Search Rejseliv.dk Søg
 

Med singler og børn i sneen

Er man singleforælder, er Ruby Rejsers fællesrejser en super måde at holde ferie på. Både de voksne og børnene har stor glæde af hinandens selskab - og så er det en dejlig billig måde at rejse på. Foto: Tine Vorting

Flere billeder


Højfjeldshotellet er erstattet af et hundrede år gammelt pensionat og fælles madlavning.


Vejen dertil

Vi rejste med Ruby Rejser, som de sidste mange år har arrangeret fællesrejser. Kun de sidste to år har bureauet også tilbudt singlerejser med børn, og efterspørgslen er stigende. I Norge er der singlerejser med børn i uge 6 i Hafjell og uge 11 i Kvitfjell.

Vi betalte 5.000 kr. for to personer, og beløbet dækkede bustransport, logi på dobbeltværelse og fuld pension. Morgenmad og middagsmad blev tilberedt af madhold, mens man smører madpakker om morgenen eller kommer hjem og spiser til frokost. Smørrebrødet laver man selv, eller man varmer rester fra middagen. Inkl. leje af udstyr og køb af liftkort kostede rejsen i alt 7.700 danske kroner.

www.ruby-rejser.dk

www.aasletten.no



Om Hafjell


  • Hafjell har 14 lifter og Norges eneste gondoliftl. Området byder på varieret skiløb med blå, grønne, røde og sorte løjper, pukkelpister, snowboardpark og skovløjper med hop. Dog er der en hovedvægt af de lette løjper, så området er velegnet til nybegyndere og letøvede. Hvis man vil tage den med ro på ski, kan man vælge den lange tur af de blå løjper nr. 41 og 38, der fører forbi sommerhusområder.Tre dage om ugen er der aftenski, hvor fem af pisterne er åbne til klokken 20.

  • Med liftkort til Hafjell har man også mulighed for at stå på ski på Kvitfjell, som er berømt for sin styrtløbsløjpe, der blev anlagt til OL i 1994. Der går en bus om morgenen fra Hafjell, og den kører tilbage kl. tre. Turen tager ca. en halv time.

  • For langrendsentusiaster er der fem løjper af længder fra 9 km. til 32 km. De starter oppe fra Mosetertoppen, hvor gondolen stopper.

  • Hafjell ligger i byen Øyer, som har 5000 indbyggere, et bageri, et par gavebutikker, en række hoteller og to store supermarkeder. Byen ligger 1 km fra selve Hafjell.

  • I Hafjell er også muligt at få en gang massage eller fysioterapi ca. 100 meter fra Pensionatet Aasletten.


Af Tine Vorting
Onsdag den 18. februar 2009



Af med skoene,« udbryder vores madkoordinator Tina, da jeg med sne under sålerne træder ind i receptionen tidligt om morgenen på Pensionatet Aasletten, træt efter 12 timer i hvilebus.

Jeg finder sutskoene frem til datteren, sætter kufferterne på værelset og går ned til friskbagte grovboller og nybrygget kaffe, som Tina og hendes medhjælper Susan har gjort klar til os.

Bussen har netop tilbagelagt ca. 1000 km. Den er startet i Århus. Vi er stået på i Herlev kl. 19.30, og kl. 6 om morgenen den efterfølgende dag ruller bussen ind til det norske skisportssted Hafjell 15 km nord for Lillehammer.

Vi sætter os sultne til morgenbordet. 16 singleforældre og vores tilsammen tyve børn i alderen tre til 13 år.
Mens Tina byder os velkommen og informerer om ugens program, ser vi hinanden lidt genert an. 13 ud af 16 er mødre. Her er gode muligheder for at få et par singleveninder. Og for at børnene får nogle venner i de seks dage, vi skal bo her. 
Ældre pensionat

Efter mange år på højfjeldshotel har jeg i år valgt en singlerejse med børn. I stedet for hotel med swimmingpool skal vi bo i et hundrede år gammelt pensionat, hvor vi deler bad og toilet med vores rejsefæller. Restauranten, det store kolde bord og stuepigerne er afløst af fælles madlavning og -rengøring.

Pensionatet ligger 100 meter fra Norges eneste og kun to år gamle gondollift med plads til otte personer.
På syv minutter bringer den os op i 781 meters højde i Mosetertoppen. Efter en kort tur ned af den blå pist, stiger vi på en stolelift og til sidst en træklift. Nu er vi tæt på Gaiastova i 1000 meters højde.

Oppe fra toppen kan vi se den »Olympiske mand med ilden« på bjergskråningen overfor. Lillehammer var vært for OL i 1994, og Hafjell og det nærliggende skisportssted Kvitfjell lagde pister til mange af konkurrencerne.

Det er 25 graders frost, og kulden bider godt i kinderne. Men med ansigterne dækket af skihjelm, skibriller og tørklæde, er vi godt beskyttet mod forfrysninger i huden. Anna på otte år og jeg har valgt at tage en tur på pisterne sammen med Louise og hendes to børn.
Oppe fra toppen vælger vi først den blå løjpe, som har små hop og smalle skovstier ude i siden. Et hit for børnene. Men de er hurtigt nede af bakken, og vi forsøger at følge efter dem.

Heldigvis ender de fleste af bakkerne ved foden af samme lift, så vi finder hurtigt hinanden igen.
Terrænet er varieret, vi skifter mellem de blå, grønne og røde pister og prøver også skovløjperne og snowboardparken. Vi kan faktisk stå længere ture uden at tage den samme lift igen og igen.

Fællessang
»Det er en kold tid, som vi lever i«, synger vi i fællesskab, efter at vi sultne og trætte har sat os til bords den første aften.
Alle middage indledes med fællessang, som vælges af dagens madhold. Menuen består af suppe og glaseret skinke. Snakken går om dagens skiløb, om børnene og om dagligdagen hjemme i Danmark.

Vi skåler, og man deler ud af hinandens vin. Og vi nyder, at vi ikke sidder på hotelværelset på højfjellshotellet alene uden samvær med andre børn og voksne.

Stemningen er familiær. Vi føler allerede, at vi kender hinanden. Flere har stået på ski sammen i løbet af dagen, og mange af børnene har været på skiskole sammen. Vi er fælles om det hele, og det er som at være derhjemme. Bare meget mere afslappet.
Voksne kan tale sammen uden at blive afbrudt af børnene, som har stimlet sig sammen inde i pejsestuen med deres Nintendoer, som de spiller sammen to og to, andre spiller kort eller tegner.

Her er ikke noget legerum eller spillemaskiner som på højfjellshotellet, men ungerne morer sig og finder deres indre kunstner frem, da de dekorerer en tre meter lang papirsdug i fællesskab, eller da de finder på at lave lagkager med blandt andet æbler og rosiner. I løbet af de seks dage hører vi ikke om konflikter blandt børnene, selvom antallet af børn er lige så stort som i en skoleklasse.
Løgsuppe og forloren hare

Dag nummer to er det Annas og min tur til at lave mad. Vi er kommet på madhold med Tomas og Jørgen fra henholdsvis Sønderjylland og København. Børnene hjælper til, så godt de kan, med at skrælle kartofler og gulerødder og dække bord. Menuen står på løgsuppe og forloren hare.

Madplanerne er lavet på forhånd af rejsebureauet, som også har sørget for indkøb og lette opskrifter. Inden maden serveres, lægger jeg dej til 100 boller, som kan komme i ovnen næste morgen, klar til morgenmaden, som vores madhold også står for.
Men så kan vi også nyde de andres mad resten af turen.

Fælles madlavning er en god måde at komme i snak med andre på, og vi morer os, når Tomas ikke lige kan få baconen rundt om »haren«, eller når jeg smider skrællerne ud i den forkerte skraldespand, fordi jeg ikke lige ved, at de tilhører organisk materiale.
Nordmændene er meget opmærksomme på korrekt affaldshåndtering, og kartoffelskræller hører til rester, der kan genbruges til foder!

Efter fem overnatninger tjekker vi ud af værelset. Først skal vi gøre pensionatet rent. Vi bliver delt ind i hold og får pensionatet skinnende rent på kort tid.

Vi har endnu en hel dag på ski, før bussen bringer os tilbage til Danmark. Det har sneet tæt de sidste par dage, og pisterne er tunge af et tykt lag sne. Præparering af pister er ikke nordmændenes stærke side, når det sner i døgndrift. Så vi får os en hård tur ned af bakkerne den sidste dag.
På busturen hjem er vi helt vemodige. De fleste af os vil tilbage næste år. For singlerejse med børn er møghyggeligt, og så er det tilmed nemt og billigt.

For børnene
Hafjell er ideelt for børn. Ved gondolen er der skiskole og legeområder samt meget nemme børnebakker, hvor børnene kan benytte et slags rulle fortov, der bringer dem nogle meter op af bakken. Barneland er en slags skibørnehave for børn mellem 0 og syv år. Her kan de lege både indendørs og udendørs og noget af tiden går også med skiskole. Det koster 300 danske kroner for tre timer om dagen. Der er placeret legepladser både neden for og oppe i terrænet.

Er børnene blevet trætte af at stå på ski, kan man nok få et par timer til at gå i Lekeland, som er et 800 m2 stort indendørs legeland for de 0-12 årige. Ligger i Hafjell og koster mellem 75 og 95 norske kroner for børn og 50 norske kroner for voksne. Man kan også besøge Hunderfossen Familiepark, som ligger to km. fra Hafjell.
 

0 kommentarer | 


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Dem vil vi ikke dele hotel med

400.000 forventningsfulde danskere tager på charterferie i løbet af sommerferien, men det er visse ting, der kan ødelægge feriehumøret. på hotellet. Læs mere

5 hurtige frokoster i New York

Der er ingen tid at spilde, når den står på sightseeing og shopping på Manhattan. Her er fem lækre bud på den hurtige frokost, også når man går på rigtig restaurant. Læs mere

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark