Når man kommer inde fra Palma de Mallorca, kører man til den lille by Calvia. Væk fra de velkendte feriesteder som Palma Nova, Portals Nous og Magaluf.

Læs også: 10 tips til Mallorca 

I Calvia drejer man, når der ikke er andre muligheder, brat til højre, og på den måde kommer man lige så stille ud af byen igen. Ud ad en lille snoet vej mellem stendiger og marker med johannesbrødtræer, oliventræer og frugttræer. Her er stemningen en helt anden. Mere landlig.

Pludselig står der i vejens højre side et tagdækket skilt med ordene Son Boronat. Hotellet dukker frem cirka 500 meter nede ad en markvej indrettet i en ældgammel, næsten historisk, oliven-finca. Man parkerer langs en længe foran og går ind af døren i en gammel træport. Her mellem mandelplantager og olivenlunde har Johnnie og René Kobbelgaard restaureret og indrettet et hyggeligt og smukt boutique-hotel. Syv værelser vil stå klar til overnattende gæster, når der er flest.

Johnnie og René har en fortid i rejsebranchen, før de kastede sig ud i hotel- og restaurationsdrift – dog med assistance fra Johnnies niece Mie og hotelhunden Anton. René går selv og sætter løbende stedet i stand og de har begge indrettet det elegant med loppefund, antikviteter og ting, de har bragt med hjem fra deres rejser.

Det enkle, velsmagende køkken
Stedet er hurtigt blevet populært som spisested for fastboende udlændinge, der flokkes om det enkle, velsmagende køkken, der serveres i oliven-møllens gamle gård, hvor der dækkes fint op om aftenen mellem flakkende lys.

Der er dækket op til at 14 gæster bespises. Menuen sættes suværent af Johnnie, der regerer i køkkenet: tre retter, et internationalt kvalitets-køkken tilvirket af lokale spanske råvarer og serveret på musselmalet kongeligt porcelæn.

Der er flere gode spisesteder på Mallorca, men den uge vi var der, spiste vi ikke bedre end lige her. Så det var ikke overraskende, at briter, tyskere og skandinaver fra nær og fjern sluttede sig til middagsselskabet om aftenen.

Vi var blevet indkvarteret i tårnværelset, hvortil der var adgang af en snoet trappe. Om natten sænkede mørket og stilheden sig som nerveberoligende tabletter, der dryssede ned fra stjernehimlen over vore hoveder. Vi var nået langt uden for hørevidde af natteliv og bytrafik.

Som en munter hvalros
Her er roen ikke mere intens end om morgenen. Jeg havde glemt at lukke et af vinduernes skodder og vågnede ved lyden af et lysbundt fra solens første stråler, der listede op over den omgivende bjergkam og ramte værelsets gulv. Begivenheden blev straks fejret af en galende hane, der blev akkompagneret af fjerne hundeglam.

Lidt efter svirrede en flue i det andet vindue og en fjern skramlen trængte op fra gården. Huset var ved at vågne. Til tårnværelset hørte også en terrasse på toppen af tårnet. Det var herfra, jeg fik øje på swimmingpoolen ved vandreservoiret i den tilhørende have. Her boltrede jeg mig som en munter hvalros og samlede appetit til morgenbordet, før turen igen gik videre.

2 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar