Search Rejseliv.dk Søg
 

Lavbudget i 2013 - her skal du rejse hen

Flere billeder


Er der udsigt til et stramt budget i det kommende år, eller vil du bare sikre dig, at du får mest muligt for dine rejsepenge. Rejseguiden Lonely Planet giver fem tips.

Af Judith Betak
Fredag den 21. december 2012



EUROPA
Slovenien
Med bjerge og natur så skøn som Schweiz, men med et prisniveau væsentlig under. Det er den hurtige beskrivelse af Slovenien. Ganske vist kan priserne i hovedstaden Ljubljana, Bled og i byerne langs den korte kyststrækning ud til Adriaterhavet godt blive skruet noget op i højsæsonen. Men det opvejes af korte afstande og billig offentlig transport. Rejs ud af byen og væk fra turistområderne og du finder billig privat overnatning og en storslået natur, som indbyder til aktiviteter året rundt: skiløb, rafting eller vandring.
slovenia.si 

KAUKASUS
Georgien
Næsten Europa, men alligevel slet ikke. Landet "i den anden ende af" Sortehavet, smukt og imødekommende og ukendt af de fleste. Myndighederne har dog investeret meget i turisme, og det har fået antallet af prisvenlige hoteller og mulighederne for privat overnatning til at stige. August er højsæson, hvis rejsen skal gå til Batumi eller en anden by ved Sortehavet. Men landets kultur med flere World Heritage steder kan opleves på alle tider af året.
visitgeorgia.ge

AFRIKA
Namibia
Mens nabolandet Botswana koncentrerer sig om turister med tegnebogen i orden, har ørkenstaten muligheder for alle. I lejet bil og med lokalt arrangeret udflugter kan man på et rimeligt budget opleve nogle af naturens forunderligheder i Etosha National Park og ved Skeleton Coast. Byer med billig overnatning er forbundet med billige busser, og nogle af de sjoveste aktiviteter: sandboarding ved Swakopmund og hiking i Fish River Canyon er gratis.
namibiatourism.com.na

ASIEN
Cambodja
Jovist de dyre luksushoteller skyder op som paddehatte i Siem Reap ved landets største seværdighed, Angkor Wat templerne, og i hovedstaden Phnom Penh. Men "de gamle" hoteller til budgetpriser ligger der stadig. Og hvis man forlader turistvejen og begiver sig ud i nogle af landets andre provinser, som også gemmer på spændende oplevelser, for eksempel ferskvandsdelfinerne i Kratie og bjergstammerne i Ratanakiri provinsen, får man virkelig noget for sine rejsepenge.
tourismcambodia.com

SYDAMERIKA
Brasilien og Rio
Skal rejsebudgettet strækkes mest muligt, og står sambabyen over dem alle højt på rejseønskelisten, er det nu, man skal slå til. Byen hører i forvejen ikke til de billigste rejsemål, og med udsigt til VM i fodbold i 2014 og til OL i 2016 er der udsigt til gevaldige prisstigninger i Rio de Janeiro. For ganske vist giver store begivenheder også store investeringer i nye veje, nye hoteller, nye sportsanlæg osv. Men de bliver fulgt af et gevaldigt hop i alle øvrige turistpriser - viser erfaringerne fra tidligere arrangementer.

rioguiaoficial.com.br 

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark