantasifulde udskæring og enorme størrelse.


Rejseinfo

Transport: SAS flyver direkte fra København til Beijing for ca. 6.000 kroner retur. Andre selskaber er billigere, men det kræver en mellemlanding.

Isfestivalen ligger 90 km nordvest for Beijing. Det nemmeste er at leje en bil med chauffør. Det koster omkring 700 kroner for en hel dag. Få hotellet i Beijing til at hjælpe med det.

Ophold: Man kan bo i selve isbyen på hotel Longqing Da Ju Jia, der ligger midt i parken. Et standardværelse koster cirka 250 kr., en deluxe suite med plads til fire personer cirka 800 kr. Telefon: +86 10 6919 1032 (kun kinesisk). Det er dog sjældent nødvendigt at booke værelse på forhånd.

Bedste rejsetidspunkt: Longqing Gorge Isskulptur Kunstfestival har åbent fra midt i januar til slutningen af februar. Der er åbent dagligt mellem 8.30 og 21.30. 

Pris: Entré cirka 90 kr. Ældre og studerende halv pris. Børn under 1,20 meter er gratis.


 


Af Tenna Schoer
Lørdag den 4. februar 2012



En fire meter høj tiger lyser op i mørket i skarpe gule farver. Efter kinesisk tradition er den syet af tynd silke. 

Læs også: Kuldechok: By af is tiltrækker en million turister 

Sammen med fire hvide elefanter byder den os velkommen til Longqing Gorges Isskulptur-festival, en af Beijings mest berømte vinter-attraktioner. Og et fint og fascinerende alternativ til den berømte isfestival i Harbin længere nordpå. 

Vi går gennem parken, der i anledning af festivalen er forvandlet til et sandt lyshav. For som den opmærksomme vinterturist i Beijing hurtigt vil bemærke, er kineserne vilde med lyskæder, blink og tingeltangel.

Det er ikke usædvanligt at se juletræer med blå blinkende dioder i slutningen af februar eller træer så pyntede med lys, at det tynger grenene. Her i Longqing er der heller ikke sparet på de små pærer. Enhver gren lyser op og giver en stemning af dansk jul.

Parken ligger langs en flod omgivet af bjergskråninger, og selv om Den Kinesiske Mur ikke løber her forbi, har arrangørerne sørget for, at vi ikke glemmer Kinas største turistattraktion: Oppe langs bjergsiden glimter lange lyskæder, der på smukkeste vis leder tankerne hen på Muren med dens snoede rute og små udkigsposter.

Midt i parken troner en stor, snedækket iglo, der med sine fire indgange byder os indenfor. Her kan man sidde på små stole ved borde, der selv om de er hugget af store blokke af klar is, ser bløde og indbydende ud.
Midt i iglooen har en bedstefar taget sit barnebarn op på armen ved bardisken og lader sig forevige af knipsende kameraer. 

Uden for iglooen slynger en drage sig ned ad bjerget. Indeni gemmer sig en rutsjebane, der ikke blot giver et sug i maven, men hvorfra man også har et flot overblik over stedet.

De legeglade kan fortsætte på »legepladsen« og selv mærke isens kulde med en tur ned ad børnenes rutsjebane.

Det er dog nede i floden, hovedattraktionen på isfestivalen befinder sig. Om vinteren spærrer en dæmning for vandet, og henover det tørlagte flodleje skærmer en kæmpe presenning for solens lune stråler.

Nedenunder befinder sig nemlig den gigantiske fryser, der huser skulpturerne, de mere end 100 forskellige kreationer af is. 

Mellem figurerne er der opsat neonlys i lilla, gule, grønne og blå farver, der kaster lyset rundt mellem de store klare isklumper. De fantasifulde udskæringer bryder lyset og sender farverne i stafet fra figur til figur.

Fra en dansende, velformet kvinde i lang aftenkjole og en hat, der suger den grønne farve til sig. Til et hus med søjler, som en lille dreng er kravlet ind i.

Han griner og smiler ud til sine forældre for til sidst at finde en »vindueskarm«, han kan hænge ud af, mens forældrene sikrer sig et minde fra dagens udflugt. Han kigger genert på os, da vi retter kameraet mod ham, og gemmer sig bag isens byggesten.

 

Figurerne,  vi bevæger os rundt imellem,  er lavet af lokale is-entusiaster. Der synes ikke at være andre krav til kreationerne end størrelsen på omkring to kvadratmeter og kunstnerens fri fantasi. Temaet varierer fra solsikker over hammer-og-segl til gigantiske fisk.

En af vores favoritter er en kinesisk mand, der peger mod solen. Han er iført en lang dragt, håret er bundet i en knude i nakken, og skægget vejer i vinden i samme retning, som han peger. Måske han udfører en af kinesernes yndlings-morgenritualer, tai chi? 

Vi går videre ind i flodløbet, hvor isbyen dukker op foran os. Store huse bygget af klare isklumper, der minder om forvoksede Lego-klodser. Husets indbyggere er de mange, især kinesiske turister, der eventyrlystne stikker vinterstøvlerne indenfor for at føle på den glatte is.

En ældre herre studerer nogle fisk og rejer, der er frosset ind i isen. Fiskenes skel reflekterer lysets neonfarver – det ser ud som om, de er ude på en lille svømmetur.

Vi tager trappen op ad bjergskråningen. Udsigten herfra over isbyen giver en overvældende fornemmelse af is som kunstart. De bygninger, vi før gik rundt imellem, virker nu endnu større og endnu mere imponerende. Især når man ser ned på de andre turister, der går rundt både mellem bygningerne.

Udenfor står en omvendt istap som en kæmpe op ad bjergskråningen. Langt oppe kan man se vandet dryppe ned. Det er her, dæmningen bremser vandet om vinteren, så kæmpe-istappen er skabt af den smule vand, der trænger forbi dæmningen.

Det minder om en drypsten vendt på hovedet. I løbet af vinteren bliver det frosne vandfald eller istappen højere og højere, og i dag, hvor vi er på besøg, strækker den sig godt 25 meter op mod dæmningen.

Vi går samme vej tilbage gennem alle is-formationerne. Øjet er endnu ikke mæt af de fantasifulde iskreationer. 

 

Læs også: Danmark er stort - i Kina

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Guide: 5 israelske køkkener

Den gamle bydel i Jerusalem har fire områder: Det jødiske, det muslimske, det armenske og det kristne. Vi har besøgt et køkken i hvert af dem – og et internationalt. Læs mere

Her er den perfekte musik mod flyskræk

Svøb dig i beroligende toner og hold samtidig flyskrækken i ave. Psykolog har undersøgt hvilke sange og musik, der virker bedst. Læs mere

Rügen er Bornholms tyske fætter

Tysklands største ø emmer af historie og har smuk natur, strandliv og stemning fra en svunden tid. Her er der oplevelser for hele familien. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark