Search Rejseliv.dk Søg
 

Kroatien byder på det hele


Varmt vejr, lange kyststrækninger, gode veje og en masse billige private indkvarteringsmuligheder gør Kroatien ideel til en bilferie. Kroatien er et af de sidste euro-frie europæiske lande omkring Middelhavet - og dermed billigt.

Af KETIL ALSTRUP, bt-ake@bt.dk
Onsdag den 23. november 2005



Varmt vejr, lange kyststrækninger, gode veje og en masse billige private indkvarteringsmuligheder gør Kroatien ideel til en bilferie.

Landet, der starter hvor Italien stopper, løber omkring 500 km. mod syd langs det lune Adriaterhav. Utallige små og store øer er drysset ned langs kysten, og en effektiv blanding af broer og færger gør, at i med bil kan springe rundt stort set som man har lyst til. Der er et utal af små markeder, og andre steder at stoppe i dette turistvenlige land hvor engelsk, tysk eller italiensk forstås overalt.

Start i den gamle romerske provins Istrien i nordvest og driv ned langs kysten,øerne til den kulturelle perle Dubrovnik. Slå derefter op og ind i landet forbi den fantastiske naturpark Plitvice og ind til hovedstaden Zagreb. Følger du denne model, vil du på to-tre uger have set de flotteste steder af dette lille land, der kun er en halv gang større end Danmark.

Her bør du stoppe:

Pula

Byen har et af de bedst bevarede romerske amfiteatre og det benyttes i dag til koncerter. Selvom der kun er plads til 5.000 tilskuere, flokkes verdenskendte kunstnere som Sting, Eros Ramazzotti, Pavarotti og Andrea Bocelli alligevel for at optræde i de historiske omgivelser.

Tag på dagsudflugter ud i det kulturelt spækkede Istrien til kunstnerbyer, vingårde, kursteder og sportsaktiviteter.

Zadar

Fra Istrien kan man krydse hen over øerne Krk, Rab og Losinj, hvor en af Europas sidste delfinkolonier slår sine folder i saltvandet. Fortsæt sydpå af vejen mellem kysten og Velebit-bjerkæden ned til Zadar. Med sin 3000-årige historie og 80.000 indbyggere er den værd at tilbringe et par dage i. Vestsiden af byen er én lang palmepromenade langs havet, hvorfra man ifølge gysets mester Hitchcock kan opleve verdens smukkeste solnedgang. For enden af promenaden har kroaterne indbygget et orgel i stenmolen. Det giver en smuk melodi, når bølgerne presser luft op i gennem kanalerne i stenene.

Split og Brac

Efter Zadar går turen videre sydpå gennem Dalmatien til Split og øen Brac. Der går færger mellem Split og Brac fra morgen til aften, og lader man bilen stå, koster det kun omkring 30 kr. pr. person.

Brac er berømt for sin Skagen-lignende strand i byen Bol. Den løber ud i havet og bliver til en tynd spids. I bugten suser windsurfere rundt, mens andre ligger på stranden og højst dyrker en gang minigolf om eftermiddagen. Små restauranter langs kysten tilbyder nyfangede fisk og skaldyr til rimelige priser.

I Split er bykernen det første, der skal ses.

Dubrovnik

Det sidste stræk sydpå er en interessant køretur, fordi landskabet ændrer sig og bliver mere frodigt. Man skal også kort besøge Bosnien på vejen. Det langstrakte Kroatien har nemlig afgivet 10 km. kyststrækning til deres store naboland Bosnien.

Dubrovnik ligger for enden af Kroatiens lange kystvej kort inden grænsen til Montenegro. For foden af et bjerg og omkranset hele vejen rundt af bymure gemmer denne perle af en by sig.

Plitvice Nationalpark

Dubrovnik er svær at forlade, men man kan lokke sig selv væk fra dette menneskebyggede vidunder med løftet om at se et af naturens mesterværker. Det er Naturparken Plitvice, der ligger midt mellem Dubrovnik og hovedstaden Zagreb. Den ligger et stykke fra kysten og i et øde højland, der også er beboet af ulve og bjørne. Klimaet er lidt køligere, så menukortene er ændret fra lette italiensk inspirerede måltider med havets frugter til solide kødfulde måltider.

Selve parken er et imponerende inferno af farver, fisk og vandfald. Der er lagt en rute i gennem området, som tager en fire-fem timer i adstadigt tempo. Man kommer helt tæt på flere af vandfaldene, og det mineralrige, irgrønne vand lægger rammen for oplevelsen.

Zagreb

Slut af i hovedstaden Zagreb med alt den kultur og historie, der hører til sådan en by. Byen består af middelalderdelen Kaptol og den lavereliggende Gradec langs floden Sava. Det er den eneste egentlige storby i Kroatien, og i området omkring er der på naturområder Karlovac og verdenhistorie som Krapina, hvor Neanderthalmuseet ligger. Det var nemlig i en hule her i nærheden, at man fandt de første fjerne fætre til menneske racen kaldet Homo Sapiens Neanderthalensis.

0 kommentarer | 


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Dem vil vi ikke dele hotel med

400.000 forventningsfulde danskere tager på charterferie i løbet af sommerferien, men det er visse ting, der kan ødelægge feriehumøret. på hotellet. Læs mere

5 hurtige frokoster i New York

Der er ingen tid at spilde, når den står på sightseeing og shopping på Manhattan. Her er fem lækre bud på den hurtige frokost, også når man går på rigtig restaurant. Læs mere

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark