Mu’adhdhinens kald til bøn strømmer ud af højtalerne fra den nærliggende store moské, mens solen kysser den støvede golfstat godmorgen. 

Der kaldes til bøn fem gange om dagen her i Mellemøsten, og den karakteristiske lyd er noget af det første, man som dansker lægger mærke til. 

Det næste er farverne – eller mangel på samme. Fra poolen på øverste etage lader jeg blikket glide ud over Bahrains hovedstad Manama. Det hele er en flydende masse af sandfarvede skyskrabere, halvfærdige højhuse og byggepladser. På én gang grimt og fascinerende.

I Danmark har Bahrain endnu ikke opnået status af feriemål. Det er formentlig mere tv-stationernes live-billeder af demonstrationer og voldelige sammenstød end feriebilleder, der kører hen over nethinden på de fleste danskere, når talen falder på det lille ørige. 

Og demonstrationer er unægtelig en del af hverdagen i Bahrain; der udsendes jævnligt varsler om shiamuslimske demonstrationer mod den sunnimuslimske Kong Hamad bin Isa al-Khalifas enevælde. Men så længe, man holder sig fra de såkaldte off limits-områder i Manama, kan man med almindelig sund fornuft trygt færdes i hovedstaden. 

Muslimsk frisind
Nabostaterne i Den Persiske Bugt har for længst fået øjnene op for Bahrains fordele. Bahrain er tidligere britisk protektorat og huser flere store amerikanske militærbaser.

Cirka halvdelen af Bahrains befolkning er udlændinge, og landet har den højeste procentandel kristne i den arabiske verden.

Måske derfor har Bahrain et usædvanligt liberalt forhold til alkohol og prostitution, som man ikke finder i de omkringliggende muslimske lande. Hvorfor især saudiaraberne valfarter over broforbindelsen til Bahrain for at gå på diskotek, drikke alkohol og og have sex med asiatiske prostituerede. Hvad der sker i Bahrain, bliver i Bahrain.

På Starbucks med turban
Bahrain er en smeltedigel af kulturer. Den store andel briter og amerikanere samt asiatiske gæstearbejdere betyder, at størstedelen af indbyggerne i Bahrain taler flydende engelsk. 

Den britiske og amerikanske indflydelse kommer også til udtryk i Bahrains nye og moderne butikscentre. I Bahrain City Centre ligger Bath & Body Works, Debenhams, New Look, Saks Fifth Avenue, Guess, Sephora, MAC og Victoria’s Secret side om side med lokale smykkeforretninger, guldsmede og tøjbutikker, der sælger den sorte damekappe abaya og den mere puritanske burka.

På Starbucks sidder to arabiske mænd og drikker amerikansk cafe latte. De bærer traditionel hvidkjortel og hovedbeklædning, som holdes på plads af en sort ring. 

Farven på hovedbeklædningen, og den måde, den sidder på, skifter alt efter den seneste mode. Ude på gangene i butikscentret hænger fnisende teenagepiger ud. Nogle bærer abaya, nogle tilmed tørklæde, mens andre har tætsiddende jeans på og løsthængende hår. Alt er tilladt. 

UNESCO-seværdigheder 
Bahrain har ganske få seværdigheder. En af dem er Livets Træ, som er et sølle træ cirka en halv times kørsel fra Manama ud i ørkenen. Dér står det helt alene og mirakuløst og gror midt i sandet og heden.

Det er imponerende, men ikke noget, man kan bruge voldsomt lang tid på. Anderledes oplsugende er Qal’at al-Bahrain (Bahrain Fort) i Muharraq.

Det imponerende 1500-tals fort er på UNESCOs verdensarvsliste og er udgravet af danske og franske arkæologer. Det tilhørende besøgscenter, Bahrain Fort Site Museum, er tegnet af danske Wohlert Arkitekter. Andre seværdigheder inkluderer Bahrain Nationalmuseum, Arad Fort og Den Store Moske.

Som kvindelig turist i Bahrain behøver man generelt hverken bære abaya eller tørklæde, men hvis man er kvinde og vil ind i en moske, skal knæ, albuer og hår dækkes til. I den sunnimuslimske Al-Fateh Mosque, som Den Store Moske også hedder, er alle velkomne i dagstimerne og uden for bøn, og her kan man låne den traditionelle dragt (det er bedst at medbringe sit eget tørklæde).

Den Store Moske udbyder gratis guidede ture, som varmt kan anbefales. 

»Du er nødt til at have en plan over, hvad du skal nå at smage«
Fredag er alle muslimers hellige dag, og i Bahrain arbejder alle derfor søndag til torsdag og holder fri fredag og lørdag. Så torsdag er en god aften at udforske Manamas mange barer og diskoteker på.

Om fredagen er der, udover fredagsbøn, tradition for at mødes til fredagsbrunch.

En fredagsbrunch er ikke en hvilken som helst brunch. Det er et vanvittigt mad- og drukorgie, som typisk starter kl. 12 og varer fire timer. Hvor man i bogstaveligste forstand ikke laver andet end at spise og drikke. 

På Bahrains vestkyst, en halv times kørsel fra Manama, ligger luksushotellet Sofitel Bahrain Zallaq Thalassa Sea & Spa, som serverer fredagsbrunch. Den står i cirka 400 kroner, men er alle pengene værd. Det er umuligt at nå det hele.

Som en bosiddende amerikaner siger: »Du er nødt til at have en plan over, hvad du skal nå at smage, når du går til brunch i Bahrain«.

Synd får en helt ny betydning, når man står foran meterlange kageborde, chokoladefondue, ostebord, steg, sovs og kartofler, wokkøkken, salatbord, sushi- og skaldyrfade, crepebageri, pizzeria, margaritabar, øl, vin, champagnebar, hors d’oeuvres, is, frugter og nødder.

Hele verden er repræsenteret til dette ædegilde. Kunsten er at spise så lidt som muligt af så meget som muligt. Og sove ud lørdag.

Læs også: Ørkensafari på 1. klasse

1 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar