Search Rejseliv.dk Søg
 

Suveræn luksus på krydstogt i Caribien

Svigersønnen viser sine evner på Flow Rider’en. Det krævede megen tålmodighed at fange ham, mens han stod op på brættet. Foto: Mads Hyltoft Rønnov-Jessen

Flere billeder


Et krydstogt i Caribien er på en gang en luksuriøs ferie-boble og et møde med de barske realiteter, som andre knapt så heldige mennesker lever under.


Rejseinfo:

Transport: Til og fra Orlando, Florida, foregik med Continental Airlines fra Kastrup med mellemlanding og kort ophold i Newark, New York. Pris: 4.510 kr. pr. billet

Ophold: Cruiset blev købt hos Royal Caribbean Cruise Lines og foregik i perioden 11.-18. oktober (efterårsferien) i dobbeltværelse (Interior Stateroom) på Freedom of the Seas, som indtil december 2009 var verdens største krydstogtskib (339 m langt, 56 meter bredt og 62 m højt over vandlinjen).

Pris: 4.700 pr. person inkl. alle måltider, kaffe, the, vand og saftevand samt drikkepenge. Cruiset gik fra Port Canaveral, Florida (lige ved Kennedy Space Center) til Haiti, Jamaica, Grand Cayman og Mexico og retur til Port Canaveral.


Af Mads Hyltoft Rønnov-Jessen
Fredag den 28. maj 2010



Side 1 | 2 | 3 | Næste »

Den blide rumlen fra hovedmaskineriet, som blev sat i gang, vækkede mig af min blund i liggestolen på soldækket.

Bag os forsvandt Jamaica langsomt i den sene eftermiddagssol, og mens det kæmpestore, hvide skib satte kurs mod Grand Cayman, var jeg virkelig glad for, at min nu 50-årige hustru og jeg havde besluttet at give familien et krydstogt i anledning af hendes runde fødselsdag.

Næste: Dagens fysiske udfordring og mægtige Freedom of the Seas

Vi havde haft, hvad man langt hen ad vejen kunne kalde en typisk krydstogtsdag i land. Freedom of the Seas var ankommet til Jamaica tidligt om morgenen og havde lagt til i den lille by Ocho Rios – i daglig tale »Ochi«. Jeg har været i Caribien før og ved derfor, hvad man skal vente, når man præsenteres for en »smuk« by.

Havde Ochi ligget alle andre steder, ville man formentlig kalde den et hul, men byen har sig egen charme, og førstegangsrejsende i Caribien ser virkelig, hvordan alt i denne del af verden er som kastet ind mellem hinanden med en kulskovl.

Der er både højhuse (ikke så mange), bølgeblikshytter af meget lav standard (rigtig mange) og så en del små butikscentre, hvor man i særdeleshed han købe guld og diamanter. Når man er krydstogtskunde her i Caribien, kan man være sikker på, at man ustandseligt bliver udsat for handlende, som vil prange én noget på. Det er faktisk ret anstrengende, men man bliver god til at sige nej.

Vi havde valgt at leje en taxa for hele dagen for en, syntes vi, rimelig pris. Vi betalte 120 amerikanske dollars for seks personer, og det var formentlig for meget, men for os var det alle pengene værd. Taxaen gav os frihed og mobilitet.

Vi lagde ud med at tage på sight seeing i Ochi. Det var temmelig hurtigt overstået, men vi fik set nogle af de store forskelle i levestandard. I byens velhaverkvarter var en betragtelig del af husene, ifølge vores chauffør, for tiden ubeboede. Deres ejere sad i spjældet i USA for smugling af narkotika.

Vores chaufførs udtale af »drugs smuggling«, der blev til »jugs smuggling«, gav anledning til en del moro i vores familie, da »jugs« jo er en betegnelse for de kvindelige attributter. De riges område her i byen adskilte sig ikke væsentligt fra samme slags andre steder i verden: Store villaer med mure omkring og bidske hunde i haverne.

Efter at have vist os disse sider af urbane jungle, kørte taxaen os ud til den nærliggende regnskov. Man forbløffes over den frodighed, der er her – planter og blomster overalt, oppe og nede. Bevoksningen var så tæt, at vi end ikke kunne se himlen. Ja, selv vejen gennem skoven var overdækket af floraen.

Duftindtrykkene var overvældende – en blanding af parfumeret, skovbundsråddent og nærmest sødligt. Men først og fremmest var der fugtigheden. Regnskovens kolossale luftfugtighed gjorde det til lidt af en blandet fornøjelse for os, så relativt hurtigt søgte vi tilflugt i den airconditionerede bil.

Næste: Dagens fysiske udfordring og mægtige Freedom of the Seas

Side 1 | 2 | 3 | Næste »

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark