- Eva Andersen skrev en kommentar til artiklen "Københavns Lufthavn åbner rygeterrasse" 21/05/2013 - 12:53
- BoergeOf61 skrev en kommentar til artiklen " Her er den perfekte musik mod flyskræk" 21/05/2013 - 12:51
- Mette Schjønning tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 09:30
- olillu skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 21/05/2013 - 01:15
- olillu skrev en kommentar til artiklen "Guide: Klæd dig rigtigt på til skiferien" 20/05/2013 - 23:18
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenGuide til Legoland for hele familien

Husk badetøjet! Der er masser af vandsjov i »Pirate Splash Battle« hvor man skyder med vandkanoner fra sørøverskibe. Foto: Susser Feit
Her er 5 sikre hits i Legoland, 3 ting man skal undgå og tips til de helt små og lidt større børn.
Rejseinfo:
Transport: SAS og Cimber Air flyver til Billund, hvorfra der er fem minutter i taxa til Legoland. Cimber har returbilletter fra København fra 750 kr.
cimberair.dk og sas.dk
Ophold: Udover Hotel Legoland, er der adskillige hoteller i omegnen. Se legoland.dk for pakker med ophold og entré til parken samt rabatordninger på Storebæltsbroen.
hotellegoland.dk
Vi starter med at spurte ned til Powerbuilder og tager 4-5 ture, og så kan vi stadig nå Templet, inden de andre når frem. Så kan vi sætte dagsrekorden! Og så rykker vi tilbage mod midterlinjen... til Dragen.
Læs også: Her er verdens hurtigste rutsjebane
Et par store unger på Hotel Legoland har skubbet cornflakes-skålene til side, og studerer oversigtskortet, mens de indtegner ruter og udtænker et raid.
De er omkring 13 år gamle, og lyslevende eksempler på en ny kategori af gæster, der er udsprunget af Legolands vokseværk.
Jamen, er Legoland ikke for børn sådan i fem-års alderen?
Ih, jo. Bestemt. Helt fra 2-års alderen, endda.
Det er skønt til de små. Men med det enorme areal, parken dækker, og langt over 50 forlystelser, udstillinger, biograf, akvarium – med hajer, sågar – og et vred af restauranter og boder, er alderen støt kravlet opad. Uden at slippe nedefter.
Man har simpelthen tænkt i hele familier i Legoland.
Tænk taktisk
Men der skal planlægges: Det store spørgsmål er mængden af gæster og dermed ventetider.
Èn måde er at stå klar kl. 10.00 dut. Så snart porten åbnes, tager man mentale skyklapper på, styrer fri af de nærmeste fristelser og spurter morgenbasserne af sig med kurs mod den fjerner ende, kaldet Lego City og Adventure Land med hits for især de ældste børn.
Allerfjernest ligger »Power Builder«. En programérbar gigantisk robotarm, i hvis næve man sidder fastspændt. I diskoagtig belysning snurres og slynges offeret rundt og op og ned i det håndfaste greb. Man taster selv graden af vildskab ind – inden turen starter.
I den nye forlystelse, »Templet«, har man gudskelov hovedet opad hele turen. Det er yderst tiltalende, og da alle samtidig finder det underholdende at kæmpe sig frem gennem de flotte pyramide-dramatiske tableauer med laservåben, mens man skyder om kap, er det en rigtig venne- og familieting.
Hop midterområdet over
Man prøver mest muligt i dette område fremt til frokost. Så hopper man midterområdet af parken over, for nu er hovedparten af gæsterne nået hertil, og går tilbage til det forreste område af parken, hvor køerne nu er ved at være væk. Til allersidst afprøver man midterfeltet, hvor der nu er fin plads.
En helt anden strategi er, at køre hjemmefra i ro og mag for at ankomme ved 13-tiden. Start fra hovedindgangen, fra en ende af. For nu er de andre nemlig nået frem mod midten af parken.
Mange gæster kommer fra Vestkystens leje-huse, og de har skiftedag lørdag, så det bliver mindst mandag, før de kommer af sted til Legoland. Så vælg gerne en lørdag i sommerhalvåret til besøget.
Temaværelser
Uanset tid og vejr er en overnatning at anbefale, Det er luksus at spise middag i Legoland i stedet for at kæmpe sig hjemover i udmattet tilstand, for man har trods alt været udendørs og i pænt aktivitet hele dagen.
Legolands hotel, hvor en grøn og glad Lego-drage tager imod i receptionen, har direkte adgang til Parken, og er en genial hybrid mellem hjertelig jydsk børnevenlighed og tiltrængt komfort for de voksne.
For det ér befriende, at man ikke behøver at sidde på orange plasticbænke og spise middag med fingrene på fedtet papir, bare fordi man har børn med. Her kan det lade sig gøre at sætte sig til et nydeligt middagsbord med hvide stofservietter og krystalglas til vinen – uden skræk for, at ungerne spolerer aftenen for andre gæster.
Ekspedtion i soveværelset
Der sidder en tykmavet papegøje udenfor badeværelset og stirrer på gæsterne, når de kommer ud fra morgenbadet. Indiana Jones har hængt hatten fra sig over toilettet, og gulvet er dækket med sand, edderkopper og tigerskind ved sengen.
Teltvægge med petroleumslamper lader os fornemme, at vi er på ekspedition: Dobbeltsengen er draperet med myggenet som himmel over trætte forældre, når de synker om på deres »Adventure værelse«.
Det er hotellets lækreste temaværelse med plads til hele fire børn. Der er også værelser til både prinsesser, pirater og riddere. Har man først fået smag for dem, er der ikke så meget grin ved de almindelige hotelværelser mere.
Har vendt fastfood ryggen
Nogle spisesteder er ret pizza-burger-pasta-agtige, men flere har vendt fastfood ryggen. Bl.a. »Knights Table« på riddeborgen, ovenpå drage-rutchebanen.
Her er stengulve, grove træborde med højryggede stole og farvestrålende bannere med løver og ildsprudende drager fra loftet mellem rustikke jernlysekroner. Middelaldermusik klimprer, og serveringspiger i sandfarvet hørkjoler sætter hele stege, der syder indbydende, frem på buffeten.
- Vi har fravalgt friture. Alt er ovnstegt med masser af grøntsager. Af og til er der nogen, der surmuler, men sjovt nok er det mest forældrene, der tror, at deres børn kun vil have frituremad. Men ungerne spiser gladeligt løs af det hele,w fortæller den unge pige, der retter an.«
5 sikre hits i Legoland
Prøv Safari-bilerne med de små. Det er trygt ,og de får oplevelsen af at være langt væk.
Pak skiftetøj, badetøj og håndklæde, for der er vandplaskeri i »Pirate Splash Battle« hvor man skyder med vandkanoner fra sørøverskibe. Eller »Pirate Water Falls«, der er en art pirat-vandland, hvor man risikerer tøndevis af isvand i hovedet!
Er I friske på lidt brænderøg, så besøg indianerhøvdingen »Langøre« i Legoredotown og bag snobrød over åben ild
Tjek biografen Lego Studios, hvor der er film sæsonen igennem. Fra Byggemand Bob og opefter. Den animerede Starwars-film er fin til 12 års alderen.
Start med at booke tid i Trafikskolen, der hitter for børn mellem 7 og 13 år: Efter et grundkursus i færdselsregler, hopper børnene ind i en Legobil og prøver trafikken af på banen med trafiklys og vejkryds.
3 ting I skal undgå
At spise morgenmad kl. 8.30 på hotellet. Det gør de nemlig allesammen. Kom tidligt ud af fjerene, eller vent til lige inden kl. 10 hvor parken åbner.
At gå højre om fra hovedindgangen og følge stimerne med at prøve forlystelserne fra en ende af. Fortsæt i stedet lige frem og følg stierne venstre om parken.
At skynde på børnene, når de faldes i staver over »Miniland« med legomodeller af alverdens byer og landskaber. Det var den oprindelig start på Legoland og er udbygget til imponerende størrelse gennem årene med sejlende både, kørende tog, muhende køer og musik... så pyt med, om man når alt det planlagte.
Tips til de helt små
- Der er skifte- og ammestue ved trafikskolen med gratis bleer, håndvask osv.
- Sigurds Bjørnetrio giver koncert den den 3. september
- I »Miniland« er der legeplads med Duploklodser og –huse på størrelse med børnene.
- »Kids House«-hotelværelserne med udsigt over parken er velegnede til de yngste børn.
Tips til de større
- Sys Bjerre, Bryan Rice og Burhan G giver koncerter i september
- Køb genvejsbilletter til de »store« forlystelser, så man slipper for køen.
- Tjek især »Templet«, »X-treme Racers«, »Power Builder« – og Ben & Jerry´s isbod...
Guide: Gys, gru og grin i Danmark
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...














Kommentarer
Skrevet af Hjort, tor, 30/06/2011 - 15:38 - Indberet som upassende
Kan kunanbefale folk at tage i Legoland. Børnene ELSKER det og kan få flere timer til at gå på egen hånd.. Men hvis i ikke ønsker at bo på Legolands eget hotel, så prøv Bindesbøl ferie der ligger små 10 km fra Billund. Hyggelige ny byggede lejligheder med plads til det hele. Børnene hyggede sig på legepladsen og nyd den friske ludt. Der var geder og kaniner som de kunne kæle med, imens vi nød et glas vin på terrassen. Kan kun anbefales.