Side 1 | 2 | 3 | Næste »

Mexico City er en af verdens vildeste og mest pulserende hovedstæder. En by, hvor man skal være særlig opmærksom, når man er ude efter mørkets frembrud. Og første stop på vores Mexico-rundrejse.

Læs også: Det søde liv på vanilje-øen

Derfor har vi fra starten fået indskærpet af vores rejsebureau, hvornår og hvordan vi bør færdes udenfor Hotel Génève, som er et hyggeligt og meget centralt beliggende hotel i den såkaldt sikre Zona Rosa – efter midnat er det, efter sigende, anbefalelsesværdigt at styre sin nysgerrighed, til solen atter står højt på himlen.

Med det dagsprogram, vi har lagt bag os på denne ene dag i Mexico City, er det heller ikke noget problem. Allerede nu har vi vandret rundt i Teotihuacán, det imponerende tempelkompleks, som ligger cirka 40 km fra Mexico City, stået på toppen af verdens tredje største pyramide, Pirámide del Sol, besøgt det imponerende, Museo Nacional de Antropologia og trasket rundt på Zocaloen med Metropolitan-katedralen og regeringspaladset.

Sidst, men ikke mindst, har vi brugt et par timer i og omkring den overvældende domkirke, Basilica De Guadalupe, og suget så meget af den sindssygt betagende storby til os med dens dansende indianere, grillede majskolber, bogcafeer og gade-healing, som det overhovedet kan lade sig gøre på en enkelt eftermiddag.

Kulturel smeltedigel
Mexico City er en sydende, eller rettere spilkogende metropol. Et gigantisk trafikinferno, som samtidig bimler og bamler af indianske trommerytmer fra den kultur, der lever i bedste velgående, og som man møder i al sin magt og vælde, når man ankommer til Teotichuacán, som i storhedstiden fra 300 til 600 e.Kr. husede 150.000 mennesker.

Her går man først ad De Dødes Allé fra templet, bygget til ære for guden Quetzalcóatl, den fjerklædte slange, som går igen i en række af de indianske kulturer og legender.

Midtvejs oppe af alléen finder man så Solpyramiden, og Månepyramiden ligger som en oplagt afslutning ved siden af Jaguarpaladset, Palacio de los Jaguares, hvor man får et lille indtryk af de farverige freskomalerier, som oprindeligt har præget området. 

Indianerkulturen
De store indianerkulturer gennemsyrer fortsat livet i Mexico mindst lige så meget som den moderne, spanske, vestlige kultur. Og hvad det for alvor indebærer, oplever vi direkte på den myldrende, tætbefolkede kirkeplads lige foran Basilica’en, som er rammen om en gigantisk sammensmeltning af racer og religioner.

Således har tusindvis af pilgrimme denne lørdag formiddag slået sig ned på det enorme, kirkelige areal, som ligner en større campingplads med sovende og spisende i alle aldre.

Der kokkereres over åben ild, overalt dufter der skønt af mad, røg og liv, og mange sover på tæpper, på plastikposer eller andet – mange af de folk, vi ser, er ludfattige og har vandret i dagevis til fods fra de fjerneste dele af Mexico for at bede til den hellige jomfru. Halvdelen af Mexicos 110 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen.  

Næste: Pilgrimme, krokodiller og San Cristóbal

Side 1 | 2 | 3 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar