Search Rejseliv.dk Søg
 

Live fra Bremen

Bremens rådhusplads er et oplagt sted at sidde og hygge sig med en af de lokale Becks-øl. Foto: Bremen Tourismus


Hvad er der lige med Bremen, der har lagt navn til Casper Christensens nye satire-show? Rejseliv.dk tog turen sydpå, og rapporterer her fra Bremen.


Rejseinfo

Transport: Bremen kan nås med både bil, tog og fly. Tager man bilen, skal man være forberedt på, at det sidste stykke motorvej melllem Hamborg og Bremen er under udvidelse, og at lange bilkøer hører til dagens (u)orden. Vælger man toget, er der gode forbindelser via Hamburg: www.dsb.dk. Ostfriesische Lufttransport flyver direkte fra København til Bremen. Priser fra 2.236 kr.: www.olt.de

Ophold: Du kan finde hoteller i bremen via eksempelvis www.hotels.dk og www.expedia.dk. Vi tjekkede torsdag 15. oktober og fandt flere værelser til under 700 kr.

Info: Find tips og info om Bremen på www.bremen-tourism.de. Find info om Tysland som turistland på www.tyskland.travel.



Rejseliv.dk anbefaler:

Læs vores nyeste e-magasin


Af Leif Bruun
Mandag den 19. oktober 2009



Side 1 | 2 | Næste »

Den frie hansestad har det hele, når det gælder museer og andre turistoplevelser – og suppleres ovenikøbet af »lillebror« Bremerhafen.

Næste: Læs mere om Bremerhafen på næste side


De nåede aldrig til Bremen, de fire stadsmusikanter fra Brødrene Grimms berømte eventyr. Det gamle æsel, den udslidte hund, den tandløse kat og den afdankede hane indrettede sig i stedet i den hyggelige skovhytte, som de med fælles hjælp havde jaget en flok vilde røvere ud af.

Dermed fik de dokumenteret, at sammenhold gør stærk, men samtidigt gik de glip af en række store og gode oplevelser. Den gamle hansestad er nemlig både en historisk interessant by og med sin flotte beliggenhed ved Weser-floden en af nordtysklands kønneste.

Derfor besøges byen hvert år af et meget stort antal turister, og selv om byens turistchef, Jürgen Wenderhold, naturligvis er glad for og beæret over, at skærmtrolden Casper Christensen fra Danmark har kaldt sit nye TV-show for »Live fra Bremen« så venter han faktisk ikke flere danske besøgende af den grund.

»Fordi vi kun ligger nogle få timers kørsel fra den dansk/tyske grænse, og fordi vi – i bogstaveligste forstand – er svære at komme udenom, hvis rejsen går længere sydpå, så har vi i forvejen mange danske gæster,« fortæller han.

Rigeligt at se på
Besøger man første gang Bremen, er der rigeligt at se på. Byens 600 år gamle rådhus er optaget på Unescos Verdensarvsliste, og det samme er den lige så gamle statue af ridderen Roland, som står lige udenfor rådhuset.

En statue af byens mest berømte firkløver, Die vier Bremer Stadsmusikanten, mangler naturligvis heller ikke. Den står ved nedgangen til den store og hyggelige rådhuskælder og gør i øvrigt samme gavn som en ønskebrønd. Tager man et fast tag i begge æslets forben, kan man ønske sig, lige hvad man vil.

Helt gratis. Derimod koster det en euro eller to, hvis man ude på pladsen vil have æslet til at skryde, hunden til at gø, katten til at mjave eller hanen til at gale. Lydene kommer op fra et hul dækket med et kloakdæksel, og fortsætter lige så længe der kommes penge i et møntindkast.

Efter at have nydt udsigten til byens smukke domkirke, den moderne parlamentsbygning og det antikke handelskammer, der netop nu får nyt kobbertag, kan turen passende gå videre til det maleriske Schnoor-kvarter, som er et af byens ældste. Her blev der i gamle dage slået reb til den helt store guldmedalje, og her ligger nu de gamle, smukke fisker- og skipperhuse som perler på en snor.

Inde i de små, krogede gader finder man verdens mindste hotel, og er man blevet træt af den megen traven rundt, så byder flere små fortovs-caféer sig til. Et naturligt valg ville være en kold Becks Bier, der brygges her i byen, og har du valgt den rigtige café, så kan du samtidigt nyde synet af en sjov, lille statue, opstilet midt mellem café-bordene. Den forestiller en af byens nu afdøde originaler, Heine Holtenbeen (Heine Træben).

Spændende småbutikker med designertøj
Et andet spændende kvarter er »Ostertor viertel«. Her er der blevet plads til et stort antal spændende småbutikker med designertøj, antikviteter, krydderier, økologiske grøntsager og meget, meget andet. Her bor der mange studerende, livskunstnere og livsnydere, og her er der af samme grund et utal af barer, spisesteder og gallerier.

Søger man lidt væk fra hovedgaden, kommer man ind i et charmerende beboelseskvarter, hvor de meget specielle Bremer-byhuse ligger side om side. De er meget smalle, men dybe, og har alle to trapper i den lille forhave.

En, der går op til en lille terrasse foran hoveddøren, og en, som går ned til den underste etage, der ofte rummer køkken og vaskekælder, og som altid har direkte udgang til en lavere liggende baghave.

Byens mest populære kvarter er dog den såkaldte »Schlachte«, som er et promenadeområde lige ud
til Weser-floden. Her blev de gæstende skibe i mange år tømt for deres last med nogle store svingkraner lavet at træ, men da die Schlachte for ca. 100 år mistede sin betydning som byens havn, rykkede talrige caféer og restauranter ind i området. Specielt om sommeren er her fyldt med glade mennesker.

Erhvervslivet, en attraktion
I Bremen blomstrer erhvervslivet. Til byens ældste virksomheder hører chokolade-firmaet »Haches« fra 1890, det flere end 100 år gamle kaffefirma »Jacobs« og det verdensberømte »Becks« bryggeri fra 1879.

I 1964 opførte den amerikanske Kelloggs-koncern en fabrik i byen, som stadig sender en mild duft af ristede majsflager ud over hele egnen, og siden 1971 har Daimler-koncernen fremstillet tusinder og atter tusinder af Mercedes-biler på sin fabrik her.

På fabriksanlægget i Sebaldsbrück blev der tidligere produeret bilmærker som Borgward og Lloyd, og i dag er fabrikken fortsat byens største arbejdsplads.

Siden 1924 har der været bygget fly i Bremen, og i dag er det firmaet EADS, der fører de stolte traditioner videre. Firmaet leverer vigtige dele til de europæiske Airbus-fly og på det seneste også komponenter til den internationale rumstation ISS og Ariane 5-raketterne.

Og så nøjes man i øvrigt ikke kun med at »producere efter ordre«. På diverse laboratorier arbejdes der med ny teknologi, og i et 146 meter højt faldtårn i byens udkant eksperimenteres der med vægtløshed.

Lidt vest for byen ligger det gamle havneareal, der er fem gange så stort som selve byen, lidt tomt og øde hen, men fra bystyrets side gøres deres store bestræbelser på at puste nyt liv i de efterladte pakhuse og lukkede fabrikker. Nogle steder er de blevet moderniseret og genanvendt til nye formål, og andre steder er der langs kajerne skudt nye, flotte bygninger op.

Indtil videre er det dog kun private firmaer, arkitekter og andre erhvervsdrivende, der har etableret sig i området, men det er håbet, at et stort antal private borgere vil bosætte sig i de maritime omgivelser.

Den frie Hansestad Bremen
Af andre tyskere opfattes bremerne som lidt mere konservative og stilige end de selv, og at byen benævnes som den FRIE Hansestad Bremen er ingen tilfældighed. Bremerne har altid holdt frihedsidealerne højt og har lige siden middelalderen været meget bevidste omkring deres personlige frihed.

Det var således en bevidst provokation overfor ærkebiskoppen og den kirkelige magt, da borgerne i 1404 lige udenfor rådhuset opstillede en 10 meter høj statue af ridderen Roland.

Han har sit kampberedte blik rettet direkte mod domkirken og bærer flere symboler på basale borgerrettigheder som ytringsfriheden og retten til at handle, arrangere markeder med mere.

Til Roland-figuren knytter sig den overtro, at byen vil miste sin frihed, hvis Roland-figuren ødelægges og ikke inden for et døgn erstattes af en ny. Og af samme grund har byen en nøjagtig kopi stående klar – for alle tilfældes skyld.

Statuens hoved er i øvrigt en kopi. Det oprindelige var ved at gå til på grund af vind og vejr og opbevares nu på byens museum. En anden morsom detalje: På ridderens knæ er der to skarpe rustnings-spidser, og afstanden mellem dem er nøjagtig 55 cm, hvilket i middelalderen var et officielt mål, når der skulle sælges eksempelvis klæde. Blev der derfor tvivl om, hvorvidt der var målt korrekt op, så kunne Roland hurtigt afgøre diskussionen.

Med sine mange gågader og smukke torve samt det store udvalg af varehuse og butikker er Bremen en rigtig indkøbsby, der hvert år trækker millioner af gæster til sig.

Hen over året arrangeres der rundt om i byen markedsfester, hvoraf den såkaldte »Ischa Freimaak« er den mest berømte. Den er næsten 1000 år gammel og fejres hvert år i den sidste halvdel af oktober – altså lige nu.

På et 100.000 kvadratmeter stort område kan gæsterne fornøje sig med karruseller, pariserhjul og andre kørende forlystelser. Salgsboder og markedstelte med orkester mangler naturligvis ikke og midt i mylderet afvikles et flot og festligt optog, fyldt med musik og udklædte mennesker.

Næste: Læs mere om Bremerhafen på næste side

Side 1 | 2 | Næste »

3 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Mikkel Mayner Lind, tir, 27/10/2009 - 12:24 - Indberet som upassende

Hej Sancho

Det er rigtig, at Casper Christensen er vært på Aloha, men han er faktisk også hovedforfatter og idémand bag Live fra Bremen.

Venlig hilsen
Mikkel/redaktionen.


Skrevet af Sancho Gamwich, tir, 20/10/2009 - 10:40 - Indberet som upassende

Casper Christensens nye satire-show. WHAT???

Casper Christensens latterlige show hedder IKKE Live fra Bremen Casper Christensens show hedder faktisk ALOHA . Hvad med at undersøge emnet hr. Bruun.
Ellers en glimrende artikel.


Skrevet af Barfred, man, 19/10/2009 - 22:31 - Indberet som upassende

Mon ikke "Live fra Bremen" hedder det, fordi det transmitteres direkte fra et teater ved navn Bremen (tidl. Privatteatret)...... det ville da være en nærliggende tanke, uanset hvor charmerende den tyske by med samme navn ellers er...


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Dem vil vi ikke dele hotel med

400.000 forventningsfulde danskere tager på charterferie i løbet af sommerferien, men det er visse ting, der kan ødelægge feriehumøret. på hotellet. Læs mere

5 hurtige frokoster i New York

Der er ingen tid at spilde, når den står på sightseeing og shopping på Manhattan. Her er fem lækre bud på den hurtige frokost, også når man går på rigtig restaurant. Læs mere

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark