Den gamle, tandløse fisker har godt gang i kæbetøjet. Ikke med at tygge, men med at snakke højt. Meget højt.
Med svingende arme understreger han sine spiritustågede meninger. Chefen Louis gelejder ham stille hen til tapas-restaurantens døråbning. Fiskeren fortsætter ufortrødent ude på gaden.  I hans rødsprængte øjne anes et finurligt glimt. Han nyder tydeligvis at tage gas på folk. De lokale mænd ved siden af mig har totalt ignoreret ham. Ikke så meget som et løftet øjenbryn.

Læs også: Danskernes spanske paradis

De to søstre Rosa og Maria, der står for det store udbud af tapas, smiler let undskyldende.
Sådan kan stemningen også være, når man kommer i kontakt med lokalmiljøet i fiskerbyen Arguineguin. Det eneste sted på sydkysten af Gran Canaria med et aktivt lokalmiljø.

Restaurant Arguineguin ligger ved en lille plads nær havnepromenaden i selve Arguineguin. Her er der et fint udbud af tapas: Det er rejer og blæksprutter i vinaigre, fritterede blæksprutter, små fiskefilletter, paella med skaldyr, kødboller i lækker sovs, kalvelever, spansk omelet og meget andet godt. Prisen ligger på knap 20 kr pr tapasportion med brød til. To portioner er som regel nok.

Sydamerikanske pangfarver
Skulle et tapassted med en rå, men hjertelig, omgangstone ikke være din spidskompetance, er der tapasrestauranten Apollo Xl på den anden side af gaden. I den ene ende er der et afslappet lokalt islæt langs den store tapasbar, i den anden mod havet hersker turisterne.
Jeg har nu selv en svaghed for de lokale spisesteder. Her er der som regel god mad til rimelige priser. Du burde også unde dig selv en spadseretur i det charmerende lokalmiljø langs havnen. Inde bagved i de snævre stræder. Husfacader lyser op i sydamerikanske pangfarver, andre er pyntet med skibsmodeller ved siden af  Jomfru Maria.

Helt ude for enden af havnen har fiskerne deres kollekive restaurant og tapasbar Cofradia de Pescadores. Priserne er okay, og kvaliteten regnes for noget af det bedste i byen.
Det er ellers ingen hemmelighed, at de to sammenhængende områder Arguineguin og Patalavaca er stærkt præget af norske turister.

Norsk luksus
Det skyldes ikke mindst det kæmpemæssige timeshareprojekt Anfi med knap 900 lejligheder. Bygget af den norske mangemillionær Bjørn Lyng med respekt for den omgivende natur. Resortet har egen lystbådehavn, egne forretninger og restauranter. Kronen på værket er en kridhvid offentlig sandstrand med importeret sand fra Bahamas.

Ved siden af har Radisson Blu netop åbnet sit nye femstjernede resort med en stor palmehave og en blanding af værelser, lejligheder og suiter. Alle med store balkoner og en fremragende udsigt over havet. Det er en fræk detalje, at mange standardværelser har spa på balkonen.
Hele projektet er udviklet i samarbejde med det norske Wenaasgruppen, der i forvejen ejer bygningerne med Hotel Scandinavia og Royal i København.

Området herude hedder som nævnt Patalavaca og er tydeligt præget af hoteller og resorts i den dyrere ende af skalaen. Patalavaca skulle være forbundet med Arguineguin via en strandpromenade. Men den dårligt udførte betonpromenade skyllede i havet for en del år siden.
Dårligt gående og familier med klapvogne har siden kæmpet sig vej over sandstrand og snævre passager gennem sammenskyllede sten. En temlig flov affære.

Dansk fingeraftryk
Der er skam også et dansk fingeraftryk i området. Der er endda flere danskersteder her end i Playa del Inglés og Puerto Rico tilsammen.
Ude i Patalavaca har Lotte  skabt en lille oase på restaurant Freya langs promenaden med et stort udvalg af smørrebrød. Om mandagen underholder Good Time Charlie fra Vesterbro i København. Her bliver det tid til en svingom.
Oppe i rundkørslen i Patalavaca har John og Karin succes med deres store middagskort på restaurant Eden. Selv nordmændene strømmer til.

I shoppingcentret Ancora har Jørgen og Anita i Compass Amigos overlevet et besøg af »restaurantdræberen« Bo Bech fra TV3-programmet »Kniven for Struben«. Her kan du stadig få dig en pot billard. I samme center har Knud og Sanne genåbnet Lille Nok. Med kun fire borde er der sandt nok ikke tale om store forhold.
Når et af Kanarieøernes største markeder løber af stablen om tirsdagen, er der supertravlt hos Jan og Birthe i Vo-Vo. Alle kalder det hyggelige danskersted for Volvo.
- Men det måtte jeg ikke kalde stedet. Jeg blev anmeldt for det, griner den tidligere Volvo-mekaniker Jan, som  så  måtte stryge l’et.

Med flere hundrede boder og mange tusinde gæster fra nær og fjern er markedet i Arguineguin ret imponerende. Men jeg sneg mig en tur langs stranden en lille kilometer til fiskerbyen Pajar.
Byen syner ikke af meget ved siden af  sin enorme cementfabrik. Fabrikken er dog ved at lukke ned, store dele er solgt til Marokko, og om få år vil der helt sikkert være flere end tre restauranter ved den fine sandstrand op ad en stor bananplantage.

Læs også: Her er Grækenlands bedste strande

1 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar