- epicroom skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 24/05/2013 - 20:39
- thoudahl skrev en kommentar til artiklen "Her spiser du allerbedst i Asien" 24/05/2013 - 10:14
- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:18
- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:17
- stineingmann skrev en kommentar til artiklen "Tag med på 110 km Fjällräven Classic" 22/05/2013 - 13:36
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenDubai er nu til at betale

Tag en lille sejltur og nyd udsigten til blandt andet det syvstjernede Burj al Arab-hotel. Foto: Kasper Krogh
Dubai var engang de über-riges legeplads, hvor oliepenge kunne gøre selv de vildeste idéer til virkelighed. Finanskrisen rev det billede itu og tilbage står et mere ydmygt Dubai.
Rejseinfo:
Transport: En returflybillet kan findes til omkring 3.000 kr. SAS og Norwegian har direkte fly til Dubai, men de udfordres i stigende grad af de arabiske selskaber, som selv på economy class er kendt for et særdeles højt serviceniveau. Et af dem, Qatar Airways, har jævnligt tilbud på København-Dubai via Doha, og i august 2011 åbner Dubais eget flyselskab Emirates en direkte rute fra Dubai til København.
Ophold: Vi boede, som nævnt i artiklen, på et Radsisson Blu i Sharjah til 1.200 kr. pr. nat. Ifølge Hotel.coms opgørelse ligger gennemsnitsprisen på et hotelværelse i Dubai på 950 kr. radissonblu.com/resort-sharjah, hotels.com samt rejseliv.dk/find/hotel
Bedste rejsetidspunkt: Dubai er et godt vinterferiealternativ til Thailand og Gran Canaria. Om sommeren er her ofte omkring 40 grader varmt, og selv om der er aircondition overalt, så er det ikke rart.
Info: dubaitourism.ae samt rejseliv.dk/forenede-arabiske-emirater/dubai
Brugernes seneste tip
»Far, man kan slet ikke se toppen,« konstaterer vores toårige søn nede fra klapvognen, mens resten af familien står med nakken bagover i et forsøg på at få hele Burj Kalifa med.
Læs også: Guide til storbyer med strand
Knægten har ret, for når man står ved foden af Dubais – og også verdens – højeste bygning, er det svært at se spidsen af de 200 etager skinnende glas og stål, som udviskes i en varmedis højt, højt oppe på himlen.
I de glade dage før finanskrisen kørte byggekranerne nonstop i Dubai. Emiratet havde ikke nok i en skyline, der kan måle sig med Manhattans, en indendørs skibakke i et land uden frost og i det syvstjernede hotel, hvor Stein Bagger mødte sit Waterloo. Emiratet ville også have verdens højeste bygning, der skulle rejse sig næsten en kilometer i vejret som symbol på Dubais rigdom og evne til at sprænge alle rammer.
Men Burj Kalifa er stik imod alle intentioner også blevet et bevis på, at der selv i den lille ørkenstat, som ville være de über-riges legeplads, er grænser for, hvor langt penge rækker.
Det 828 meter høje tårn skulle oprindeligt have heddet Burj Dubai – på dansk Dubai-tårnet. Men så kom finanskrisen og ramte Dubai som en nedrivningskugle for enden af en kran. Dubai stod pludselig med et statsunderskud på 80 mia. dollar, og hele emiratet og planerne om Burj Dubai kunne kollapse som et korthus. Dubai gik derfor tiggergang i naboemiratet Abu Dabi og lånte 10 mia. dollar til at holde kranerne i gang. Udover renterne havde det sin pris; i dag hedder verdens højeste bygning ikke Burj Dubai, som planlagt, men Burj Kalifa – opkaldt efter Abu Dabis leder, Sheik Khalifa bin Zayed al-Nahyan.
Som en groggy bokser forsøger emiratet i dag at genfinde sine ben efter finanskrisen. Det har sine fordele for turisterne. For i et forsøg på at lokke dem til landet er prisniveauet blevet sænket i Dubai. Selv om Dubai fortsat ikke er blandt verdens billigste rejsemål, er det i dag i højere grad end før krisen til at betale et ophold her. Det har gjort emiratet til et strand- og solsikkert alternativ for de danskere, som er trætte af sangria og kanariske øer, men ikke orker de lange flyveture til Østen. Det tager nemlig kun godt seks timer at flyve fra gråvejr i Danmark til høj sol i Dubai.
Netop den kombination fik os til at overveje Dubai, og da vi undersøgte priserne på hoteller og fly, blev vi overrasket over, hvor langt vi kunne komme for pengene. De femstjernede luksushoteller i Dubai er nu nede i en prisklasse, som ikke ligger meget over, hvad en overnatning på et godt hotel koster i Danmark. For nylig opgjorde hjemmesiden Hotels.com en statistik over hotelpriserne verden over i 2010. Her lå Dubai og De Forenede Arabiske Emirater nummer to blandt de lande, hvor hotelpriserne var faldet mest, kun overgået af Marokko. Samtidig er Dubais lufthavn et absolut knudepunkt for flytrafik mellem Europa, Mellemøsten og Asien, hvilket har skabt øget konkurrence og billigere priser.
Da vi skulle af sted, var vi på udkig efter et hotel med både pool og strand, i børnevenlige versioner. Efter et par afteners netsurfing landede vi på et Radisson Blu Resort i Sharjaj, nord for Dubai. På det femstjernede hotel fik vi et stort værelse med god plads til to voksne og et barn for 1.200 kr. per nat. Med i det var en kæmpe morgenbuffet og adgang til stedets tre swimmingpools, en god strand, fitnesscenter og spa, tennisbaner, volleyballbane og andre »nødvendigheder«.
Det så godt ud, da vi bookede på nettet, og heldigvis også da vi nåede frem til stedet. Dog var udsigten fra stranden til den nærliggende havn og skibsbygningsdok ikke lige noget, der stod nævnt på hotellets hjemmeside. Men på plussiden var faciliteterne gode, personalet flinkt og hjælpsomt, og så var der en glimrende shuttlebus, som hver morgen kører hotelgæster ind til Dubai centrum.
Her bliver man så sat af ved et stort shoppingcenter. Selvfølgelig, for meget af livet i Dubai synes at foregå i eller omkring de mange gigantiske shoppingcentre, der får Magasin til at ligne en 7Eleven-butik. De er hele byer i sig selv, og ud over forretninger i hobetal er der indbygget underholdning som for eksempel den indendørs skibakke i Emirates Mall eller kæmpe akvarium og undervands-zoo i Dubai Mall.
I stormagasinerne viser de nye tider sig også. Selvfølgelig kan man stadig fyre en månedsløn af på en formiddag, hvis man går i haute couture-butikker som Tom Ford, Jimmy Choo eller Dior. Der ser man aldrig et skilt med »Buy 2 – get 1 for free«, men det gjorde vi til gengæld i forretninger med mange af de samme mærkevarer, som man finder på Strøget i København, og til priser på samme niveau eller lidt under de danske. Udsalget var i gang, og tilbuddene havde ingen udløbsdato.
Priserne var også ganske rimelige i Dubais køkkener, hvor man finder et bredt udvalg af kvalitetsrestauranter for enhver smag og pengepung. Fra stjernekokkene Gordons Ramsay og Gary Rhodes’ europæiske gourmetkøkken over argentinske, kinesiske, vietnamesiske og de mange små og sublime libanesiske og persiske restauranter er der bud for enhver smag, og vi oplevede hverken at gå skuffede eller sultne fra bordet. Ej heller meget fattigere, for set i forhold til madens kvalitet, var priserne yderst rimelige og et stykke under, hvad man er vant til i Danmark.
Når alle plusserne ved Dubai er fremhævet, bør de mindre gode sider også komme frem i lyset. Dubai er ikke en nem by at udforske. Der er for varmt, for langt og for svært at finde rundt til fods, så transporten foregår i billige taxa’er eller i metro-tog fra hotellerne til shoppingcentrene eller til de gode, offentlige strande langs området Jumeriah Beach. Og trafikken er tæt og ender i myldretiden ofte i en trafikprop. Så selv om Dubai er en storby, skal man være forberedt på at opleve den på en anden måde, end man gør i for eksempel de europæiske hovedstæder.
Normerne for påklædning og sædelighed kan også være en udfordring. Man har læst skrækhistorier om kærestepar, der har fået bøder for at kysse på åben gade og om det lokale politis hårdhændede metoder. Særligt for kvinder kan det være svært at vurdere, hvilken påklædning der anses for at være tækkelig. For mens mange af Dubais lokale kvinder går muslimsk klædt med dragter, som dækker kroppen og tørklæde over håret, ser man også kvinder i stiletter, nederdele og med fuld makeup. Hvor grænsen går, skal ikke afgøres her, men normerne er helt sikkert andre og mere restriktive end de europæiske.
Når det er sagt, så opvejes ulemper af fordele i Dubai. Ud over en stensikker solgaranti og gode strande har stedet også sin egen, ejendommelige charme. Dubai er et mellemøstligt svar på Las Vegas, et sted hvor halvskøre idéer blev til virkelighed takket være en hulens masse penge.
Uanset om man synes om den til tider vulgære opvisning i overflod og rigdom eller ej, og selv om det er svært at få øje på de historiske og kulturelle aftryk i ørkensandet, er både store og små sikret en på opleveren i emiratet. Samtidig har finanskrisen gjort Dubai til et sted, hvor en uges ferie sagtens kan, men ikke behøver, at koste forfærdeligt meget mere, end hvad den gør i Danmark.
Læs også: Gigantisk bygning skal rage 1,6 kilometer ind i himlen
Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...
Flere sommerfly til New York

















Kommentarer
Skrevet af TommyK, tir, 10/05/2011 - 11:16 - Indberet som upassende
Sharjaj er jo ikke ligefrem Dubai, derfor er prisen nok også derfor overkommelig.
Vil man opleve dubai skal man også bo i dubai, enten i den gamle bydel som er sjov at se, men langt fra ens ide om hvor exclusiv dubai er, eller det mere exclusive område jumeirah 25-30 km fra Bur dubai. Hvis man vil smage på den lækre del af dubai, med fede hoteller, lækre strande, og Atlantis i sigte, er det absolut der det sker. Men, så skal der også betales mere end en ferie for fattigrøve. Når nu dubai endeligt skal opleves, er det om at tage spenderbukserne på. 1500 kr for afternoon tea på Burj al arab. Alle pengene værd. Man får smagsprøver så maven er ved at revne.
The walk, samt dubai marina er en oplevelse, det emmer af liv og fed atmosfære. Bare duften mellemøstlig af mad og vandpibe får en i drømmeland. Biler man kun kan drømme om kommer i lange bane, sheikerne vil meget gerne vise sig frem. Snakken om at kvinderne er meget tildækket er en skrøne. Der er en overvægt af smukke kvinder med mellemøstligt udseende i Gucci jeans og stramtsiddende toppe alle vegne. Men man skal respektere deres love, eller kan det blive ubehageligt. Det er et land med meget lidt kriminalitet, da straffen er hård.
Det er en fed oplevelse at komme til dubai, og vi gør det gerne igen. (2012)
Artiklen beskrive også dubai ikke er nemt at udforske til fods, da det er varmt. Det kommer vel ikke som en overraskelse. Taxaer er billige, og på det rigtige tidspunkt af året er varmen ikke noget problem. Kan kun sige positivt om dubai. Prisen for 2 voksne og 2 børn med SAS koster 19000 kr Norwiegan 15600 kr, så at sammenligne med en ferie i DK er vel at skyde lidt over målet.